Oghuzer, (af tyrk. Oğuz; arab. og pers. ghuzz), gruppe af overvejende turkmenske stammer, der omfattede både bofaste og nomadiske grupper, oprindelig hjemmehørende i Centralasien fra Syr Darjas nedre løb op til Irtysj. En større gruppe under Seldsjukdynastiets ledelse fravristede i løbet af 1100-t. store områder fra Ghaznavideimperiet. En del vandrede mod vest og bosatte sig i Aserbajdsjan og Anatolien. De resterende oghuzer trængte i 1153 ind i Khorasan, hvor de besejrede den seldsjukiske sultan Sandjar (1084/86-1157). De blev nedkæmpet af Khwarezm-shaherne, og oghuz-betegnelsen forsvandt herefter. I 1400- og 1500-t. søgte tyrkiske herskere, bl.a. osmannerne, at legitimere deres magt ved at hævde, at de nedstammede fra oghuzerne.