Image
Apollo 14 astronaut Edgar D. Mitchell hjælpes ud af kommandomodulet Kitty Hawk af dykkere fra den amerikanske flåde efter landingen i det sydlige Stillehav den 9. februar 1972.
Af /NASA.
Licens: NASA

Apollo 14 var den tredje månelanding i rumprogrammet Apollo og den første til at lande i Månens højland. Det var også den sidste H-mission: dem som landede et specifikt sted af videnskabelig interesse og med to dages ophold og to månevandringer.

Apollo 14 blev den 31. januar 1971 opsendt fra Kennedy Space Center i Florida. Ombord på den ni dage lange mission var astronauterne Alan Shepard, Edgar Mitchell og Stuart Roosa (1933-1994).

Opsendelsen var oprindeligt planlagt til 1970, men n blev udsat efter Apollo 13-uheldet og dets efterfølgende undersøgelser og ændringer i servicemodulets design.

Apollo 14
Besætning Alan Shepard, Edgar Mitchell og Stuart Roosa (1933-1994)
Opsendelse: Den 31. januar 1971
Landing: Den 9. februar 1971
Varighed: 9 dage og 2 min.
Månelandingssted: Fra Mauro
Tid på Månens overflade: 1 dag og 9 timer
Antal månevandringer: 3 (Samlet 9 timer og 22 min.)
Måneprøve hjembragt: 42,8 kg

Apollo 13’s landingssted

Image

Den 120 meter høje Saturn V raket under Apollo 14 opsendelse fra Kennedyrumcenteret 31.1.1971.

Den 5. februar 1971 landede Shepard og Mitchell i månelandingsfartøjet Antares i Fra Mauro-regionen, mens Roosa forblev i kredsløb om Månen i kommandomodulet Kitty Hawk.

Fra Mauro-regionen havde været målet for Apollo 13 i 1970, men pga. det uheld, der førte til, at denne misson måtte opgive sin månelanding, overtog Apollo 14 målområdet.

Under landingen løste astronauterne et teknisk problem med en defekt kontakt, og at nedstigningsradaren ikke kunne låse sit signal. Det kunne have afbrudt missionen og betydet afslutningen på Apollo-programmet.

Trækvogn på Månen

Image

Alan Shepard er ved at samle et rør til måneprøver i Fra Mauro ved siden af den medbragte trækvogn.

Apollo 14 var den eneste ekspedition der anvendte en tohjulet trækvogn (MET: Mobile Equipment Transporter), men astronauterne endte med at bære den.

Astronauterne foretog to ekskursioner på i alt 9 timer og 23 minutter, hvor de opstillede de automatiske ALSEP-instrumenter og indsamlede 42,8 kg månesten.

Seismiske eksperimenter

Apollo 14-astronauterne opstillede et seismisk eksperiment med tre geofoner og fire sprængladninger. Ligeledes anvendte de en thumper med 19 skud til at undersøge området. Eksperimentet kunne kun vise beskaffenheden ned til 30 meters dybde, og man nåede ikke grundfjeldet.

Et større seismisk eksperiment blev foretaget med Saturn V-rakettens tredjetrin, der kort før astronauternes ankomst kolliderede med Månen, med en energi svarende til 11 ton trotyl.

Apollo 12's efterladte seismometer målte, at Månen ringede som en klokke i tre timer. Apollo 13-17's tredjetrin blev anvendt på samme måde.

Månegolf

Image

Astronaut Alan Shepard, kaptajn på Apollo 14 ved siden af det tredje amerikanske flag på månen. Han var den første Apolloastronaut til at bære røde striber, så man kunne kende dem fra hinanden.

Kort før afrejsen fra måneoverfladen spillede Shepard golf med to medsmuglede golfbolde og hovedet fra et Wilson sekserjern monteret på en prøveopsamler. Han kunne kun bruge én arm på grund af rumdragten.

Måling af undergrund

Efter sammenkoblingen i månekredsløb blev Antares' øvre trin sat til at styrte ned på Månen, for at Apollo 14's efterladte seismometer kunne måle undergrundens beskaffenhed.

Landing

Efter i alt ni dage landede Kitty Hawk i Stillehavet den 9.ebruar 1971. Astronauterne var den sidste Apollo-besætning til at komme i karantæne efter deres flyvning.

Kitty Hawk er i dag udstillet i Astronauts Hall of Fame i Florida.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig