Habima

Russisk-jødiske skuespillere havde i 1917 bedt Stanislavskij om hjælp til at oprette et teater, og han udpegede sin elev, Jevgenij Vakhtangov, som Habimas kunstneriske leder. Allerede i 1922 vakte teatret international opmærksomhed med Vakhtangovs legendariske opsætning af Sholom Anskis (1863-1920) Dybbuk.

Selvom kun få anså forestillingens gammeljødiske sprog for en hindring, så havde Habima fra dets begyndelse eksistensproblemer. Således var Habima truet pga. den nye Sovjetstats manglende tolerance over for jødisk teater, og truppen måtte endeligt forlade Moskva januar 1926 og tage midlertidigt ophold i Riga.

Teatret turnerede i Europa og USA, indtil det i 1931 slog sig ned i Palæstina, hvor det udviklede både dramatik og spillestil i henhold til jødisk tradition. I 1958 blev det etableret som national scene.

Habima fik med sin forening af mytepoetiske emner og markante formmæssige iscenesættelser betydning for teatersynet hos bl.a. Antonin Artaud, Peter Brook, Jerzy Grotowski og Eugenio Barba. I dag spilles både moderne klassikere, verdensdrama og national dramatik.

• teater i Israel
• Konstantin Stanislavskij