leopard

Leoparden hører til kattefamilien (Felidae) i rovdyrordenen (Carnivora). Den tilhører samme slægt, Panthera, som jaguar, løve, tiger og sneleopard.

Leoparden inddeles i otte underarter, hvoraf én findes i Afrika og én findes på Den Arabiske Halvø, mens resten findes i Asien.

Hanner har en vægt på 20-91 kg og en skulderhøjde på 60-80 cm. Hunner vejer 17-58 kg og måler 57-64 cm over skuldrene. Størrelsen af leoparder varierer væsentligt mellem regioner. Den tungeste leopard, man kender, stammede fra Kruger National Park i Sydafrika og vejede 91 kg, men det er langt over gennemsnittet. I kystbjerge i Sydafrikas Kapprovins, hvor der kun findes mindre byttedyr, vejer hannerne i gennemsnit kun lidt over 30 kg, og leoparder på Den Arabiske Halvø vejer ofte kun ca. 25 kg. De største leoparder findes generelt i Afrika, men de kan også blive store i bjergene i Iran og Centralasien.

Leopardens pletter er arrangeret i rosetter (klaser). Normalt er pelsens grundfarve gullig og pletterne sorte, men der er store variationer. Leoparder i åbne, tørre områder som ørkener og halvørkener har ofte en lys pels med mindre tydelige pletter, bestande i skov har en mørkere gul farve og et mere kontrastfyldt mønster, og leoparder i køligere regioner har en mere grålig pels.

Som det kendes fra mange kattearter, findes der også en melanistisk form af leoparden, hvor baggrundsfarven er næsten sort, men pletterne stadig kan anes. Man kalder både den melanistiske leopard og jaguar for panter. Fænomenet skyldes et recessivt gen. Leoparder og jaguarer kan få kuld, der indeholder både almindeligt plettede og sorte killinger. Panterformen af leopard forekommer især i fugtig tropisk og subtropisk skov. Størstedelen af observationer af sorte leoparder er fra Asien (bl.a. Indien, Malaysia og Java), men de kendes også fra Kenya og Etiopien.

Leoparden har en 51-101 cm lang hale, muskuløse ben, brede poter, et kraftigt kranium og særligt lange knurhår. Et godt kendetegn for leoparden, når man ser den i naturen, er, at den under vandring ofte holder halespidsen pegende opad, så man tydeligt ser halespidsens hvide underside. Dens øjne er bleggule og pupillerne runde.

Særlige tilpasninger i skulderbladet og kraftige brystmuskler samt den lange hale gør leoparden til en formidabel klatrer, og den er i stand til at jage aber som bavianer oppe i træer.

Leoparden har den største udbredelse af alle vilde kattearter. Den findes i størstedelen af Afrika (med undtagelse af Sahara) samt i Mellemøsten og Asien helt til Java (Indonesien) og Amur-regionen i Russisk Fjernøsten.

Den er meget tilpasningsdygtig og kan klare sig i stort set alle naturtyper, fra regnskov til ørken samt i kolde egne som det sydlige Sibirien og højt op i bjerge. Man har fundet spor af leopard i sneen i 5.700 meters højde på toppen af Mount Kilimanjaro. I Himalaya færdes den i op til 5.200 meters højde.

Visse steder forekommer leoparden endda i forstæder til storbyer; de mest kendte eksempler på dette er fra Nairobi (Kenya) og Mumbai (Indien).

Typisk for katte er leoparden en specialiseret kødæder. Den i stand til at nedlægge byttedyr, der er 2-3 gange større end den selv, og man har set den tackle bytte så stort som eland-hunner, zebraer og unge giraffer. Størstedelen af dens byttedyr vejer dog fra 2-45 kg.

Sammensætningen af leopardens føde kan variere meget fra region til region, hvilket er en nøgle til dens tilpasningsdygtighed. Alene i Afrika har man registreret over 100 forskellige dyr i leopardens kost.

Mange steder i Afrika, bl.a. i savanneområder, jager leoparderne især antiloper som gazeller, impala, vandbuk og rørbuk. I Afrikas regnskov består kosten hovedsagelig af aber, dykkerantiloper og svin. I Kalahari-ørkenen tager leoparder ofte hulepindsvin, den lille stenbukantilope og smårovdyr. I Israels ørken er hovedbyttet klippegrævlinger, stenbuk og hulepindsvin. I Asien jager leoparder bl.a. hjorte som muntjakker, axishjort, sika og rådyr, vildgeder, vildsvin og aber. I mangel af større bytte kan leoparden også æde små byttedyr som gnavere, fugle, krybdyr, fisk, frøer, krabber, insekter og skorpioner.

Leoparden har en fabelagtig evne til at snige sig ubemærket ind på et byttedyr i ly af natten. Oftest venter den med at angribe, til den er under fem meter fra det intetanende offer. Den har en eksplosiv spurt på 60 kilometer i timen.

For at undgå at blive berøvet af hyæner og løver har leoparder i savanneområder for vane at slæbe deres byttedyr op i et træ og fortære dem der. Man har set leoparden klatre højt til vejrs med bytte på 2-3 gange dens egen vægt i gabet.

Leoparder i åbne områder er fortrinsvist nataktive, men i regnskov kan de være dag- og skumringsaktive.

Voksne leoparder lever grundlæggende hver for sig, men voksne hunner har unger størstedelen af livet. Både hanner og hunner har territorium, som de forsvarer over for individer af samme køn. Hannernes territorier er meget større end hunnernes og kan omfatte op til seks hunterritorier. Leopardterritorier har ikke faste grænser, og naboterritorier overlapper ofte en del. Eksempelvis har man i Kenya fulgt to nabohanner, hvis territorier overlappede med næsten 70 %. Naboer af samme køn undgår dog hinanden og benytter fællesområderne på skift.

Leopardernes liv er ikke nødvendigvis helt så adskilt, som man tidligere har troet. En han kan indimellem tilbringe et døgns tid med en hun og hendes unger, og en hun og hendes voksne unger, der ellers er flyttet hjemmefra, kan mødes med stor gensynsglæde.

I yngleperioden kan leoparder parre sig 70-100 gange om dagen. Hunnens brunst varer en uges tid, og i den periode kan hun være ombejlet af og parre sig med 2-3 hanner. Kun én af hannerne bliver far til ungerne i kuldet, men ved at parre sig med flere hanner opnår hunnen, at hannerne lader hendes afkom være i fred. Hanleoparder, især hanner, der lige har overtaget et territorium, kan nemlig finde på at slå unger, som ikke er deres egne, ihjel. Men hvis en han først har parret en hun, behandler han hendes unger, som var de hans egne.

Hunnen går drægtig i 90-110 dage. Kuldstørrelsen ligger typisk på 1-4 killinger, men kan være op op til 6. Ungerne vejer 500-600 gram ved fødslen.

Leopardunger begynder selv at jage, når de er omkring otte måneder gamle. I begyndelsen tager de smådyr som manguster og unge antiloper, men allerede når de er omkring et år gamle, kan de forsørge sig selv. Så forlader de hunnen, men søskendeflokken kan holde sammen de første 2-3 måneder.

Unge hunner etablerer ofte deres eget territorium op ad og måske delvis overlappende med morens territorium. Unge hanner spreder sig derimod typisk længere væk.

Leoparden lever normalt 10-12 år i naturen, men kan nå en alder på op til 17 år. I fangenskab kan den blive op til 23 år gammel.

• Kattefamilien