Faktaboks

Officielt navn
PR ELECTRONICS A/S
CVR-nummer
73438411
Adm. direktør
Simon Bisbo
Bestyrelsesformand
George Benjamin Mitchel
Ejer
PR Electronics Group ApS
Image
Produktion af temperaturtransmittere er et af de seks produktområder hos PR electronics. Udviklingsafdeling og produktion er placeret under samme tag i hovedkvarteret i Rønde.
.

PR står for Peter Rasmussen, der grundlagde firmaet i 1974. Med hovedkvarter i Rønde er PR electronics A/S, først med Kim Rasmussen som chef og ejer og fra sommeren 2023 AGIC Capital og Kirk Kapital som ejer, vokset til at være en international virksomhed, der leverer løsninger til procesbehandling og signalbehandling til industrikunder i over 50 lande.

Det højt specialiserede produktprogram omfatter bl.a. temperaturtransmittere og kommunikationsinterfaces til brug i produktionsanlæg.

Mere end 10 procent af den årlige omsætning bruges til produktudvikling, og både teknologi- og udviklingsafdeling samt produktion er centreret i hovedsædet i Rønde, der i flere omgange er blevet udvidet med nye produktionsområder, testafdeling og mødefaciliteter. Der er ni internationale salgsselskaber samt en lang række autoriserede partnere verden over.

PR electronics havde i 2023 lige over 200 ansatte, hvoraf størstedelen arbejder i Rønde. Omsætningen var på en halv mia. kr.

Regnskab

2025 2024 2023
Nettoomsætning 352 mio. kr. 357 mio. kr. 497 mio. kr.
Egenkapital 246 mio. kr. 306 mio. kr. 281 mio. kr.
Årsresultat 73 mio. kr. 84 mio. kr. 95 mio. kr.
Ansatte (ikke oplyst) (ikke oplyst) 207

Kilde: CVR og KM24

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig