Narmada, Narbada, flod i det centrale Indien. Narmada løber fra øst til vest som Deccanplateauets nordlige grænse og udmunder i Cambaybugten nord for Mumbai; 1310 km lang. Siden 1980'erne har et gigantisk kunstvandings- og vandkraftprojekt, The Sardar-Sarovar Irrigation Project, med bl.a. bygning af 30 dæmninger og flytning af over 1 mio. mennesker været undervejs på Narmada. Projektet har været stærkt kritiseret ud fra bl.a. lokale, miljømæssige og religiøse interesser (Narmada er en af hinduismens hellige floder) og har været stoppet flere gange. Under indtryk af den massive kritik har Verdensbanken trukket sig ud af projektet, men det færdiggøres i reduceret omfang af den indiske regering.
Det sker
Momssvindel
Den hidtil mest omfattende sag om momssvindel – kendt som Operation Greed – omhandlede svig for cirka 300 millioner kroner. Bagmændene er netop blevet idømt fængselsstraf i til sammen over 60 år.
Varslingssystemet
I dag testes sirenesystemet. I Danmark kan myndighederne advare befolkningen om akut livstruende fare ved at udsende en beredskabsmeddelelse og anvende de fysiske sirener og S!RENEN, der advarer folk via deres mobiltelefon.
Novo Nordisk
Novo har fremlagt regnskab og opjusterer forventningerne til deres omsætning en smule. De forventer dog fortsat et fald i omsætningen i 2026. I 2025 fyrede Novo Nordisk 5000 af deres danske medarbejdere og indsatte ny administrerende direktør.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.