Faktaboks

CVR-nummer
33150709
Image
Monjasas hovedkvarter i Fredericia tilbage i 2014.
Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Monjasa er en global virksomhed inden for olie- og shippingindustrien. Kerneforretningen omfatter videresalg og fysisk levering af skibsbrændstoffer samt skibsejeraktiviteter på globalt plan.

Monjasa blev etableret i Danmark i 2002 og har udviklet sig til en af ​​de 10 største globale leverandører af brændstoffer til skibe. Firmaet blev grundlagt af Anders Østergaard og Jan Jacobsen. Siden 2017 har Anders Østergaard været eneejer af Monjasa gennem sit private holding selskab, Endeavour Invest. Monjasas hovedkontor ligger i Fredericia.

Globalt selskab

I 2025 beskæftigede Monjasa over 700 medarbejdere. Den samlede omsætning nåede dette år 25,5 mia. kr. Dette årsresultat blev opnået gennem mere end 16.700 leveringsoperationer udført på verdensplan.

Monjasa har 15 kontorer fordelt på de fire markedsområder: Amerika, Mellemøsten/Afrika, Europa og Asien. De to førstnævnte områder står for 66 pct. af omsætningen. Selskabet servicerer brancheførende rederier lokalt og globalt i mere end 800 havne verden over, og har en flåde på omkring 30 tankskibe og pramme.

Firmaet er navnesponsor for Fredericia Stadion, der har fået navnet Monjasa Park.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig