Alan Bean var en amerikansk astronaut. Han var den fjerde mand, der satte fod på Månen.
Bean opholdt sig på månen som led i rummissionen Apollo 12, hvor han var pilot på månelandingsfartøjet Intrepid, som i 1969 landede i Stormenes Hav på Månen. I 31 timer opholdt Bean sig på Månen sammen med astronauten Pete Conrad.
Alan Bean var leder af den anden bemandede Skylab-mission i 1973 med 59 dages ophold i rummet. Han forlod NASA i 1981 for som kunstmaler at hellige sig motiver fra Månen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.