En fruervogn er en uaffjedret rejsevogn uden kuskesæde, der fra 1200-tallet og fremefter blev benyttet af adelens kvinder. Fruervogne blev trukket af 2-4 heste, mens vognstyreren sad på den første venstre hest (saddelhesten, den nærmer hest).
Vogntypen havde i sin ældste form et klæde opspændt på buede spær som en amerikansk prærievogn og kaldtes derfor bespæret karm, men fik senere et mere fladt tag båret af fire søjler; se hængende karm.
Klædet på spærene kaldtes spærklæde eller spærlagen og det kunne have den adelige frues våbenfarve og symboler ligesom riddrnes skaberak, så man på afstand kunne orientere sig om den rejsendes identitet.
Hjulene på en fruervogn var meget store, havde styrt (paraplyform) og stod på skrå, således at de brede vogne kunne køre både på de spor dannet af bondens smalle arbejdsvogne og på overdrevene mellem landsbyerne og de adelige gårde.
I Danmark er der fundet dele af fruervogne dateret til anden halvdel af 1300-tallet i voldstedet Boringholm ved Horsens.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.