Qindynastiet

Qinstaten blev grundlagt som et fyrstendømme i området vest for det nuværende Xi'an i 845 f.v.t. under Zhoudynastiet. I flere århundreder var det blot en af mange småstater i det kinesiske kerneområde, som formelt var underlagt Zhoukongen, men i midten af 300-tallet f.v.t. implementerede fyrst Xiao (regerede 362-338 f.v.t.) en række reformer. Disse byggede på en legalistisk ideologi formuleret af Shang Yang, som hermed grundlagde fundamentet for den bureaukratiske centralstat.

Shang Yang fremhævede landbrug og militær ekspansion som de vigtigste elementer i en succesfuld stat, og disse skulle understøttes af en velfungerende infrastruktur og et effektivt lovkompleks, hvor alle var lige for loven.

I 316 f.v.t. erobrede Qin sine nabostater i syd (den nuværende Sichuan-provins) og fokuserede herefter på den store Chustat i øst. I begyndelsen af 200-tallet var antallet af fyrstendømmer reduceret til syv magtfulde statsdannelser plus et lille centralt domæne tilhørende den magtesløse Zhoukonge. Sidstnævnte blev annekteret af Qin i 256 f.v.t.

På trods af at de seks øvrige stater indgik i en alliance mod Qinstaten, lykkedes det Qin i løbet af tiåret 230-221 f.v.t. at erobre disse stater og dermed samle hele det kinesiske kulturområde under én regering. Kinas kejserperiode bliver således anset for at vare fra 221 f.v.t. til 1912.

De tidligere de facto selvstændige stater indgik i en provinslignende opdeling af landet, som blev styret af centralregeringen i hovedstaden Xianyang (umiddelbart vest for det nuværende Xi'an). Et bureaukratisk lovkompleks med vægt på straf og belønning og graduering af embedsmænd og embedspligt blev indført overalt. Det blev understøttet af hurtige kommunikationskanaler, herunder nye veje, der som hjuleger udgik fra hovedstaden til rigets fjerneste egne.

Da de tidligere stater med tiden havde udviklet forskellige betalingsmidler, vægt, mål, skriftsprog m.m., satte Qin-regeringen gang i et stort standardiseringsprojekt, som skulle sikre sammenhængskraften i staten. Gigantiske byggeprojekter blev iværksat som fx Den Første Qinkejsers mausolæum med tusindvis af lersoldater i naturlig størrelse og den store kinesiske mur som værn mod nomadestammerne i nord.

Da Den Første Kejser af Qin døde i 210 f.v.t., blev det hemmeligholdt af førsteministeren Li Si, indtil han i alliance med eunukken Zhao Gao (død 207 f.v.t.) havde sikret sin position i magthierarkiet. Zhao vendte sig imidlertid mod Li og fik ham henrettet, og senere, mens oprør brød ud flere steder i riget, blev Zhao selv likvideret. I december 207 f.v.t. overgav den sidste Qin-kejser sig til oprørslederen Liu Bang, men blev dræbt da en anden oprørsleder Xiang Yu (død 202 f.v.t.) indtog hovedstaden.

Liu Bang gik sejrende ud af den efterfølgende borgerkrig og lod sig krone som den første kejser af Handynastiet i 202 f.v.t.

Baseret på den officielle kinesiske historieskrivning, har eftertiden fremhævet Qinregimets brutalitet som forklaring på dynastiets korte levetid. Især de mange dødsfald i forbindelse med konstruktionen af den kinesiske mur har været fremhævet.

Beretninger om en bogbrænding i 213 f.v.t., hvor alle værker undtaget tekniske manualer og Qins egne historiske optegnelser blev tilintetgjort, har verseret siden 100-tallet f.v.t. Samtidig skulle 460 lærde være blevet levende begravet, og de senere konfucianske historikere betoner ofte Qinstatens drakoniske straffe baseret på den legalistiske filosofi.

Moderne historikere har revideret dette syn på Qindynastiet baseret på bl.a. arkæologiske fund og filologiske studier af det overleverede kildemateriale. Intet tyder på, at lovkomplekset og straffene under Qin var meget strengere end under det efterfølgende Handynasti, og det er ifølge moderne historikere også tvivlsomt, hvorvidt en massehenrettelse af lærde fandt sted. Den i Kina så populære fire-tegns frase 'at brænde bøger og begrave lærde' (fenshu kengru)optræder først i kilder fra det 300-tallet, altså mere end 500 år senere.

• Kinas historie
• Zhoudynastiet
• Handynastiet
• Qin Shi Huangdi