Et imperium er et stort rige, der er domineret af en centralmagt, og som bebos af forskellige folk og kulturer, der typisk førhen har udgjort selvstændige statsdannelser. Historiske eksempler omfatter Romerriget og Det Britiske Imperium. I overført betydning kan ordet imperium bruges om en stor økonomisk sammenslutning, hvor magten er koncentreret på få hænder.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet imperium betød på latin 'magt, myndighedsområde'. Det hører sammen med verbet imperare 'byde, befale'.
På flere sprog har imperium (eller ord udviklet deraf) desuden fået en mere specifik betydning 'kejserrige', idet imperator i romersk kejsertid (fra 27 f.v.t.) blev en del af den romerske kejsers titel, og fordi senere kejserriger kunne omfatte flere mindre kongeriger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.