Gaza er hovedbyen i Gazastriben. Gaza havde ifølge Palestinian Central Bureau of Statistics 722.350 indbyggere i 2021 (estimeret) og var dermed den største i det Palæstinensiske Selvstyre. Israelske krigshandlinger har fra oktober 2023 ødelagt størstedelen af byens infrastruktur. Tusinder er blevet dræbt og såret. Store dele af byens befolkning har været fordrevne til resten af Gazastriben. Det er derfor uklart, hvor mange beboere byen har efter krigen. Hamas, som kontrollerer Gazastriben, og Israel indgik våbenhvile i 2025.

Faktaboks

Også kendt som

Gazzah

Gaza by før og efter krigen

Efter krigen mellem Hamas og Israel efter Hamas' terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023, er der sket skader på eller fuldstændige ødelæggelser af stort set alle byens attraktioner og kulturliv. Derfor må byen beskrives med forbehold for, at over 90 % af den samlede bygningsmasse er beskadiget. Nabolag består i dag primært af ruiner af ødelagte bygninger, og bestående bygninger har i lange perioder været brugt som midlertidige boliger for internt fordrevne. Genopbygningen af byen er besværliggjort af Israels blokade, fortsatte bombninger efter våbenhvilen, og restriktioner på import af nødvendige materialer – herunder cement.

Før krigen i 2023 var Gaza en storby med butiks- og restaurantionsområder, talrige skoler, flere universiteter, blandt andet Islamic University of Gaza og Al Azhar Universitetet, samt arkitektur- og kulturinstitutter som Goethe instituttet og Riwaq. Desuden hospitaler, kontorer for internationale NGO'er og store mediehuse som Al Jazeera og AP.

Blandt andet Al-Shifa hospitalet blev i 2023-2025 udsat for gentagne israelske bombardementer og belejring. Hospitalet er det største i Gaza. Angrebene blev af FN-eksperter kaldt et brud på krigens love. Israelske repræsentanter begrundede angrebene med, at de havde efterretninger om, at Hamas havde militære faciliteter under hospitalet og at hospitalet derfor var et legitimt mål.

Gaza by omfatter en bydel, hvori der er ærkologiske og historiske rester af Gaza i oldtiden og antikken. Herunder prominente moskeer, kirker og andre historiske bygninger, nogle af dem de ældste i Gazastriben. To historiske bygninger, som blev beskadiget under krigen, var Omarimoskeen, som indtil krigen var den ældste moske i Gazastriben, og som har fungeret som tempel- og kirkeområde under både filistrene, romerne, byzantinere og korsfarerne. Moskeen er i 2026 helt ødelagt. Sankt Porphyrius-kirken, er en af de ældste kirker i verden, der stadig er i brug. Kirkens tilstødende bygninger ramt af israelske bombardementer den 20. oktober 2023, mens flere hundrede mennesker havde søgt tilflugt på kirkens område. Mindst 17. mennesker mistede livet. Kirkens bygning fik skader, men står stadig i 2026.

Langs Gaza by ligger en strandpromenade med adgang til Middelhavet, som var et populært udflugtsmål, men som efter krigen er blevet brugt som tilflugtssted under bombardementer og som område for teltlejre for fordrevne gazanere.

Gazas befolkning

Gazas befolkningstal og sammensætning er, ligesom i resten af Gazastriben, konsekvensen af den massive palæstinensiske flygtningestrøm til området efter den israelske besættelse af palæstinensiske områder og Den Første Arabisk-israelske Krig i 1948-1949. Mange kom fra tilstødende landsbyer og byer i det tidligere britiske mandat Palæstina, som efter oprettelsen af staten Israel og den efterfølgende krig, kom under israelsk kontrol.

Gaza var i 2021 estimeret til 722.350 indbyggere (tal fra det det palæstinensiske statistikbureau) og derfor den største i det palæstinensiske selvstyreområde. Selvstyret er delt mellem den Fatah-styrede Vestbred og den Hamas-styrede Gazastribe, som er adskilt af israelske områder. Al-Fatah er en palæstinensisk politisk gruppering, som blev etableret af blandt andre den politiske leder Yassir Arafat. Hamas er en sunnimuslimsk politisk og militant bevægelse, som har sit udspring i Gaza.

Beskæftigelse i byen har primært været drevet af småskalavirksomhed, herunder salg af landbrugsvarer, tekstiler og serviceydelser. Derudover offentlige jobs. Efter 2023 har store dele af byens indbyggerne været internt fordrevne og befolkningstallet er i dag usikkert, mens jobsikkerhed er stort set ikke-eksisterende. Mange af byens beboere desuden er tvunget til at bo under farlige forhold i byens ruiner, og byens fungerende skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner er under pres, efter børn og unge har haft begrænset adgang til læring i over 2 år.

Flygtningelejrene

En stor del af befolkningen bor til stadighed i de tilstødende flygtningelejre, Jabaliyya og Shati, som først var teltlejre, men med tiden blev permanente beboelsesområder. Flygtningelejrene drives af FN's hjælpeagentur UNRWA (United Nations Relief and Works Agency), som blev dannet som hjælpeagentur for palæstinensiske flygtninge i 1949, efter oprettelsen af den israelske stat. UNRWA sikrer blandt andet adgang til basal sundhed, fødevarer og skolegang.

Den store majoritet af befolkningen er sunni-muslimer, men der er også en lille kristen minoritet. Byen har en meget ung befolkning med en stor andel børn og unge.

Gazas historie

Gaza er første gang nævnt som erobret af Tuthmosis 3. ca. 1.500 f.v.t. Den lå på vejen fra Egypten til Mesopotamien og var derfor et brohoved for erobringer i Asien. Byen var endestation for karavanerne fra Arabien. I jernalderen var Gaza en af filistrenes hovedbyer, hvorefter den i 713 f.v.t. blev underlagt Assyrien.

I den persiske periode var Gaza en stærk fæstning. Efter Alexander den Stores erobring fik den status af polis og blev senere et stridspunkt i kampene mellem Alexanders efterfølgere. Fra 63 f.v.t. var den en vigtig by under romersk herredømme. I 394 blev Gaza bispeby, hvorefter den fik sin egentlige blomstringstid. Den blev i 637 fredeligt overtaget af araberne og blev muslimsk. Byen spillede en vigtig rolle i de islamiske kalifater. Profeten Muhammeds oldefar Hashem Ibn Abd Manaf er ifølge islamisk tradition begravet der. Graven ligger i dag under Sayed Al-Hashim moskeen. Imam Al-Shafi, som grundlagde shafi-skolen i Islam, blev født der. Gaza spillede en rolle som fæstningsby mod Egypten i korsfarertiden. I de følgende århundreder mistede byen sin betydning og status.

Gaza indgik i løbet af 1500-tallet i Osmannerriget, og bortset fra general Jean-Baptiste Klébers erobring af byen i 1799 under Napoleon Bonapartes togt i Egypten forblev den under ottomannernes indflydelse frem til 1. Verdenskrig. I 1917 indtog britiske tropper som del af det britiske imperie, ledet af Edmund Allenby, byen efter hårde kampe. Efter den britiske mandatperiode og oprettelsen af staten Israel i 1948 var planen, at Gaza skulle indgå i en ny arabisk stat. Dette blev aldrig tilfældet, og egypterne overtog administrationen af området. Byen var, ligesom resten af striben, under israelsk besættelse efter Seksdageskrigen i 1967 og indtil 1994, hvorefter Israel formelt set overgav kontrollen til det palæstinensiske selvstyre. PLOs (den samlende organisation for palæstinensiske grupper etableret af den arabiske liga i 1964) og herunder Fatah's leder Yassir Arafat vendte tilbage til byen i 1994 efter at have været i eksil i Tunesien. Efter dette fulgte år med stor utilfredshed med de manglende forbedringer af palæstinensernes levevilkår. Særligt var dele af PLO's medlemsgrupper utilfredse med Fatah's blødere linje i forhold til Israel, hvilket var med til at styrke tilslutningen til Hamas – også Gaza by. Hamas' grundlægger Sheikh Ahmad Yassin levede i Gaza og blev dræbt der i israelske angreb i 2004. Efter 2006 har Hamas haft kontrollen med Gazastriben, herunder Gaza. Siden har fulgt flere perioder med hårde kampe. Først mellem Fatah og Hamas og senere mellem israelske styrker og Hamas.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig