En diskus er en elastisk bruskskive, der ligger mellem to ryghvirvler. En diskus kaldes også en båndskive. Båndskiverne danner bærende forbindelser mellem hvirvellegemerne og fungerer som støddæmpere. De danner uægte led mellem de enkelte hvirvler og bidrager til bevægeligheden i rygsøjlen. Der kan opstå skader i båndskiverne, fx diskusprolaps.

Faktaboks

Også kendt som

båndskive, discus, discus intervertebralis, flertal: disci intervertebrales

Opbygning af båndskiver

Hver båndskive består af fibrøs brusk med i en ringformet fiberstruktur (anulus fibrosus). Denne ring er opbygget af lameller med parallelle træk af strækfaste kollagene proteinfibre med forskellig retning i hver lamel. I centrum af skiven er der en blød, gelélignende pude (nucleus pulposus). Denne udgør rester efter den embryonale rygstreng (chorda dorsalis).

Skivehøjden varierer fra omtrent to millimeter i brysthvirvelområdet, tre til fem millimeter i halshvirvlerne, til omtrent én centimeter nederst i lænderyggen.

Image
Eksempel på beliggenhed af af en discus intervertebralis i lændhvivelsøjlen set fra siden og oppefra. Bemærk den fibrøse ring (anulus fibrosus) der omgiver det geleagtige centrum (nucleus pulposus) som står under tryk.

Sygdom og skade i båndskiverne

Da næsten hele vægten, der hviler på ryggen, overføres til båndskiverne, er de udsat for store belastninger, ofte flere hundrede kilo. De komprimeres ikke, men ændrer form ved belastning. De kan revne, hvis det indre modtryk fra nucleus pulposus bliver for stort, på trods af lamellernes fibre. Hvis dette sker, en såkaldt diskusprolaps, kan vægten af kroppen trykke skiven flad, så bruskmassen presses ud mod nerverødderne og giver smerter, fx iskias.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig