circRNA er en klasse af ikke-kodende RNA, der udviser et særligt processeringsmønster. circRNA dannes ved intramolekylære kovalente bindinger mellem 5'- og 3'-enden af RNA, ofte ved backsplicing i splicingprocessen eller fra lariatformen af introns.
Faktaboks
- Også kendt som
-
cirkulære RNA
circRNA har flere mulige funktioner, især inden for binding af RNA-bindende proteiner og reguleringen af transskription. circRNA ophober sig i levende organismer, og niveauet af circRNA bliver højere med alderen. Især i neuroner ses en ophobning af circRNA, og man mener, at de kan have en stor betydning for neurologiske sygdomme, der er knyttet til aldring.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.