Hvordan det går med mig? Jo, altså...
Jeg er lige nu i sommerhus med mine unger. Det vil sige, egentligt passer vi bare huset lidt for en veninde, men den hoppede drengene totalt meget IKKE på, så nu kalder vi det at være taget i sommerhus for lissom at gøre det spiseligt.
Vi er ti kilometer hjemmefra, men jeg måtte få Karsten til at køre en omvej, så vi kunne komme på motorvej, så Laust RIGTIGT ville tro på, at vi var i en anden by, og dermed på ferie. Yup, mine drenge er kvikke, I tell you.
Så nu er vi her, og det har regnet hele dagen med to undtagelser. I den ene nåede vi i Aldi, men ikke hjem, og vi spiste således vores is indenfor i Aldi, siddende på deres pakkebord. Vældig hyggeligt og en stor tak skal lyde til snarrådig butiksansat, der må have læst mine tanker. Han diskede i hvert fald op med køkkenrulle ad libitum, selvom han ikke ligefrem lignede en, der havde børn. Godt tænkt, makker. Vi kommer helt sikkert igen.
I den anden pause fra regnen lavede jeg mad og Frej sov på sofaen, og det var således kun Laust der fik udnyttet den. Det gjorde han til gengæld også til fulde, løbende rundt om huset pakket med guns. Jeg siger dig, de har fedt legetøj i den her crib ;-)
Det skal i øvrigt lige noteres, at min søn ikke er en rigtig cowboy. "Det er jo bare noget jeg leger, mor!"
Nå, nå...
Nu er klokken halv et eller andet i noget skumring, og det er lykkedes mig at få unger i seng i første forsøg.
Jeg drikker kaffe, æder flere mintpastiller og læser 'Marekors' færdig.
Og håber på bedre vejr i morgen. Så kan det måske være vi kan få lov til at spise vores is UDENFOR Aldi i morgen?!?
Billedspam i random order: