Ariane er et program af europæiske løfteraketter. Ariane 6 er Europas pt. eneste aktive raket til kredsløb.
Siden 1979 har Ariane været aktiv på det kommercielle marked for satellitopsendelser og har samtidig været den primære leverandør af opsendelser til det europæiske rumagentur, ESA.
Ved udgangen af 2025 var der blevet opsendt i alt 266 Ariane-raketter, heraf 256 vellykket. For perioden 2026-2036 er der planlagt 26 opsendelser.
Produktion og drift af Ariane-raketterne håndteres af den private franske virksomhed Arianespace. Raketterne opsendes fra den europæiske rumhavn i Kourou i Fransk Guyana i Sydamerika. Rumcenteret i Kourou og al infrastrukturen er ejet af ESA, men drives af den franske virksomhed CNES.
Ariane var det første raketsystem i verden, der fra begyndelsen var designet med henblik på kommercielle satellitopsendelser – alle andre raketter på det tidspunkt var enten oprindeligt designet som ballistiske missiler eller direkte til bemandede opsendelser.
Med den første opsendelse af Ariane 1 i 1979 blev USA's monopol på kommercielle satellitopsendelser brudt.
Efter oprettelsen af det europæiske rumagentur, ESA, i 1975 blev det besluttet, at der skulle fremstilles en fælleseuropæisk raket. Raketten skulle hedde Ariane, det franske ord for Ariadne fra den græske mytologi; hun hjalp Theseus med at finde vej ud af labyrinten i Knossos, og på samme måde skulle denne raket hjælpe Europa med at finde vej ud i rummet.
Ariane 1 var en 50 meter høj tretrinsraket, 3,8 meter i diameter. Den kunne opsende 4,9 tons til lavt jordkredsløb.
Den første Ariane-raket blev opsendt 24. december 1979, og den franske præsident Valéry Giscard d'Estaing trykkede selv på startknappen. Opsendelsen var en succes.
Raketten blev opsendt 11 gange mellem 1979 og 1986, heraf var to opsendelser i 1980 og 1982 ikke vellykkede. Blandt de nyttelaster, der blev opsendt med Ariane 1, var den meget succesfulde europæiske rumsonde Giotto, der blev opsendt i 1985 og fløj tæt forbi Halleys Komet i 1986, og kometen Grigg-Skjellerup i 1992.
Udviklingen af Ariane 2 og 3 blev igangsat omtrent samtidig med den første opsendelse af Ariane 1. Den primære forskel på de to raketter var, at det på Ariane 3 var muligt at påspænde små hjælpeboostere med fast brændstof (”strap-on boosters”).
Længde (50 meter) og diameter (3,8 meter) var stort set identisk med Ariane 1, men på grund af tekniske forbedringer kunne Ariane 2 opsende lidt større masse til lav jordbane, og Ariane 3 væsentligt større, på grund af boosterne.
Da Ariane 3 havde en højere kapacitet for nyttelast end Ariane 2, blev udviklingen af Ariane 3 prioriteret højere end udviklingen af Ariane 2. Derfor kom Ariane 3’s første flyvning også til at ligge næsten to år tidligere end Ariane 2’s debut.
Ariane. En Ariane 4-raket, forsynet med to hjælperaketter ved opsendelse fra Kourou i Fransk Guayana. Ariane 4 blev opsendt 116 gange mellem 1988 og 2003, og stod for 50% af det kommercielle verdensmarked for opsendelser.
Den næste raket i rækken var en direkte videreudvikling af Ariane 3, men første og tredje trin var blevet forlænget med i alt otte meter, så raketten nu var 58,4 meter høj. Diameteren var stadig 3,8 meter, men raketten kunne nu levere fem tons til lav jordbane.
Ariane 4 kunne flyve i seks forskellige konfigurationer: alene, med to eller fire faststofboostere, med to eller fire flydendebrændstofboostere, eller med to af hver.
Mellem 1988 og 2003 gennemførtes 116 Ariane 4-opsendelser, heraf tre fejlslagne opsendelser. I denne periode stod Ariane 4 for halvdelen af det kommercielle verdensmarked for kommercielle opsendelser.
Med Ariane 5 brød man fuldstændigt med det gamle design, som var udviklet igennem 70’erne, 80’erne og 90’erne. Hvor man i Ariane 1, 2, 3 og 4 benyttede fire motorer i første trin, som alle kørte på hydrazin og dinitrogentetroxid, havde Ariane 5 en enkelt motor i første trin, som kørte på flydende hydrogen og oxygen, og på siderne to faststofboostere.
Udviklingen blev påbegyndt allerede i 1988, og det primære sigte med raketten var fra begyndelsen, at den skulle kunne bruges til at opsende Europas første bemandede rumfartøj, den lille rumfærge Hermes. Hermes-projektet blev dog skrinlagt senere.
Med Ariane 5 forsvandt det tredje trin – Ariane 5 er en totrinsraket, som med de to store faststofboostere undertiden refereres til som en 2½-trinsraket. Første trin kørte altid på flydende brint og ilt, mens andet trin fandtes i to versioner: Et med flydende brint og ilt, og et med hydrazin og dinitrogentetroxid.
Ariane 5 var typisk ca. 50 meter høj, dvs. lidt lavere end Ariane 4 – til gengæld var diameteren vokset til 5,4 meter. Med Ariane 5 kunne man, afhængig af konfiguration, opsende op til 20 tons til lav jordbane, hvilket gav mulighed for at medbringe to uafhængige satelliter i én opsendelse.
Den første opsendelse med Ariane 5 i 1996 gik desværre galt, og de fire Cluster-satellitter ombord gik tabt. Fejlen skyldtes, at man havde genbrugt noget software fra Ariane 4, og fordi Ariane 5 var en større raket, blev en måleværdi større, end softwaren kunne håndtere, og raketten eksploderede efter 37 sekunders flyvning. Fire nye Cluster-satellitter blev opsendt i år 2000 med to russiske Sojus-raketter.
I alt fløj Ariane 5 117 missioner mellem 1996 og 2023, heraf 112 vellykkede.
Ariane 6 er Europas pt. eneste aktive raket til kredsløb. Den er, ligesom Ariane 5, en totrinsraket med mulighed for tilkobling af to eller fire faststofboostere. Ligesom Ariane 5 har den en enkelt motor i første trin, som kører på flydende brint og ilt, mens andettrinet har en enkelt, helt nyudviklet motor, Vinci, også på brint og ilt.
Ariane 6 har samme diameter som Ariane 5, 5,4 meter, mens højden er vokset til 63 meter. Ariane 6 kan sende op til 22 tons i lav jordbane. Ved udgangen af 2025 havde Ariane 6 været opsendt fem gange.
Under den første opsendelse af Ariane 6 den 9. juli 2024 opstod en mindre fejl. De medbragte satellitter blev opsendt til det planlagte kredsløb, dog skulle tredje trin have foretaget en manøvre, der bragte det tilbage til jorden, og den manøvre lykkedes ikke, så trinet er nu i et cirkulært kredsløb 580 km over jorden, hvor det vil forblive i årtier.
Ariane 6 har kostet langt mere, end det oprindeligt var planlagt, og er blevet kritiseret for ikke at være genbrugelig. Denne kritik kommer efter at den amerikanske raketvirksomhed SpaceX er begyndt at genbruge første trin af deres Falcon 9-raketter, hvilket har betydet, at SpaceX har kunne reducere prisen på opsendelser væsentligt. Faktum er, at det i dag er langt dyrere at opsende satellitter med Ariane 6, end fx med Falcon 9 – til gengæld tilbyder Ariane 6 uafhængighed af andre nationer.
Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 var det ikke længere muligt for europæiske virksomheder at få opsendt satellitter med russiske Sojus-raketter, så reelt er der kun Falcon 9 og Ariane 6 tilbage at vælge imellem. Og med de aktuelle spændinger i forholdet mellem EU og USA kan man måske forestille sig en situation, hvor Falcon 9 ikke længere vil være en reel mulighed for europæiske virksomheder – og i en sådan situation tilbyder Ariane 6 en uafhængig vej til rummet for Europa.
Denne januar blev den koldeste i otte år, og det næste døgn er der varslet endnu mere sne over store dele af landet. Vi er dog endnu langt fra, hvad der førhen definerede en isvinter.
Forfatter Niels Krause-Kjær er netop blevet tildelt boghandlernes pris De Gyldne Laurbær for romanen Ude for uden. Krause-Kjær er desuden kendt som journalist og vært for en række tv-programmer.
Et forventet underskud i 2026 får nu A.P. Møller – Mærsk til at varsle en fyringsrunde på cirka 1000 medarbejdere. Det er endnu uvist, hvor mange stillinger, der bliver nedlagt i Danmark. A.P. Møller – Mærsk er verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.