mandag den 31. december 2012

Farvel 2012 - Velkommen 2013.



Man kan gøre status på mange måder og bruge lange sætninger på det. Jeg laver en overspringshandling af de større her og nøjes med at sige:

Godt Nytår til alle.

Image


Image
 

Image


søndag den 30. december 2012

Sommerminder og glæden ved vand.



Var der en sommer i 2012? Det kunne man godt spørge sig selv om.
Jo der var en sommer,  omend den var besynderlig og utilregnelig. Det vidner mine billeder om.

Og selvom der var masser af regn og gråvejrsdage, er det solskinstimerne og dagene jeg mindes.
Håbet om at den næste sommer bliver bedre, er altid intakt. Men helt ringe var den forgangne sommer alligevel ikke.

Image
 
Regnen gjorde nytte i faskinen, gav liv  og stor frodighed.

Image
 
Regnen gjorde nytte i orangeriet og på vandregningen.

Image
 
Og regnen gav et flot rosenflor uden tørkeskader og utøjsangreb af betydning.
 
Haveselskabets regnvandskampagne blev skudt igang. Og det bliver ikke det sidste vi hører om den problematik. Den optager mange hus- og haveejere, nye løsninger er undervejs på alle planer.
 
Det bliver et emne, jeg vil vende tilbage til senere i det nye år.
 
 

lørdag den 29. december 2012

Gult løv.



Astilbe Color Flash Lime er også et bekendtskab værd.  Det flotteste gule løv hele sommeren og så efterårsfarver der byder på det hele.
Blomsterfarven er jeg ikke så vild med, men de kan klippes af, da det kun er for løvet jeg har planten.


Image



Image



Image

Som alle astilber generelt, er de utrolig robuste og nemme.

fredag den 28. december 2012

Det handler om løv i 2013.



Hvert år sit tema og næste år handler det i høj grad om løvet.
Det har i mange år fascineret mig at finde frem til nye og spændende planter. Især de sorte, de gyldne og de sølvfarvede har jeg mange af. Men horisonter skal jo udvides og de sidste par år har en del brogetbladede sneget sig ind i sortimentet.

Image

Sidste års bestseller: Astilbe Color Flash.

Løvet har nærmest høstfarver hele sæsonen og de sødeste cremefarvede blomster.
Mange astilbers blomster falder normalt ikke i min smag, men denne er bare så god, smuk og holdbar. Løvet er smukt i sig selv og kan med fordel anvendes som suplement i buketter.

Image

Filipendula Red Umbrellas lykkedes det mig ikke at skaffe sidste sæson da den blev udsolgt lynhurtigt. Så jeg var hurtigt ude og fik den bestilt i god tid, for den bliver også et "must" er jeg sikker på. Mjødurter er i det hele taget en fantastisk plantetype til de danske haver.

Så når vi  har rundet nytåret, ved jeg godt hvad jeg skal lave: opdatere plantelisterne på hjemmesiden og dernæst skal der skrives skilte.




torsdag den 27. december 2012

Hvor skal vi hen til sommer?



HAVE - KULTUR - HAVEREJSE 2. - 4. JULI 2013 TIL SVERIGE.



 Image

Den første dag besøger vi Tage Andersens eventyrlige Gunillaberg, Bottnaryds trækirke og Rosenlunds Rosarium ved Jönköping, Vättern.
Den anden dag besøger vi Brunstorpsgård ved Huskvarna, Linnés Råshult ved Diö, Orangeriet og Trädgården ved Möckelnäs Herregård.
Den tredje dag besøger vi Linnéträdgården, Växjö. Den trädgård som vandt guld på Chelsea Flower Show i 2007. Herefter Glasets Hus i Limmared.
Turen arrangeres i samarbejde mellem Nibe, Midthimmerlands, Hammer Bakker, Hals og Aalborg Havekredse.
Turen køres i en 4-tjernet bus med John Hansens Turistbusser, medlem af rejsegarantifonden og udvidet rejsebureauansvarsforsikring i.h.t lov om rejsepakker.
Ved tilmelding indbetales depositum 8oo kr pr. deltager.
Deltagelse sker efter først-til-mølle-princippet.
Depositum og det resterende beløb for rejsen indbetales til Danske Bank:
Reg.nr 3282
Konto: 3282185911 senest 11.marts 2013

Image



mandag den 24. december 2012

søndag den 23. december 2012

Hvide stjerner.



Dagen før dagen.
Snestormen raser udenfor, anden er i ovnen, gaverne er pakket ind, rødgranen på fod og ilden knitrer i brændeovnen.

Jeg fik endelig min hvide - eller rettere cremefarvede - julestjerne.
Dem har jeg ikke set mange af i år. Kun røde. Og heldigvis ikke de blå og hvad der ellers har været af misfostre i mulige og umulige farver.

Image
 

Image
 

Image
 
 

lørdag den 22. december 2012

Naturen ind i stuen til jul.



Der er så meget at anvende fra haven og naturen udover det traditionelle julegrønt. Og ofte er det meget lidt, man skal bruge for at effekten bliver størst og bedst.


Image
 
En gren fra syrenen med friske knopper og julehjerter i guld og grønt.

Image
 

Image
 
Et glas med kogler.
 
Image
 
Julestjernene er fra Paradehuset, Gisselfeld Slot.

Image
 
Hyldegrene som et lille træ med lys, engle og fugle.

Image
 
Og jo, jeg har gran også.
For det hører sig til og vil jeg heller ikke undvære.
 
Og nu er det snart.
Sneen er faldet her i Nordjylland for en time siden.
Vinden rusker i det hele derude.
Fru Fasan havde Hr. Fasan med idag.
 
 


fredag den 21. december 2012

Jeg ville bare



lige tage et billede af mine hyacinter, der står og ligner et kærestepar.

Image
 
Da jeg stod og kiggede ud imellem dem, opdagede jeg noget stort bevæge sig ude ved fuglefoderpladsen.

Image
 
Fru Fasan havde fundet ind og opdagede mig med det samme, jeg var også kun tre meter væk,

Image

men der skulle mere til at skræmme hende væk. Så hun fortsatte med at spise mine hjemmebagte boller og fuglefoderet. Det var hende mere end velundt. 
 
Image

Tilbage til den duftende juleblomst. Købte så lige nye da disse ikke holder ret meget længere.

Beklager at billederne af Fru Fasan ikke er af bedste kvalitet - jeg har stadig meget at lære udi den kunst at fotografere.

lørdag den 15. december 2012

Ocotillo eller Jacob´s Stav.


Vores kendte julestjerne stammer oprindeligt fra Mexico. Derfor kom jeg til at tænke på denne, som jeg så mange gange i USA. Ocotillo eller Fouquieria splendens hedder den.

En både vildtvoksende og kulturplante fra Mexico og det sydlige USA. Minder rigtigt meget om Kristi Tornekrone, blot er denne op til flere meter høj. Bliver brugt i naturmedicin og ellers som hæk, læhegn, prydplante og vildtvoksende i ørkenområder.



Image
 

Image
 
Selv på den berømte kirkegård i Tombstone, står der et hav af Ocotillo´s.
Et sted hvor der var nøjagtigt så varmt som vist også kan ses af billedet.
 
Jeg har aldrig interesseret mig særlig meget for kaktusser og andre ørkenplanter.
Men de er faktisk spændende når man møder dem i deres rette element og der ikke er konkurrence fra en masse andre kulturplanter.
 
 
 

fredag den 14. december 2012

Juleglæder i august??


Jeg gjorde store øjne da jeg var i USA og vi på vej fra Tombstone, Arizona mod nord, holdt en pause i et skovlignende pmråde. For der var der vildtvoksende mistelten overalt. Vauw - jeg har aldrig set så meget på eet sted - ikke engang i Bilka.

Image
 
Det var et flot syn med de kæmpestore mistelten.

Image
 
Og ja, Rudolf bor også i det område. Dem så vi en del af.

Image
 
Min søster venter på ? Oluf? Nej nok ægtemanden.

Image
 
Under misteltenen vokser der bl.a. sådanne flotte agaver.
 
En mangfoldig og varieret natur, må man sige.



torsdag den 13. december 2012

Plusser ved minusserne.



Al den sne isolerer og mange træer, buske og planter nyder godt af det. Især når der er så hård frost som i disse dage. Solen viser sig også, hvilket gør snedækket endnu bedre og flottere.

Det er heller ikke endnu vi skal frygte barfrosten for alvor. Det er først sidst i januar og februar, den for alvor kan gøre skade og tage livet af roserne og andre følsomme planter.


Image
 

Image
 

Image
 

Image
 

Image
 
Derfor tager jeg det roligt og nyder de dejlige dage.
 
På forunderlig vis bliver man mere tolerant når vejret sætter begrænsninger for udfoldelserne.
Man evner at strække sig mere og få det bedste ud af situationen.
 
Ønsker alle en god dag.




onsdag den 12. december 2012

Vinterpostkort.



Vinteren har lagt sig over min lille matrikel på allersmukkeste vis.


Image
 

Image


Image
 

Image
 
 


søndag den 9. december 2012

Voergård Slot - Part 2.



Velkommen indenfor.

Smukke, pyntede juletræer.
Roser, franske anemoner, hamamelis, gerbera, juleroser, mos og mange smukke grene er blot nogle af ingredienserne i de mange dekorationer og opstillinger i slottets rum og sale.

Der er dækket op til the og til det store juletaffel. Selveste Stygge Krumpen dukker op - hold øje med ham. Ingeborg Skeel viste sig også, men blev ikke fanget af mit kamera.

Sidst, men ikke mindst, det overflødighedshorn af skønne ting som kan friste en sjæl som mig.


Image
 

Image
 

Image
 

Image
 

Image
 

Image
 

Image
 

Image
 

Image
 

Image
 

Image
 

Image
 

Image
 

Image
 

Image
 
Lidt i lukketid og en stille snak med den travle mand Stig.

Image
 
Min nye stjerne - dette års indkøb.