Lucifer er et af de navne, Djævelen er blevet udstyret med. Det er sket med baggrund i det gammeltestamentlige skrift Esajas' Bog 14,12, hvor Babels konge i en spottesang benævnes "strålende morgenstjerne". Den latinske oversættelse af Bibelen, den såkaldte Vulgata, gengav dette med Lucifer, som på latin betyder 'den lysbringende' (jævnfør det tilsvarende græske Fosforos, grækernes tilnavn til planeten Venus).

I middelalderlig bibelfortolkning blev stedet uhistorisk forstået som Djævelens nedstyrtning fra Himlen i forbindelse med steder som fx Lukasevangeliet 10,18. Selvom denne udlægning af Esajasstedet blev opgivet, satte navnet Lucifer sig fast som egennavn.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig