150 år og historiske politiske aftaler  

2025 er et år, vi sent vil glemme i Danner. Et år, hvor Danners ikoniske hus fyldte 150 år. Et år med flere historiske politiske aftaler med stor betydning for voldsudsatte kvinder. Et år, hvor vi har mødt og hjulpet knap 8.000 kvinder og børn fri af vold – i Danmark og i udlandet. Men desværre også et år med alt for mange drab på kvinder. 

Et alarmerende antal partnerdrab på kvinder i 2025 betød, at partnervold og -drab på kvinder for alvor kom på dagsordenen. Selvom det er på et tragisk bagtæppe, bød året også på flere politiske milepæle, som Danner har kæmpet for i årevis. Endelig blev en partnerdrabskommission vedtaget, og en forsøgsordning med omvendt fodlænke blev indført. 

Heldigvis kan vi nu hjælpe endnu flere voldsudsatte kvinder og børn. For i 2025 blev vores ambulante rådgivningsindsats ’Sig det til nogen’ sikret stabil finansiering de næste fem år – og Sønderborg Krisecenter blev en del af partnerskabet. Vi fik for alvor søsat vores gruppeforløb ’Jeg er her også’ til voldsudsatte børn. Og en ny bevilling gjorde det muligt at fortsætte vores arbejde med humanitær og voldsfaglig støtte til de kritisk udsatte kvinder og børn i Gaza.  

Store milepæle i 2025 

• Vi markerede Dannerhusets 150-års fødselsdag.  
• Vi fik vedtaget en partnerdrabskommission.  
• Forsøgsordningen med den omvendte fodlænke gik i gang, og blev udvidet til alle landets politikredse. 
• Vi udgav temaanalysen ‘Magtens greb’ om kvælningsvold. 
• Vi afviklede det største antal debatter til Folkemødet nogensinde, og blev kåret som Folkemødets mest omtalte organisation. 
• Vi modtog Peter Sabroe-prisen for vores arbejde for voldsudsatte børn. 
• Vi vandt prisen som ‘Årets stemme’ til ELLE Awards for at sætte fokus på kvindedrab. 

Så mange nåede Danner ud til i 2025 

• 6.713 voldsudsatte kvinder  
• 1.229 voldsudsatte børn  
• 1.778 fagpersoner  
• 481 pårørende  

Danner hjælper voldsudsatte kvinder og børn både via vores nationale rådgivning, i det ambulante tilbud ‘Sig det til nogen’, i vores krisecenter og gennem vores internationale projekter og programmer. Ingen kvinder og børn bør leve i vold og derfor kæmper vi hver dag for at udbrede kendskabet til vores tilbud, så vi kan hjælpe flere og flere til et liv uden vold.    

Stor tak til bestyrelsen   

Charlotte Ahrendt Steen fortsætter som forkvinde og Joan Pedersen som næstforkvinde – stort tillykke.      

Og stort tillykke til de nyvalgte og genvalgte bestyrelsesmedlemmer samt de nyvalgte og genvalgte suppleanter.  
   
Bestyrelsen består af følgende:  

• Charlotte Ahrendt Steen, forkvinde, eksternt medlem  
• Joan Pedersen, næstforkvinde, internt medlem – genvalgt  
• Christine Holst Maxner, eksternt medlem – nyvalgt 
• Taya Victoria Rasmussen, internt medlem – nyvalgt 
• Tahmina Salik, eksternt medlem   
• Trine Baumbach, eksternt medlem   
• Inge Marie Ringgaard, Dannerrådsrepræsentant – genudpeget    
• Lise Munk Thygesen, Dannerrådsrepræsentant   
• Christine La Fontaine, medarbejderrepræsentant   
• Samira Damiri, medarbejderrepræsentant – nyudpeget 

Følgende er suppleanter:  

• Pernille Spitz, ekstern suppleant    
• Elsebeth Melgaard, internt medlem 

En stor og hjertelig tak til afgående bestyrelsesmedlemmer Charlotte Bøll Larsen, eksternt medlem og Elsebeth Melgaard, internt medlem. 

Frivillige kræfter løfter Danner   

Tak for et forrygende årsmøde og en særlig tak til alle de stærke og vigtige frivillige kræfter, som hver dag er med til at løfte Danners mange indsatser til det høje niveau, vi kan være så stolte af.

Sidst men ikke mindst, en stor tak til den gode Merethe Eckhardt, som sørgede for, at årsmødet forløb som det skulle.    

Læs Danners årsberetning og få indblik i Danners aktiviteter, data og resultater fra 2025.

The post Danners årsmøde 2026   appeared first on Danner.

Her kan du se alle debatter, Danner deltager i samt læse mere om hvem fra Danner, du kan møde til Folkemødet 2026. 

PROGRAM

Psykisk vold: Hvordan sikres ofrenes retssikkerhed?

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 9.15-10.00 
Sted: A20 – Advokaternes Telt 

Få anmelder psykisk vold, og kun få sager fører til dom – hvordan får ofrene retfærdighed? 
I 2019 blev psykisk vold kriminaliseret med straffelovens § 243. Formålet var at sidestille psykisk og fysisk vold og styrke indsatsen mod partnervold og partnerdrab. Det var en milepæl: For første gang kunne ofre få deres oplevelser anerkendt og prøvet i retten. 
Syv år senere rejser praksis alvorlige spørgsmål. Fra lovens indførelse og indtil 2026 er der indgivet 3.514 anmeldelser, hvor 473 førte til tiltale. Af disse resulterede 211 i domfældelse og 178 i frifindelse. Det betyder, at kun ca. 6 ud af 100 anmeldelser fører til dom. 
Til sammenligning udsættes 112.000 kvinder hvert år for psykisk vold, hvilket gør det til den mest udbredte form for partnervold i Danmark. 
Det rejser afgørende spørgsmål: Hvordan hænger lovens ambitioner sammen med ofrenes adgang til retfærdighed? Hvorfor anmelder så få, og hvorfor når kun et mindretal af sagerne domstolene? 
Kom med, når vi stiller skarpt på § 243 og spørger: Hvordan kan ofre for psykisk vold opnå retfærdighed? 

Deltagere: Mikael Skjødt, rådsmedlem i Advokatsamfundet; Mette Marie Yde, direktør, Danner; Mette Lyster Knudsen, formand for Dommerforeningen 

Traumer sætter spor — men hvor leder vi efter dem? 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 10.00-10.45 
Sted: J20 – Syddansk Universitet 

Traumer sætter spor — men hvor leder vi efter dem? Belastende erfaringer kan påvirke krop, sind, relationer, trivsel, funktion, deltagelse og oplevelsen af håb og mening. Derfor er traumer ikke kun et spørgsmål om symptomer, men også om hverdagsliv, fællesskaber og de systemer, mennesker møder. I denne debat spørger vi, hvordan sundhedsvæsenet, socialområdet og samfundet kan blive bedre til at forstå, forebygge og møde traumepåvirkning. Diagnoser som PTSD kan give et vigtigt fælles sprog og adgang til behandling, men de må indgå i en bredere forståelse af hele mennesket. Hvordan skaber vi indsatser, der forener, og er fagligt præcise med respekt for det enkelte menneskes behov og livssituation? 

Deltagere: Pernille Hviid, psykolog, SDU Esbjerg; Tonny Elmose Andersen, Professor, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet; Stine Bjerrum Møller, Lektor, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet; Mette Elmose Andersen, Lektor, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet; Maj Hansen, Professor, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet; Susanne Lamhauge, Krisecenterleder, Danner. Moderator: Morten Hulvej Roed, Direktør, Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 

Hvordan passer vi på dem, der passer på andre? 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 10.30-11.15 
Sted: H16 – Levende Hav 

Vold mod kvinder og børn slider på frontlinjearbejder, så hvordan sikrer vi, at de ikke brænder ud?Arbejdet med vold mod kvinder og børn slider ofte på den enkelte medarbejder, og risikoen for at brænde ud er stor. Samarbejdspartnere ude i verden oplever ofte et dobbelt pres, da de samtidig skal fungere i kontekster præget af kriser, konflikter og politisk modvind. De arbejder tæt med sårbare målgrupper og står i situationer, som kan være følelsesmæssigt og professionelt svære at håndtere. Medarbejdere kan opleve såkaldt ”overførte traumer” med alvorlige mentale følger. Vi spørger derfor: Hvordan sikrer vi medarbejdernes sikkerhed, trivsel og psykiske arbejdsmiljø? Hvordan forebygger vi, at belastninger som overførte traumer udvikler sig til stress og udbrændthed? Og hvordan passer vi som organisationer på os selv og vores medarbejdere, mens de passer på andre? Debatten sætter fokus på, hvordan vi bedre kan beskytte, støtte og styrke frontlinjearbejdere i konfliktfyldte områder – så de kan blive ved med at gøre en forskel, uden at det sker på bekostning af deres egen trivsel. 

Deltagere: Mette Marie Yde, direktør i Danner; Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp; Mozhdeh Ghasemiyani, psykolog; Nicolai Houe, konstitueret generalsekretær, CISU. Moderator: Kim Jensen, kommunikationsansvarlig i CISU 

Hvordan stopper vi partnervold? 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 12-13.00 
Sted: A6 – Anklagemyndigheden 

Hvordan hjælper vi voldsudsatte bedre gennem systemet i sager om partnervold? Hvert år udsættes omkring 118.000 kvinder i Danmark for fysisk eller psykisk vold fra en partner eller ekspartner. Samtidig har vi det seneste år set et bekymrende højt antal kvindedrab. Det har ført til øget politisk opmærksomhed, og indsatsen mod vold i nære relationer er blevet styrket – både gennem politiske initiativer og i politiet, hvor der er opbygget mere specialiseret viden og dedikerede enheder. Alligevel anmelder mange kvinder aldrig volden, og blandt de sager, der anmeldes, kommer kun en mindre del hele vejen gennem systemet og fører til dom. Så hvor ligger barriererne? Hvad skal der til for, at flere anmelder volden? Hvordan sikrer vi, at mødet med politiet bliver et vendepunkt og ikke endnu en barriere? Og hvordan styrker vi samarbejdet mellem politi, myndigheder og civilsamfund, så volden kan opdages og stoppes tidligere? 

Deltagere: Thorkild Fogde, Rigspolitichef, Rigspolitiet; Mette Marie Yde, direktør, Danner; Sine Cully, Statsadvokaten i Viborg 

Spot volden: Hvad gør vi, når en kollega lever med vold? 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 12.15-13.00 
Sted: J60 – HK Hovedstaden 

På jobbet kan partnervold vise sig som depression, fravær og mistrivsel. Hvordan hjælper vi bedst? Partnervold rammer langt flere, end de fleste forestiller sig. I Danmark udsættes 118.000 kvinder og 83.000 mænd hvert år for fysisk og psykisk vold fra en partner. Konsekvenserne kan være angst, depression PTSD, fysiske helbredsproblemer og svækket tilknytning til arbejdsmarkedet. Fordi volden findes i alle brancher og samfundslag, møder vi ofte mennesker i krise dér, hvor vi mindst forventer det: På arbejdspladsen. 
For kollegaer ses signaler som ændret adfærd, uforklarligt fravær, fysiske forandringer eller en partner, der fylder mere i arbejdslivet. Tegnene kan være svære at se og handle på.  
Hvordan genkender vi tegn på vold, når de er subtile? Hvordan håndterer vi en bekymring? Og hvordan skaber vi en arbejdsplads, hvor det er muligt at tale om det svære? 
Kom med til en vigtig samtale om arbejdspladsens rolle som tryghedszone: Hvordan TR, AMR, ledelse og kollegaer kan tage ansvar, støtte og forebygge isolation og sygefravær, der i virkeligheden bunder i vold. 

Deltagere: Susanne Lamhauge, Krisecenterleder i Danner; Ditte Gottlieb Bredahl, Formand, HK Kommunal Hovedstaden; Signe Tønnesen Bergmann, Arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent, Lederne. Moderator: Pia Allerslev 

Hvordan støtter vi bedst kvinder og børn i krig og konflikt? 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 13.00-13.45 
Sted: H16 – Levende Hav 

Vi ved, at vold i hjemmet stiger både under og efter krig. Hvordan hjælper vi kvinder og børn bedst? 
I Iran, Gaza og Ukraine – og mange andre lande verden over – lever mennesker lige nu i krig og humanitære katastrofer. Vi ved, at kvinder og børn rammes hårdest i krig, og at volden i hjemmet stiger både under og efter krig og katastrofer. FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1325 understreger, hvor vigtigt det er at inkludere kvinder i fredsprocesser, beskytte dem mod vold og sikre, at deres særlige behov tages i betragtning – både under og efter konflikter.  
Kom med, når vi sætter fokus på, hvordan internationale aktører, civilsamfund og politikere bedst kan hjælpe kvinder og børn med at bryde med vold, bearbejde traumer og skabe håb for fremtiden.  
Vi stiller spørgsmålene: Hvordan sikrer vi, at samfundet lever op til Resolution 1325? Hvordan beskytter vi kvinder og børn mod vold under krig? Og hvordan kan vi hjælpe dem med at hele de sår, de bærer, så de får de bedste forudsætninger for at opbygge et nyt liv? 

Deltagere:  Winnie Alim, Vicedirektør i Danner; Helene Forsberg, Direktør i Kvinderådet; Liv Detlif, chef for politik og kampagne i Amnesty International Danmark; Trine Pertou Mach, udenrigs- og udviklingsordfører fra Enhedslisten. Moderator: Kim Jensen, kommunikationsansvarlig i CISU 

Nye krav til det feministiske civilsamfundsarbejde og partnerskaber? 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 14.00-14.45 
Sted: H16 – Levende Hav 

Kvinders rettigheder er i modvind. Civilsamfundets har svære kår og internationale konventioner udfordres. Når finansieringen af civilsamfundet og rettighedsarbejdet ikke længere prioriteres, er det kvinder, minoriteter og lokale organisationer i det globale syd, der rammes først og hårdest. Hvad betyder de globale tilbageslag for det feministiske civilsamfundssamarbejde på tværs af nord og syd? Hvordan kan kvinderettighedsorganisationer navigere i et nyt landskab, hvor international lov mister sin gennemslagskraft, modstanden mod kvinders rettigheder øges og finansieringen forsvinder? 
Kvinderådet inviterer til en paneldebat, der sætter fokus på, hvad det kræver af os i civilsamfundet at arbejde i ligeværdige partnerskaber mellem nord og syd, og beskytte og styrke kvinders rettigheder i en tid med globale tilbageslag. 

Deltagere: Winnie Alim, vicedirektør, Danner; Nicolai Houe, konstitueret generalsekretær, CISU; Rikke Nagel, AIDS Fondet. Moderator: Helene Forsberg, direktør, Kvinderådet 

Når viden kan redde liv: Spot vold i nære relationer 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 14.00-14.45 
Sted: F12 – Røgeriets debattelt 

Vold i nære relationer går ofte under radaren – lær at se tegnene og handle. Hvert år dimitterer tusindvis fra landets professionsuddannelser med ønsket om at gøre en forskel og hjælpe dem, der har brug for det. De bliver dygtige sygeplejersker, socialrådgivere, jordemødre og andre fagprofessionelle, som i deres arbejdsliv møder borgere i sårbare situationer – herunder mennesker, der lever med vold i nære relationer. De ved det bare ikke altid. 118.000 kvinder udsættes hvert år for fysisk eller psykisk partnervold, og volden kan gå under radaren, hvis man ikke har viden om dens dynamikker og kendetegn. I eventet giver vi ordet til professionsstuderende for at få deres perspektiv på, hvordan nyuddannede kan rustes med viden, konkrete redskaber og tryghed til at handle, så de kan varetage en af de vigtigste samfundsopgaver – at forebygge og opdage vold i nære relationer. Vi bliver klogere på hvordan fagprofessionelle kan spotte volden og handle på den i samarbejdet med Danner, der arbejder for at bekæmpe vold mod kvinder og børn. 

Deltagere: Mette Marie Yde, direktør, Danner. Moderator: Nicolaj Laue Juhl, Forperson, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning 

Børn på krisecenter – bare gæster i systemet?

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 14.30-15.15 
Sted: C1 – SF 

I Danmark er krisecentre formelt et tilbud til voksne – men i praksis er næsten halvdelen af beboerne børn. Alligevel er systemet stadig indrettet med den voksne i centrum, da børn stadig er beskrevet som ’medfølgende’ og dermed ikke som selvstændige rettighedshavere. Nye tal viser, at børn udgør en massiv del af opholdene på krisecentre. Faktisk var 48 % af beboerne børn i perioden 2017–2024. Samtidig er opholdene ofte længere, når der er børn involveret – hvilket stiller endnu større krav til støtte, tryghed og kontinuitet. Astrid Carøe (SF) modererer samtale med deltagende fra Danner, LOKK og Børns Vilkår. 

Deltagere: Susanne Lamhauge, krisecenterleder, Danner; Astrid Carøe, ligestillingsordfører i SF.

Kvinders rettigheder og ligestilling i global modvind

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 16-17 
Sted: F17 – Institut for menneskerettigheder 

Hvad og hvem driver modstanden mod kvinders rettigheder, og hvordan vendes udviklingen? Gennem de seneste år er en øget modstand mod kvinders rettigheder vokset frem. Tendensen er drevet af stigende geopolitiske spændinger, krige og konflikter og stærke strømninger, som aktivt modarbejder ligestilling og grundlæggende rettigheder for kvinder. Hvad betyder det konkret for piger og kvinder, når deres tilkæmpede rettigheder igen er til debat? Hvordan mærker danske aktører, der arbejder for piger og kvinders grundlæggende rettigheder, de globale strømninger udmønte sig i Danmark, i Europa og i verden? Vi undersøger, hvad der sætter kvinders rettigheder under pres, og hvad der skal til for at vende udviklingen. 

Deltagere: Manila Ghafuri, Civilsamfundsaktør og projektleder for aktivisme, Amnesty International; Tue Kazar-Jacobsen, international direktør, Red Barnet; Mette Marie Yde, Direktør, Danner; Louise Holck, Direktør, Institut for Menneskerettigheder. Moderator: Helene Forsberg-Madsen, Direktør, Kvinderådet 

En samtale om vold mod kvinder og børn

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 17.45-18.30 
Sted: D11 – Venstres Have 

Når Sophie Løhde og Danner mødes i Venstres Have, sættes der fokus på, hvordan vi kan styrke hjælpen til kvinder og børn, der lever med vold. Samtalen tager udgangspunkt i, hvordan sundhedsvæsenet bedre kan opdage og støtte voldsudsatte gravide, og hvordan vi sikrer en mere ensartet indsats på tværs af landet. Med fokus på tidlig opsporing, tryghed og tæt samarbejde mellem sundhedsvæsen, kommuner og civilsamfund drøftes, hvordan vi kan skabe bedre støtte for nogle af de mest sårbare i vores samfund. 

Deltagere: Mette Marie Yde, Direktør, Danner; Sophie Løhde, Indenrigs- og Sundhedsminister, Venstre. 

Debat om økonomisk vold

Tid: Fredag d. 12. juni kl. 12.45-13.30
Sted: K16 – Forte Advice

Mere information følger.

Deltagere: Mette Marie Yde, direktør i Danner; Astrid Carøe, ligestillingsordfører i SF.

Dilemmadebat: Fanget mellem vold og udvisning

Tid: Fredag d. 12. juni kl. 14.00-14:45 
Sted: F17 – Institut for menneskerettigheder 

Hvordan hjælper vi kvinder med migrantbaggrund ud af voldelige parforhold? Partnervold findes i alle samfundslag og kulturer, men kvinder med etnisk minoritetsbaggrund møder ofte særlige barrierer, når de vil væk fra et voldeligt parforhold. Manglende netværk, sprogudfordringer, begrænset kendskab til rettigheder og frygt for at miste opholdstilladelse kan fastholde dem i voldelige forhold. Debatten tager afsæt i en fiktiv, men repræsentativ case om en kvinde, der forsøger at bryde med sin voldelige partner. Undervejs præsenteres nye oplysninger for både panel og publikum, som rejser juridiske, etiske og menneskeretlige dilemmaer. Hør vores skarpe og kompetente paneldeltagere dykke ned i spørgsmål om muligheder for opsporing, tillid til myndigheder, opholdstilladelse som et kontrolgreb, samvær i sager med vold og behovet for støtte efter krisecenterophold. 

Deltagere: Kefa Abu Ras, Medstifter og frivilligchef, Søstre mod vold og kontrol; Mette Marie Yde, Direktør, Danner; Louise Holck, Direktør, Institut for Menneskerettigheder. Moderator: Winnie Alim, vicedirektør, Danner 

Hvad er feministisk ledelse og kan det kombineres med magt?

Tid: Fredag d. 12. juni kl. 14.15-15.00 
Sted: F30 – Radikale Venstre 

En debat om feministisk ledelse i en tid, hvor kvinders rettigheder er under pres. 
Hvad betyder feministisk ledelse i praksis – og kan man lede med empati, omsorg og fællesskab uden at miste magt og gennemslagskraft? I denne debat undersøger vi, hvordan feministisk ledelse udfordrer klassiske forestillinger om magt, autoritet og succes. Samtalen vil have fokus på, hvad der ligger i feministisk ledelse og tage fat i helt konkrete eksempler fra det politiske arbejde med ligestillingsdagsordenen i Danmark og i Europa-Parlamentet. Debatten sætter samtidig fokus på en tid præget af voksende modstand mod feminisme og internationale tilbagerulninger af kvinders rettigheder. Hvad betyder den udvikling for måden, vi leder på? Er feministisk ledelse et alternativ til traditionelle magtstrukturer – eller risikerer begrebet at blive udvandet? Sammen diskuterer panelet, hvordan værdier som omsorg, ligestilling og fællesskab kan omsættes til konkret ledelse og politisk handling. 

Deltagere: Sigrid Friis, Medlem af Europa-Parlamentet, Radikale Venstre; Winnie Alim, vicedirektør i Danner. Moderator: Marie de Stoppelaar 

Hvordan sikrer vi rettighederne for børn på krisecentre?

Tid: Fredag d. 12. juni kl. 17.00-17.45 
Sted: J21 – Velfærdsteltet 

Stadig flere børn opholder sig på krisecentre i Danmark, men i lovgivningen er de næsten usynlige. I dag betragtes børn som “medfølgende”, uden selvstændig ret til den voldsfaglige og børnefaglige støtte, de har brug for. Resultatet er, at børn, som har været vidner til eller udsat for vold, risikerer at stå uden den nødvendige hjælp til at bearbejde deres alvorlige traumer. 
I denne paneldebat vil vi sætte fokus på børns rettigheder på krisecentre og spørge, hvordan vi som samfund kan undgå at svigte en af de mest udsatte børnegrupper. Hvad betyder den nuværende lovgivning i praksis? Hvordan harmonerer den med Barnets Lov og FN’s Børnekonvention? Og hvad skal der til politisk og fagligt for at sikre, at børn på krisecentre anerkendes som selvstændige individer med egne rettigheder og behov? 

Deltagere: Susanne Lamhauge, krisecenterleder, Danner; Anita Clausen, Fonden Gaia; Helle Gade, Borgmester i Silkeborg. Moderator: Jon Krogh, Selveje DK 

Algoritmer og kampen om unge mænds verdenssyn

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 9.00-10.00 
Sted: F31 – Geelmuyden Kiese 

Unge vokser i dag op i digitale miljøer, hvor algoritmer er med til at forme deres forbilleder, fællesskaber. For mange drenge og unge mænd påvirker det også deres forståelse af maskulinitet. Mange møder idealer om, hvordan man “skal” være som dreng eller mand gennem onlinefællesskaber i manosfæren: miljøer præget af hårde maskuline idealer, antifeministiske fortællinger og stærke fjendebilleder. 
Serier som Adolescence og Inside the Manosphere har sat fokus på, hvordan unge mænd bliver tiltrukket af digitale fællesskaber, der både er tilgængelige, giftige, og som kan reproducere polariserede fortællinger om køn og identitet. Samtidig vokser dokumentationen for, at platformene er designet til at fastholde opmærksomheden – også når indholdet bliver mere ekstremt.Hvad betyder det for de unge – og for samfundet? Hvorfor tiltrækker disse miljøer især unge mænd? Og hvilke fællesskaber og rollemodeller skal vi skabe, hvis vi ikke vil overlade unges dannelse til algoritmer og ekkokamre? 

Deltagere: Winnie Alim, vicedirektør i Danner; Maja Bødtcher-Hansen, Forperson i Danske Gymnasier; Sandra Halskov fra Center for Digital Pædagogik; Maia Kahlke Lorentzen, Konsulent, Cybernauterne. Moderator: Oliver Anton, Amnesty International Danmark 

Er partnerdrab på kvinder en national nødsituation?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 10.00-11.00 
Sted: G28 – Primetime 

Omkring 118.000 kvinder i Danmark udsættes hvert år for fysisk eller psykisk partnervold. Samtidig mister kvinder hvert år livet til en nuværende eller tidligere partner. Sidste år alene blev 16 kvinder dræbt – mindst ni af dem af en partner eller eks-partner. Sagerne satte problemet højt på den politiske dagsorden, og flere nye tiltag blev vedtaget – herunder en partnerdrabskommission og en forsøgsordning med omvendt fodlænke til voldsudøvere.  
Men Danmark halter stadig bagefter lande som Norge, Spanien og Storbritannien, som har langsigtede og ambitiøse strategier for at forebygge partnerdrab og partnervold. 
Det rejser nogle centrale spørgsmål: Hvordan forebygger vi bedre, før volden eskalerer til drab? Hvor halter samarbejdet mellem politi, myndigheder og rådgivning i de mest risikofyldte sager? Og hvad skal der til, for at Danmark tager partnerdrab lige så alvorligt som lande, vi ellers ofte sammenligner os med? 

Deltagere: Mette Marie Yde, Direktør, Danner; Martin Lidegaard, Politisk leder, Radikale Venstre 

Hvad skal der til, før nogen ringer?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 10.00-11.00 
Sted: J3 – Rud Pedersen 

Vold, selvmordstanker, ensomhed og misbrug. Hver dag sidder rådgivere klar til at hjælpe – men hjælpen gør kun en forskel, hvis nogen rækker ud. Alligevel er der mange, som aldrig gør det. 
Mange af dem, der har mest brug for hjælp, ser ikke sig selv som målgruppe. Andre holder sig tilbage på grund af skam, frygt eller tvivl. Så hvordan når vi mennesker, der ikke selv beder om hjælp – eller som ikke tør tage kontakt? 
Hvordan kommunikerer vi om svære emner uden at skabe afstand, skam eller stigmatisering? Og hvilke dilemmaer opstår der, når hjælpetilbud også skal være synlig? 
Med afsæt i erfaringer fra rådgivningstilbud på tværs af vold, selvmord, overgreb og misbrug sætter vi fokus på, hvad der virker, når rådgivninger kommunikerer til sårbare eller udsatte mennesker – og hvad det kræver at nå dem, der ellers ikke rækker ud. 

Deltagere: Pernille Spitz, Chef for Beskyttelse mod Overgreb, Red Barnet; Karen Lauritsen, Rådgivningschef, Danner; Bjarne Stenger Elholm, Souchef og leder af Alkolinjen, Alkohol & Samfund; Camilla Hersom, Direktør, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade; Elsebeth Kirk Muff, Direktør, Lev Uden Vold. Moderator: Mads Andersen Høg, Udviklingschef og næstforperson for Rådgivningsdanmark, KFUKs Sociale Arbejde 

Når vold bliver til offentlig fortælling: hvem har ansvaret?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 10.30-11.15 
Sted: K12 – Friday 

Hvordan dækker medier historier og sager om vold uden at skade de mennesker, det handler om? Når fortællinger om vold og overgreb bliver til nyheder og historier i medierne, giver det offentligheden indblik i erfaringer og problemer, der ofte er skjulte og tabubelagte. Men den offentlige eksponering kan også have store konsekvenser for de mennesker, der står frem – fra mistro og victimblaming til digitale hadreaktioner. 
Medierne befinder sig derfor i et komplekst spændingsfelt. Anonymitet kan være afgørende for, at voldsudsatte overhovedet fortæller deres historie, men udfordrer samtidig centrale presseetiske principper som dokumentation og genmæle. Og omfattende dækning af retssager kan præge den offentlige opfattelse af sagen og dens parter, længe før en dom er faldet. 
Hvordan balancerer medierne hensynet til at belyse vigtige samfundsproblemer med hensynet til de mennesker, historierne handler om – uden at svække hverken presseetik eller retssikkerhed? 

Deltagere: Winnie Alim, vicedirektør, Danner; Janni Pedersen, TV2. Moderator: Sune Bjørnvig, partner og medietræner, Friday. 

Stop partnervold: Hvorfor skal vi hjælpe hele familien?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 11:30-12:15 
Sted: J26 – AskovFonden 

Vold i nære relationer er et alvorligt problem i Danmark. Hvert år udsættes 118.000 kvinder og 83.000 mænd for partnervold, og hvert sjette barn vokser op i et hjem med vold. Konsekvenserne er store for både den enkelte og samfundet. Samtidig ved vi, at vold ofte går i arv, og at mange voksne voldsudøvere selv er vokset op i hjem med vold. Derfor er det afgørende at hjælpe hele familien, hvis volden skal stoppes og forebygges. Derfor spørger vi: Hvordan opdager vi volden tidligere? Hvordan sikrer vi, at den rette hjælp er til rådighed? Og hvad kræver det af samarbejdet mellem myndigheder, civilsamfund og de fagpersoner, der møder familierne i hverdagen? Kom med, når vi debatterer, hvordan vi kan nedbringe partnervold gennem tidligere opsporing, stærkere samarbejde og specialiseret indsats, så flere familier kan få et tryggere liv. 

Deltagere: Lars Lindholm, Direktør, Mandecentret; Eva Kjer Hansen, Direktør, Dialog mod Vold; Mette Marie Yde, Direktør, Danner. 

De røde flag lærere skal kende: Er barnet udsat for vold?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 12:30-13:15 
Sted: G26 – Lærernes Hus 

Hvert sjette barn i Danmark lever med vold i hjemmet – enten ved at overvære vold mellem forældre eller ved direkte at blive udsat for fysisk eller psykisk vold. Uanset form kan volden have alvorlige og langvarige konsekvenser for barnets trivsel, udvikling og læring. 
I skolen møder lærere og pædagoger børnene hver dag og har derfor en unik og central rolle i at opdage tidlige tegn på mistrivsel. Men tegnene er ikke altid tydelige, og de kan komme til udtryk på mange forskellige måder – i adfærd, relationer og følelsesliv. 
Derfor spørger vi: Hvordan opdager man, at et barn er udsat for vold? Hvordan handler man på sin bekymring? Og hvad kan vi – som lærer, skole, kommune og civilsamfundsorganisation – gøre for at styrke både viden og handlemuligheder? 
Med afsæt i konkrete cases sætter vi fokus på de vigtigste “røde flag” for vold i nære relationer. Undervejs inviteres deltagerne til aktivt at tage stilling til situationer og hejse røde flag, når de vurderer, at der er grund til bekymring. 

Deltagere: Karen Lauritsen, Rådgivningschef, Danner; Lisbeth Jessen, Direktør, Barndom Uden Vold; Regitze Flannov, Medlem af forretningsudvalget og formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, Danmarks Lærerforening; Signe Færch, Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening. 

Hvordan stopper vi økonomisk vold?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 13.45-14.30 
Sted: A8 – Det Kriminalpræventive Råd 

Økonomisk partnervold er en voldsform, som alt for få kender omfanget og konsekvenserne af. Effekten rækker langt ud over kontrol over penge. Mange kvinder står tilbage med livslang gæld, tab af handlemuligheder og alvorlige psykiske efterreaktioner som depression og PTSD – ofte længe efter, de er brudt fri af forholdet. 
Alligevel er økonomisk vold en voldsform, der er svær at opdage og efterforske. Systemerne omkring ofrene er ofte dårligt gearet til at hjælpe dem videre, sikre retfærdighed og støtte dem i at genoprette deres økonomi og et liv på den anden side af volden. 
På Folkemødet spørger vi derfor: Hvad skal der til for at stoppe økonomisk vold? Hvordan hjælper vi bedst dem, der rammes? Hvordan skaber vi et bedre samarbejde på tværs af sektorer – og hvem har ansvaret for, at ingen skal betale regningen for en andens vold resten af livet? 

Deltagere: Birgitte Arent Eiriksson, Adm. Direktør, Justitia; Mette Marie Yde, Direktør, Danner. Eva Berthelsen, konst. direktør i LOKK. Moderator: Winnie Alim, vicedirektør, Danner 

Hvordan klæder vi frontpersonale på til at spotte vold?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 15.00-15.40 
Sted: D1 – Fagbevægelsens Plads 

Partnervold rammer hvert år 118.000 kvinder og 83.000 mænd i Danmark. Alligevel bliver volden ofte overset, fordi den kan være svær at få øje på. I stedet kan den vise sig som mistrivsel, ændret adfærd, fravær og fysiske eller psykiske symptomer – tegn, som frontpersonale i velfærdssamfundet kan være blandt de første til at møde i deres arbejde med borgere. 
Jordemødre, sygeplejersker, politi og andre fagprofessionelle kan derfor have en vigtig rolle i at opspore vold tidligt og hjælpe borgere videre til relevant hjælp. Men opgaven kræver viden om voldens dynamikker og klare handleveje i en travl hverdag. 
I denne debat sætter vi fokus på, hvordan arbejdsplads og system bedst understøtter frontpersonalet i at opspore partnervold. Hvordan bliver fagprofessionelle bedre rustet til at spotte røde flag? Hvilke redskaber og samarbejdsveje mangler i praksis? Og hvordan sikrer vi, at ansvaret ikke placeres hos den enkelte, men løftes i fællesskab af arbejdsplads og system? 

Deltagere: Karen Lauritsen, Rådgivningschef i Danner; Nicolaj Laue Juhl, forperson for SLS, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning; Sofia Kjær, chefkonsulent hos Københavns Politi 

HVEM KAN DU MØDE FRA DANNER? 

Igen i år stiller Danner med et stærkt hold af eksperter på voldsområdet, som skal debattere vores mærkesager. Læs mere om dem her: 

Mette Marie Yde, direktør i Danner  
Mette Marie har været direktør i Danner siden februar 2022 og er fhv. vicedirektør i Danner. Desuden er bestyrelsesmedlem i Kvinfo og Civilsamfundets Brancheforening, samt Vicebestyrelsesleder i Lev Uden Vold og Næstforperson i Rådet for menneskerettigheder. Mette Marie er ekspert i vold i nære relationer og kan udtale sig om had, vold og drab på kvinder. Herunder fysisk, psykisk, seksuel, materiel og økonomisk vold samt chikane og stalking. Hun har specialiseret viden om, hvilke konsekvenser vold har ift. sundhed, trivsel og arbejdsmarkedstilknytning. Derudover udtaler hun sig om politiske initiativer, myndighedernes håndtering og civilsamfundets rolle. Mette Marie er uddannet cand.scient. i geografi og har tidligere arbejdet i bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke og Røde Kors.    

Winnie Alim, vicedirektør i Danner  
Winnie har været vicedirektør i Danner siden januar 2026, og var før det leder af Kommunikation og Viden i Danner siden august 2022. Derudover er hun Danners repræsentant i Det Nationale Voldsobservatorie, bestyrelsesmedlem i Kvinderådet og Kvinderådets repræsentant i Det Europæiske Voldsobservatorium. Winnie har bred viden om vold i nære relationer – både i en dansk og en international kontekst. Hun har mange års erfaring fra det socialpolitiske felt og er ekspert i voldsudsatte børn. Derudover har hun specialiseret viden om videns- og rettighedsbaseret fortalerarbejde og kampagner. Winnie er uddannet cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet og har tidligere arbejdet i bl.a. Mødrehjælpen, Børns Vilkår og Børnerådet. 

Karen Lauritsen, rådgivningschef i Danner 
Karen har været rådgivningschef i Danner siden marts 2020. Desuden er hun forperson i bestyrelsen på Weshelters Samværs- og aktivitetsområde. Karen har bred viden om vold i nære relationer og er ekspert i, hvordan vi hjælper udsatte, der ikke skal på krisecenter. Karen har desuden specialiseret viden om dobbeltudsathed og voldsudsatte kvinder med migrantbaggrund. Ligesom hun gerne udtaler sig om, hvordan vi skaber gode rammer for medarbejdere, der arbejder i potentielt psykisk belastende arbejde. Og hvordan vi skaber partnerskaber på tværs, der kommer voldsudsatte til gode. Karen er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet og har tidligere arbejdet med udvikling af socialt arbejde i kommunalt regi på det specialiserede socialområde i over 10 år.     

Susanne Marie Lamhauge, leder af Danners Krisecenter og Åben Rådgivning  
Susanne har været leder af Danners Krisecenter og Åben Rådgivning siden december 2017. Susanne er ekspert i krisecenterets arbejde med voldsudsatte kvinder og børn. Herunder socialrådgiverfaglig, pædagogisk og psykologisk tilgang til arbejdet med heling af kvinder og børn, der har levet med vold. Hun har desuden specialiseret viden om, hvordan vi på krisecenteret sikrer sikkerheden omkring kvinderne og børnene og skaber de bedst mulige betingelser for, at de kan bryde med volden på en sikker og holdbar måde. Susanne er uddannet international og interkulturel socialrådgiver og har tidligere været funktionsleder i Udrejsecenter Sjælsmark, centerleder for asylcenter Esbønderup og funktionsleder i Asylcenter Sandholm. 

The post Mød Danner på Folkemødet 2026  appeared first on Danner.

Debatindlæg af Mette Marie Yde, direktør i Danner, er bragt i Jyllands-Posten d. 19. maj 2026.

I Danners krise- og rådgivningscentre møder vi kvinderne hver dag. Kvinder, der har levet i voldelige relationer og har søgt beskyttelse og hjælp. Sidste år havde 85 pct. af kvinderne på Danners krisecenter været udsat for mere end én form for vold, og hver fjerde var blevet tvunget til seksuelle handlinger.

Det dækker over mange former for overgreb: sex, man ikke ønsker, men presses eller tvinges til, sex for at få adgang til penge eller sex for at undgå fysisk vold. Fælles for det hele er, at det er voldtægt.

Overgrebene er grænseoverskridende, nedbrydende og ulovlige. Og skammen bliver ofte endnu større, når det er en partner, der begår overgrebet. Psykisk vold, kontrol og frygt gør det svært for kvinden at gå. Og endnu sværere at anmelde.

Samtidig viser en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningsenhed, at personer udsat for psykisk vold og voldtægt er blandt de grupper, der har mindst tillid til politiets håndtering af deres sag.

Kun 31 pct. af personer udsat for psykisk vold er tilfredse med politiets indsats. For voldtægtsudsatte gælder det 36 pct. Til sammenligning er 75 pct. af indbrudsramte borgere tilfredse med politiet.

Når kvinder, der udsættes for nogle af de mest alvorlige forbrydelser, har mindst tillid til politiets håndtering, er det et alvorligt tegn på, at retssikkerheden ikke fungerer godt nok. Det bør mane til alvorlig eftertanke.

For den enkelte kvinde er det første møde med systemet afgørende. Hvis politiet møder hende med manglende forståelse, fejlregistreringer eller uklare svar, kan tilliden forsvinde med det samme. Og så forsvinder anmeldelsen måske også.

Derfor handler Rigsrevisionens kritik ikke kun om registreringspraksis. Den handler om retssikkerhed. Politiet har brug for langt mere viden om vold, voldtægt og psykisk kontrol – også hos de medarbejdere, der først møder kvinderne i telefonen, ved skranken og i den første afhøring.

Samtidig skal kvinder, der anmelder vold og voldtægt, have krav på langt større gennemsigtighed. Alt for mange oplever, at politiet henlægger deres sag uden at forklare hvorfor. Når en kvinde har overvundet frygt, skam og risikoen ved at anmelde sin partner, er et standardbrev ikke godt nok.

Vi har også brug for et grundlæggende opgør med forestillingen om, hvordan voldtægt ser ud. Mange forbinder stadig voldtægt med et overfald i en mørk gyde – noget, som systemet også historisk har været indrettet til at genkende. Men mange voldtægter sker i parforhold, uden vidner og ofte uden synlige skader. Det gør dem ikke mindre alvorlige.

Med samtykkeloven, som trådte i kraft i 2021, tog vi i Danmark et vigtigt skridt mod en bredere forståelse af voldtægt. Men Rigsrevisionens kritik viser, at lovændringen endnu ikke har slået igennem hele vejen ud i praksis.

Ikke hvis politiet stadig registrerer sager forkert eller møder kvinderne med manglende forståelse af vold, kontrol og frygt i nære relationer.

I et retssamfund skal myndighederne efterforske alle forbrydelser ordentligt. Og kvinder, der anmelder vold, skal kunne stole på, at systemet tager deres sag alvorligt. Ellers mister vi tilliden til vores retssystem.

Det er retssikkerheden, der er på spil. Og efter Rigsrevisionens nye kritik er det svært ikke at tænke, at den hænger i en tynd tråd for voldsudsatte kvinder.

The post Voldsramte kvinders retssikkerhed hænger i en tynd tråd appeared first on Danner.

Han taler nedladende til hende, kontrollerer hendes påklædning og bliver vred, når hun ser sine veninder. Det er desværre hverdagskost for mange af de kvinder, der udsættes for psykisk partnervold.

Kampagne sætter fokus på den usynlige vold

Psykisk vold rammer 112.000 kvinder hvert år, hvilket svarer til 5,2 % af kvinder i Danmark. Det er den mest udbredte voldsform, og den kan have alvorlige konsekvenser som angst, PTSD og depression.

”Mange bliver overraskede over, hvor mange kvinder i Danmark der udsættes for psykisk vold. Det skyldes formentlig, at volden ofte går under radaren. Den trives allerbedst i det skjulte – og netop derfor bliver vi nødt til at tale om den og nedbryde det tabu, som stadig findes omkring partnervold og især psykisk vold,” udtaler Mette Marie Yde, direktør i Danner.

Baseret på online sikkerhedstest

De fleste af os har nok prøvet at skulle logge ind eller udfylde en formular online og er blevet bedt om at klikke på alle billederne med biler eller cykler på, for at verificere, at man er et rigtigt menneske og ikke en robot. Sikkerhedstesten hedder CAPTCHA, og det er netop denne test, kampagnen tager udgangspunkt i. Men kampagnen vender formatet på hovedet, for hvor CAPTCHA baseres på synlige løsninger, understreger kampagnen en central pointe: at psykisk vold er usynlig.

”Kampagnen er skabt for at gøre det usynlige synligt og for at sætte fokus på, hvor svært psykisk vold kan være at få øje på – både for dem, der oplever det, og for dem omkring dem. CAPTCHA-formatet bliver dermed ikke bare et visuelt greb, men en oplevelse, der engagerer og skaber refleksion hos modtageren,” udtaler Jacob Pedersen, som er Art Director i det kreative konsulenthus CO/PLUS, der står bag kampagnens kreative idé.

Foruden at skabe opmærksomhed og refleksion om psykisk vold, rummer kampagnen en tydelig henvisning til Danners døgnåbne telefonrådgivning, som hver dag rådgiver voldsudsatte kvinder og pårørende. For mange kvinder er samtalen med rådgiveren hos Danner første gang, de sætter ord på den vold, de lever i.

Nomineret til Piccolo Prisen 2026

Kampagnen er nomineret til Piccolo Prisen 2026 blandt 9 andre kampagneideer, som vises i magasinerne Ud & Se og Samvirke til mere end 1,3 mio. læsere, svarende til mere end hver femte dansker i den voksne befolkning. Vinderen kåres ved Rambuk-prisen i oktober.

Har du brug for mere viden om psykisk vold? Læs mere her.

Se kampagnen her

The post Ny Danner-kampagne nomineret til pris: Kan du genkende psykisk vold? appeared first on Danner.

Debatindlæg af Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, og Mette Marie Yde, direktør i Danner bragt i Socialmonitor d. 30. april 2026.

Hvert år udsættes 118.000 kvinder og 83.000 mænd for partnervold. Alligevel står alt for mange uden den hjælp, de har brug for – ofte efter mange års vold, før de endelig tør række ud. Ventetiderne er lange, og hjælpen findes langt fra i hele landet. Det er ikke godt nok. Derfor skal alle voldsudsatte have ret til voldsfaglig, specialiseret ambulant behandling og rådgivning. 

Ikke alle kan – eller skal – på krisecenter  

I dag har voldsudsatte kun én lovsikret mulighed for hjælp: akut beskyttelse på krisecenter. Men det løser kun én del af problemet. For mange voldsudsatte har ikke et akut beskyttelsesbehov, og mange kan faktisk få et trygt og bæredygtigt brud med volden, mens de bliver boende i deres egen bolig.  

Et krisecenterophold er en omfattende døgntilbudsindsats, der skal være målrettet dem, der reelt er i akut fare eller har brug for massiv døgnbaseret støtte. Og 2025 mindede os desværre om, at partnerdrab stadig er en realitet i Danmark – og at tidlig, tilgængelig hjælp derfor er afgørende.  

For voldsudsatte, der på det pågældende tidspunkt kan klare sig uden krisecenter, kan et ambulant tilbud være en løsning, der sikrer den nødvendige volds- og sikkerhedsfaglige hjælp, samtidig med at den voldsudsatte kan fortsætte med de dele af livet, der er med til at skabe gode forudsætninger for et liv i frihed: arbejde, uddannelse og tæt kontakt til netværket. Det kan redde liv.  

Som Mandecentret påpeger i et indlæg i Jyllands-Posten, er der også mandlige partnervoldsofre, der ikke kan identificere sig med at flytte på krisecenter eller have et beskyttelsesbehov. Hvis ikke, de får andre tilbud, risikerer vi derfor, at de slet ikke får hjælp. 

Ambulante tilbud er derfor både et afgørende og et oplagt supplement til krisecentertilbud. Derfor bør de to typer af tilbud sidestilles juridisk, så begge bliver noget, man som voldsudsat har ret til.   

Uden ambulant hjælp står mange voldsudsatte helt alene  

Netop derfor er det også et stort problem, at ambulant hjælp i dag er begrænset og geografisk skævt fordelt. I flere kommuner er ventetiden mange måneder, og i store dele af landet findes der slet ikke ambulante tilbud. Konsekvensen er, at voldsudsatte, som kunne hjælpes ambulant, i stedet potentielt ender på krisecenter – en dyrere og mere indgribende løsning, som slet ikke passer til deres behov.  

Ambulante forløb er veldokumenteret effektive. Vores erfaringer fra vores respektive ambulante tilbud Sig det til nogen og Ud af voldens skygge er, at de gør det muligt at opspore vold tidligere, forhindre eskalation og nå mennesker, der ellers ville blive ved med at leve i volden alene. Men efterspørgslen overstiger langt kapaciteten, og ventelisterne vokser.  

Ingen voldsudsat bør være overladt til sig selv på den måde. Hvis vi mener, at partnervold for alvor skal bekæmpes, må retten til hjælp ikke afhænge af, om man er i målgruppen for et krisecenterophold, om man har mulighed for at søge ophold på et krisecenter, eller af hvor i landet man bor.  

En ny regering bør derfor sikre, at ambulant behandling og rådgivning bliver en lovfæstet rettighed på linje med krisecenteropholdet. Det er helt nødvendigt, hvis alle voldsudsatte skal have en reel mulighed et frit liv uden vold.  

The post Mødrehjælpen og Danner: En ny regering bør give alle voldsudsatte ret til ambulant behandling og rådgivning appeared first on Danner.

I dag sætter vælgerne deres kryds efter en lang og intens valgkamp. I ugevis har den politiske debat blandt andet handlet om formueskat – et forslag, der ifølge Socialdemokratiet vil berøre omkring 22.000 danskere.

Men vi taler langt mindre om det, der hvert år rammer næsten ti gange så mange: vold i nære relationer. Omkring 118.000 kvinder og 83.000 mænd bliver hvert år udsat for fysisk eller psykisk vold fra en nuværende eller tidligere partner.

Kontrasten er til at tage og føle på. For mens politikerne diskuterer skatter og økonomisk fordeling, lever titusindvis af mennesker hver dag med vold, kontrol og frygt i deres eget hjem. Det kalder på mere end enkeltstående initiativer. Det kalder på politisk retning.

Det seneste år har været præget af alvorlige sager om partnerdrab, og sammen med justitsminister Peter Hummelgaards personlige fortælling om at vokse op i et hjem med vold, har vold trukket overskrifter og skabt politisk handling.

Politiet har styrket indsatsen gennem specialiserede enheder. Brugen af omvendt fodlænke er blevet udvidet, straffene er skærpet, og regeringen har besluttet at nedsætte en partnerdrabskommission. Det er vigtige skridt. Men særligt de mange partnerdrab understreger også, at indsatsen mod vold i nære relationer stadig mangler et langsigtet og samlet politisk fundament.

Siden begyndelsen af 00’erne har Danmark arbejdet med handlingsplaner og enkeltstående initiativer på området. Det politiske ansvar har været fordelt på tværs af flere ministerier og sektorer. Det afspejler, at vold i nære relationer er et komplekst problem, der berører både rets-, social-, ligestillings- og sundhedsområdet. Med den konsekvens, at den politiske indsats har været præget af fragmentering, kortsigtede bevillinger og manglende sammenhæng.

Skal vi forebygge og forhindre partnervold, partnerdrab og vold mod børn, kræver det en klar politisk retning. Danmark har brug for en 10-årig, finansieret strategi mod vold i nære relationer. En strategi, hvor ét ministerium sætter sig for bordenden og samler indsatserne på tværs af sektorer, opstiller nationale mål og sikrer, at vi sætter tidligere og mere systematisk ind.

Konkret mener vi, at der er behov for, at flere får hurtigere og lettere adgang til voldsfaglig hjælp. Det bør være et mål for en 10-årig strategi. Mange voldsudsatte – både mænd og kvinder – har ikke behov for et krisecenterophold, men for voldsfaglig rådgivning og støtte til at forstå og bryde med volden.

Voldsudsatte børn bør anerkendes som selvstændige parter – også når en forælder søger hjælp. Og mange voldsudøvere har brug for behandling, men venter i dag alt for længe. Ambulant voldsfaglig rådgivning bør derfor være forankret i lovgivningen, landsdækkende, lettilgængelig og af høj faglig kvalitet. Vi anerkender fuldt ud de mange tiltag i denne valgperiode, hvor ministre og ordførere på tværs af partier har stået sammen om at sikre politisk handling. Men der mangler en større, sammenhængende og holdbar indsats. Tiden er inde til, at en ny regering forpligter sig på en national strategi og skriver den direkte ind i regeringsgrundlaget.

The post En ny regering skal sætte handling bag ordene om at stoppe vold i nære relationer appeared first on Danner.

Debatindlægget er skrevet af Mette Marie Yde, direktør i Danner; Lisbeth Jessen, direktør i Barndom Uden Vold; Randi Ringgaard Christoffersen, forstander i Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård; Anita Lund Clausen, forstander i Fonden Gaia; Eva Bertelsen, konstitueret direktør i LOKK og Jon Krog, direktør i Selveje Danmark, og er bragt i Socialmonitor d. 23. marts 2026. 

Er du voldsudsat, har du lovmæssigt ret til voldsfaglig hjælp og støtte på et krisecenter. Men dette er ikke lovfæstet for børn, der i dag blot betragtes som ’medfølgende’ og derved nærmest er usynlige i lovgivningen. 

Børn har ifølge lovgivningen kun ret til 10 timers psykologhjælp under deres ophold på krisecenter, hvilket langt fra er tilstrækkeligt for børn i en så udsat situation. De har behov for målrettede børnefaglige indsatser under deres ophold. 

Desværre går det lige nu den forkerte vej. Socialtilsynet er nemlig for nylig begyndt at indskærpe over for krisecentrene, at de ikke må taksere for børnefaglige indsatser. Socialtilsynene gør det desuden klart, at krisecentre end ikke må bruge midler på fysiske rammer målrettet børn, fordi børn ikke er nævnt eksplicit i bestemmelsen. 

Børn risikerer at stå uden hjælp 

Vi er bekymrede for, at det i praksis fremover betyder, at børn, der flytter med deres forælder på krisecenter, ikke kan modtage selvstændige indsatser som børnefaglig støtte, trivselsfremmende aktiviteter eller samtaler om volden. 

Skal det forstås således, at børn, der har været vidne til eller udsat for vold i hjemmet, og som ofte er dybt traumatiserede af dette, ikke skal have voldsfaglig hjælp og støtte til at bearbejde den vold, de har været udsat for? Det er både helt uforståeligt og aldeles uacceptabelt. 

Det går desuden imod hensigterne i barnets lov, der blandt andet fastslår, at børn med behov for særlig støtte har ret til en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der fremmer deres trivsel og udvikling. Samtidig understreger FN’s Børnekonvention, at barnets tarv altid skal være et grundlæggende hensyn, at børn har ret til beskyttelse mod alle former for vold, samt at staten har pligt til at sikre rehabilitering og psykosocial støtte til børn, der har været udsat for vold eller andre traumer. 

Med andre ord: Vi svigter børn på landets krisecentre ved at ignorere deres nationale og internationale rettigheder, hvilket i praksis gør dem dårligere stillet end andre børn i udsatte situationer. 

Konsekvenserne kan følge børnene resten af livet 

Konsekvenserne er alvorlige. Forskning viser, at børn, der vokser op med vold, har øget risiko for mistrivsel, psykiske lidelser og sociale problemer senere i livet. Desuden er risikoen for at udøve partnervold 4,6 gange højere, og risikoen for at blive udsat for partnervold er 3,6 gange højere, når man sammenligner med børn, som ikke har været udsat for vold i barndommen. 

Når børn ikke får den nødvendige faglige støtte og hjælp, vi ved virker, skaber vi i stedet store udfordringer for dem senere i livet. Mange af de samme børn dukker senere op i statistikkerne om psykiatri, hjemløshed, kriminalitet og lav beskæftigelse. Der er derfor kun gode argumenter for, at vi sætter ind med tidlig hjælp og støtte til disse børn. Vi kan som samfund ikke være andet bekendt. 

Barnets lov må også gælde børn på krisecentre 

Krisecentrene har en unik mulighed for at hjælpe en meget udsat gruppe af børn med at bryde med volden. Disse faglige børneindsatser bør prioriteres og understøttes politisk. Barnets lov blev indført for at styrke børns rettigheder og sikre, at deres perspektiv altid er i centrum. Den ambition skal naturligvis også gælde for de over 2.500 børn, der hvert år kommer på krisecenter. 

Derfor er det helt afgørende, at voldsudsatte børn, der opholder sig på krisecenter, anerkendes som selvstændige individer med egne behov og rettigheder. 

Det bør derfor lovfæstes, at krisecentre skal kunne tilbyde målrettede børnefaglige indsatser og skabe rammer, der understøtter børns trivsel og bearbejdning af volden – både under og efter krisecenteropholdet. 

Alt andet er et svigt af disse børn. 

The post Krisecenter og organisationer: Børn på krisecentre er næsten usynlige i lovgivningen  appeared first on Danner.

Hvert år bliver omkring 118.000 kvinder i Danmark udsat for psykisk eller fysisk vold fra en partner eller ekspartner. Samtidig har vi det seneste år set et bekymrende højt antal kvindedrab – mange begået af en nuværende eller tidligere partner. Selvom problemet har fået mere opmærksomhed end tidligere, og vi har set flere politiske tiltag, mangler vi stadig at knække koden til, hvordan vi for alvor forebygger volden og beskytter de kvinder og børn, der bliver ramt. 

Vi havde derfor sat Rosa Lund (Ø), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Mette Thiesen (DF) og Magnus Heunicke (S) i stævne for at høre deres bud på, hvordan vi stopper vold mod kvinder og børn. Og vi kom godt omkring mange vigtige indsatser i løbet af debatten. 

Langsigtet strategi eller kortsigtede handleplaner? 

The post Fra ord til handling: Hvordan vil politikerne stoppe vold mod kvinder og børn?  appeared first on Danner.

HØRING OVER UDKAST TIL BEKENDTGØRELSE OM FORRETNINGSORDENEN FOR DET RÅDGIVENDE UDVALG I FAMILIERETSHUSET 

Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til Social- og Boligministeriets udkast til bekendtgørelse om forretningsordenen for det rådgivende udvalg i Familieretshuset.

GENERELLE BEMÆRKNINGER  

Danner ser positivt på formålet med det rådgivende udvalg i Familieretshuset. Udvalget udgør en vigtig ramme for at bringe forskellige faglige perspektiver og erfaringer i spil i udviklingen af Familieretshusets arbejde. Vi finder det værdifuldt, at myndigheden løbende inddrager viden fra både faglige miljøer og civilsamfundsaktører i arbejdet med at styrke kvaliteten i myndighedens opgaveløsning.

Danner stiller sig gerne til rådighed som indstillende organisation. 

Danner mener at det er positivt at udvalget nedsættes med formål om at afspejle forskellige perspektiver på familieretlige problemstillinger. I den forbindelse ønsker Danner at stille sig til rådighed som en aktør med en tydelig forankring i arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn, således at udvalgets sammensætning afspejler bredden i de problemstillinger, Familieretshuset arbejder med.

Danner er gennem mange års arbejde cementeret som en central aktør på området for vold i nære relationer og besidder et omfattende og specialiseret praksis- og vidensgrundlag. Danner har herigennem opbygget betydelig erfaring med problemstillinger i krydsfeltet mellem familieret, socialret og beskyttelsesindsatser for voldsudsatte kvinder og børn. Som organisation vil Danner kunne bidrage til at styrke det samlede faglige grundlag, særligt i forbindelse med hensynet til sikkerhed, beskyttelse og rettigheder for voldsudsatte.

I er meget velkomne til at kontakte vicedirektør Winnie Alim på wal@danner.dk 
eller +45 30 78 58 48 hvis I har spørgsmål eller ønsker at indgå i en dialog med Danner.

The post Høringssvar – Forretningsordenen for det rådgivende udvalg i Familieretshuset  appeared first on Danner.

Stillingen bliver ledig, fordi en af vores psykologer efter mange år hos os har søgt nye faglige udfordringer. Vi søger derfor en ny kollega, der – sammen med krisecentrets øvrige medarbejdere – vil være med til at sikre kvalificeret psykologfaglig støtte til kvinder og børn, der har været udsat for vold i nære relationer.

Danners krisecenter har løbende plads til op til 18 kvinder og 18 børn. Den faste medarbejderstab består af 23 ansatte med primært socialfaglig, pædagogisk og psykologisk baggrund, og omkring 120 frivillige, der bidrager i forskellige komplementære støttefunktioner.

Som psykolog i Danner bliver du en del af et psykologteam i et tværfagligt miljø, hvor faglig refleksion, samarbejde og vidensdeling er en vigtig del af hverdagen. Psykologerne varetager den terapeutiske indsats for kvinder og børn og bidrager med psykologfaglig sparring til kolleger i organisationen.

Den psykologiske indsats er blandt andet forankret i servicelovens §109, hvor kvinder på krisecenter kan tilbydes et psykologforløb – typisk op til 10 samtaler – med fokus på at bearbejde voldserfaringer og støtte kvinden i overgangen til et liv uden vold. Børn har jf. serviceloven ret til 4-10 behandlinger.

Dine primære arbejdsopgaver

• Varetage afklarende samtaler samt afgrænsede terapeutiske forløb med kvinder og børn
• Gennemføre individuelle terapeutiske samtaler
• Arbejde terapeutisk med børn, individuelt og i mor-barn forløb
• Arbejde traumefokuseret med kvinder og børn, gerne med EMDR-behandling
• Deltage i netværksmøder med myndigheder og private netværk
• Bidrage til brobygning til relevante eksterne tilbud, fx behandlings- og rådgivningstilbud
• Varetage psykologfaglig dokumentation
• Indgå i krisecentrets tværfaglige teams og bidrage til faglig refleksion på ugentlige konferencer
• Forestå undervisning og faglig formidling både internt i organisationen og i eksterne samarbejder

Din profil

Vi søger en erfaren psykolog, der, 

• Er uddannet cand. psych. med autorisation, gerne suppleret med praksiserfaring
• har stærke faglige kompetencer og solid terapeutisk erfaring med traumatiserede børn og voksne og erfaring med at arbejde med personer som evt. har PTSD
• har solid viden om og erfaring med vold i nære relationer ud fra en kønsstrukturel tilgang og de psykologiske konsekvenser for kvinder og børn
• har et bredt teoretisk fundament inden for udviklingspsykologi samt krise- og traumeteori
• arbejder med traumefokuseret terapi og gerne erfaring med EMDR-behandling
• har kendskab til/eller erfaring med mentaliserings-baserede og narrative terapeutiske tilgange
• har gode formidlingskompetencer og lyst til at forestå undervisning og dele viden både internt og eksternt
• arbejder selvstændigt, har gode planlægningsevner og kan prioritere i en hverdag med mange opgaver
• trives i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles opgaveløsning
• arbejder analytisk og reflekteret og kan omsætte psykologfaglig viden til praksis
• er fagligt engageret, nysgerrig og kan navigere i en hverdag, der til tider er uforudsigelig. 

Vi tilbyder

Et meningsfuldt arbejde med stor faglig tyngde i en organisation, der arbejder ambitiøst med praksis, oplysning og vidensdeling på området vold i nære relationer. Du bliver en del af et levende hus, hvor arbejdet med vold i nære relationer er centralt og hvor man er en del af et engageret og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor faglighed, samarbejde og refleksion er centrale værdier. 

Stillingen er på 35 timer om ugen inkl. ½ times daglig frokostpause med opstart 1. juni eller snarest derefter. Der er mulighed for flekstid og løn fastsættes efter Danners lønmodel samt 16% arbejdsgiverbetalt pension. Lønniveau oplyses ved henvendelse og forud for en eventuel samtale. Med jobbet følger sundheds- og tandforsikring. 

Du vil referere til krisecenterets leder.

Ansøg om stillingen

Ansøgning, CV og dokumentation for autorisation sendes i én samlet fil til job@danner.dk senest den 13. april – skriv ”Psykolog” i emnelinjen. Vi forventer at afholde 1. samtaler fredag den 17. april og evt. 2. samtaler torsdag den 23. april. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

• Psykolog Signe Hoffmann Pedersen på shp@danner.dk
• Leder af krisecentret Susanne Maria Lamhauge på sml@danner.dk

The post Danner søger autoriseret psykolog til krisecentret appeared first on Danner.