Gigue, (fr., vist fra eng. jig, måske beslægtet med gige), livlig dans i seksdelt takt, oprindelig fra De Britiske Øer. Gigue havde et pantomimisk indhold, som i 1600-t. udviklede sig til en burlesk komedie. Under Ludvig 14. blev den introduceret i den franske hofdans, ofte som damesolo. Musikken falder i to dele i uregelmæssige fraser og ofte fugeret. Parallelt optrådte en italiensk instrumentalform, ligeledes benævnt gigue (fra det italienske strygeinstrument giga eller gige), i 12/8-takt, meget hurtig, homofon og i regelmæssige perioder. I suiten indgår gigue ofte som sidste sats. Gigue danses endnu i Irland og Skotland, hvor den kaldes jig.