Bregma er skæringspunktet mellem kronesømmen (sutura coronalis) og pilsømmen (sutura sagittalis) øverst på kraniet. Det er dette område på kraniet, der sidst forbenes (ossificerer), og som før 2-årsalderen kun består af en bindevævsmembran, kendt som den store fontanelle (fonticulus anterior).
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet bregma betyder 'forhoved' på græsk; dets oprindelige form er brechma. Det er sproghistorisk samme ord som engelsk brain 'hjerne'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.