Haveflora

Haveflora

lørdag den 12. september 2015

Gyldne tider på vej


Image
Der er farveskift i blade og blomster over i det gyldne, røde og brune i disse uger. Efteråret har meldt sit komme og lige så forfaldet, omend smuk i mange træer og planters tilfælde. Anna Belles blomster holder nu stadig på den klare hvid og lime. Hortensiaen er lavet af to stiklinger fra 2013 som jeg fik fra en venindes busk. Så det gået over forventning med væksten og blomstringen.

Hortensia Early Sensation som er naboplante, starter med hvide blomster, bliver så lysegul, og så rosa og til sidst pink. Og så er grenene mørkerøde. Ikke dårligt, vel!?

Image

Image
Stolt kavaler har jeg sået men orv, hvor var den længe om at komme i blomst! Først i august var der gang i mange blomster ellers var det kun en enkelt hist og pist.

Image
Heachera Marmelade og Heucherella Solar Eclipse står i flot kontrast til lilla Verbena og prydtobakken sylvestris kæmpe blade.

Image
Goldsturm er den solhat som klarer sig bedst i min lerede jord. Vi gør altid noget ud af at lave dræn men det synes ikke at være nok, for de fleste sorter der er plantet, er forsvundet.

Image
Heucherella Yellowstone Falls vil ikke have direkte sol, da bladene er meget tynde og bliver brændt af og visner.

Image
Magnus er købt fornylig og sat i krukke. Så vil jeg nemlig prøve at tage den ind i drivhuset i vinter og se om den overlever vinteren på den måde. Flere bloggere har skrevet om den metode.

Image
Håret solhat eller rudbeckia hirta er sået i foråret. Jeg vil tro den er etårig.

Image
Det er en overraskelse hver gang, når en dahlia knop springer ud, for de er sået fra frø og på posen stod der det var et mix farver og former.

Image
En gyldenbrun rudbeckia. 

Image
Frø tager velfortjent dyp i have'poolen' efter endt snegle-jagt.


Image

Victoria blommetræet bugner nu med modne blommer så det er en fest. En murerspandfuld er blevet plukket for at en hovedegren ikke skulle knække. Jeg må vist i gang med noget syltning ;)

Hav nogle dejlige dage!









fredag den 28. august 2015

Da der var mange roser

ImageImage

Da roserne var på sit højeste her i haven, og det var i juli måned, var det også riddersporernes højtid.
Det er er en staude jeg altid har ønsket mig og som jeg nu har haft glæde af et par år. Heldigvis trives de, bare jeg er på tæerne når de spirer frem og holder øje med sneglebestanden i starten, for det er jo også en højt elsket staude af dem desværre. Ferromol drysses let ud i en ring omkring dem, så holder de sig væk. Og så er der heldigvis de bevingede gæster, bier og svirrefluer, de er meget velkomne og besøger også riddersporerne flittigt.

ImageImage


Roserne skal I også se, så her kommer et udvalg:

Image

Mondstead Wood


Image

Image
Rhapsody in Blue 



Image
Chinatown og klematis. Jeg husker ikke lige navnet på den.

Image
Rose Charles de Mills


Image
og en skøn valmue som danser imellem roserne


Image
Rosen No Memory

Image
Åh ja, så kom engblommerne jo også lige i den tid. De har en vidunderlig gul farve og pynter nede ved det lille havebassin.


Image
Rose de recht igen og den blomstrer skam endnu her i august, den dufter også helt vidunderligt. Og så fantastisk ud sammen med vild kørvel og kæmpe ærenpris.

Image

Image
Odyssey er en yngling som vokser sig kraftigere her i sit andet år i haven. Jeg elsker kombinationen af dens sarte lyse lilla og fine guldgule støvdragere.

Image


Image
Iceberg rosen er remonterende og en rigtig smuk hvid rose.

Image


Image
Coral Dawn er lige begyndt at remontere i denne uge i sin krukke på træterrassen.

Image
Da fotoet var taget af Haveklinten og blev vist på skærmen, viste det sig at blomstrende dannede den fineste ring. Farvenuancerne i blomsterne er utrolig flotte.


Image
Denne rose Celebration Time og købt på plantemarked i Lyngby, er jeg glad for kom med hjem. Den har changerende koralfarver, den er ikke så høj og noget spinkel endnu i hvertfald men har haft pænt med blomster.

Image

Image



Image
Vidunderlige Scepter de isles med sin helt specielle myhra duft. Jeg brød mig lige allerførst ikke om duften men meget hurtigt ændrede jeg mening og synes den er helt forrygende og sanselig.

Image
Rosa New Dawn og røde Sympathie er på to år blevet høje og rigtblomstrende i pergolaen.
Et fantastisk flot syn.

Image
Til sidst et helt hav af storkenæb Summer Skies som blomstrede længe og rigt i en meter høj sky af blomster.

Hav skønne sensommer dage :-D



torsdag den 25. juni 2015

Solens farve


Image
Som en sol står den gule valmue som baggrund for katteurt.

Vi længes efter solskin og derfor et lille indlæg med blomster i solens farver som findes i haven lige nu. 

Image

Iris i havebassinet.

Image

Rosen China Town viser både sin sarte gule og varmere orange gyldne farver i billederne her.

Image

Image

En kølig gul i Aceren.

Image

Koreakornel har solens rødmen.

Image
Også klematis montana har fine rosa udtoning i kronbladene.



Solnedgangsfarver slutter jeg med i klematis og staudevalmue.

Image