Colosseum

Opførelsen af Colosseum i dalen mellem højene Palatin, Esquilin og Cælius blev påbegyndt i 72 e.v.t. under kejser Vespasian og afsluttet under hans søn kejser Titus i 80 e.v.t. Amfiteatret blev senere udbygget under kejser Domitian.

Byggegrunden lå på et område, der tidligere havde været en del af kejser Neros store palads, Domus Aurea, også kaldet Neros Gyldne Hus. Efter Neros død blev dele af paladskomplekset revet ned, og den kunstige sø, der lå på stedet, blev drænet for at give plads til amfiteatret.

Opførelsen havde derfor også politisk og symbolsk betydning. Hvor Nero havde brugt området til et privat kejserpalads, lod Vespasian det omdanne til en offentlig bygning til glæde for Roms befolkning. På den måde markerede det nye dynasti et brud med Nero og hans dårlige eftermæle.

Byggeriet blev efter alt at dømme finansieret med krigsbytte fra den 1. jødiske opstand, som romerne nedkæmpede i årene 66-70 e.v.t.

Colosseum har en ellipseformet grundplan og måler 188 × 156 m. Ydermuren, der er 48,5 m høj, er af travertin og i fire etager. De tre nederste etager dannes af store buer, som adskilles af halvsøjler: doriske i den nederste etage, joniske i den mellemste og korinthiske i den øverste. Den fjerde etage er en form for attika, delt op af pilastre. I antikken var buerne på anden og tredje etage udsmykket med statuer.

I det indre er bygningen understøttet af et omfattende system af hvælvinger og buer bygget i tufa, mursten og romersk beton. De i alt 80 buer i den nederste etage gav adgang til tilskuerpladserne. De nummererede indgange og etager gjorde det muligt at lede store menneskemængder hurtigt ind og ud af bygningen, hvilket svarer til det system, der findes på moderne stadioner.

Tilskuerne var placeret efter social rang. De rigeste og mest fornemme, herunder kejserfamilien og senatorerne, sad tættest på arenaen. Over tilskuerpladserne kunne der spændes et stort solsejl, som gav skygge under forestillingerne.

Selve arenaen bestod af et sandbelagt trægulv. Under arenaen lå en omfattende underetage, hvor dyr, rekvisitter og gladiatorer kunne opholde sig, før de blev ført op i arenaen gennem lemme og mekaniske hejsesystemer.

På østsiden af Colosseum ligger resterne af Ludus Magnus, den største gladiatorskole i Rom. Skolen var forbundet med amfiteatret gennem en underjordisk tunnel, så gladiatorerne kunne føres direkte fra træningsanlægget til arenaen.

Colosseum blev især brugt til gladiator- og dyrekampe. Dyrene blev hentet fra forskellige dele af Romeriget og kunne omfatte løver, elefanter, bjørne, næsehorn og andre eksotiske arter.

Ved indvielsen i 80 e.v.t. afholdt Titus store åbningslege, som ifølge antikke kilder varede 100 dage. Senere lod kejser Trajan afholde storslåede lege efter sine sejre over dakerne. Ifølge historikeren Cassius Dio varede de 123 dage og involverede 11.000 dyr og 10.000 gladiatorer.

Legene var ikke blot underholdning, men også en kejserlig magtdemonstration. Gennem gladiatorkampe og dyrejagter kunne de demonstrere rigets rigdom, rækkevidde og deres egen gavmildhed over for folket.

I de første år kan Colosseum muligvis også have været brugt til at iscenesætte søslag. Hvis de har fundet sted, må de dog have været begrænsede og have hørt til bygningens tidlige fase, før underetagen blev fuldt udbygget.

Gladiatorkampe udgjorde en central del af forestillingerne. Gladiatorer kunne være slavegjorte, krigsfanger, kriminelle eller frivillige, som havde ladet sig træne til kamp. De bedste gladiatorer opnåede stor popularitet blandt publikum. Enkelte kejsere, blandt dem Commodus, optrådte endda selv som gladiatorer.

Dømte forbrydere kunne også indgå i forestillingerne. Nogle blev tvunget til at kæmpe mod hinanden, mens andre blev henrettet i arenaen eller kastet for vilde dyr. Kristne kan også være blevet dræbt på denne måde under forfølgelser, men der findes ingen sikre beviser for, at kristne martyrer blev henrettet netop i Colosseum.

I senantikken mistede Colosseum gradvist sin oprindelige funktion. Den sidste kendte forestilling fandt sted i 523 e.v.t. Herefter blev bygningen i stigende grad brugt til andre formål.

I middelalderen blev der opført en lille kirke på området, og dele af arenaen blev brugt som kirkegård. Colosseum blev også anvendt til beboelse, værksteder og befæstning. Samtidig blev store mængder sten og byggematerialer fjernet og genbrugt til opførelsen af nye bygninger i Rom.

Bygningen blev desuden beskadiget af brande, lynnedslag og jordskælv. Særligt jordskælvene i middelalderen bidrog til, at store dele af den sydøstlige ydermur styrtede sammen.

Det var først omkring 1750, at pave Benedikt 14. standsede den fortsatte nedrivning af Colosseum. Han indviede bygningen som et helligt sted til minde om de kristne martyrer, der ifølge traditionen var blevet dræbt i arenaen.

I 1800-tallet begyndte en mere systematisk udgravning og bevaring af Colosseum, og i nyere tid er bygningen løbende blevet restaureret.

En mindre kendt del af Colosseums historie er den særlige vegetation, der voksede frem i ruinerne efter bygningens forfald. I midten af 1800-tallet undersøgte botanikere bevoksningen i amfiteatret og registrerede hele 420 forskellige plantearter, hvoraf nogle var sjældne og eksotiske. Nogle forskere har foreslået, at frøene kan have fulgt med de importerede dyr og tilrejsende tilskuere.

Allerede i antikken blev der indridset graffiti på amfiteatrets sæder og vægge. Motiverne spænder fra detaljerede indridsninger af gladiatorer til enkle symboler og bogstaver. Der findes også graffiti fra 1800-tallet, hvor turister har efterladt navne og initialer. I dag er det strengt forbudt at indridse eller skrive på bygningen, og flere turister har fået store bøder for at have udøvet hærværk på Colosseum.

Colosseum er i dag et af Roms bedst kendte vartegn. Amfiteatret er således også blandt Italiens største turistattraktioner og besøges hvert år af flere millioner mennesker.

Bygningen er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste som en del af Roms historiske centrum. I 2007 blev Colosseum udpeget som et af verdens syv nye underværker.

• Romerriget
• Romerrigets arkitektur
• amfiteater