Permutationsfuga, en som regel vokal fuga, der dels er karakteriseret ved, at den ikke indeholder frie mellemspil som normalt i instrumentale fugaer, dels ved at den omfatter et antal kontrapunktiske stemmer og modstemmer, der skiftevis i dux- og comesform fremføres i samlet forlængelse af hinanden efter den første eksposition. Variationer inden for dette strenge mønster opstår fx ved, at enkelte stemmer tier eller fremfører nyt stof uafhængigt af de faste kontrapunktiske stemmer; desuden kan de første fugaekspositioner fremføres af solister, der senere i satsen afløses af det samlede kor. Begrebet permutationsfuga er hovedsagelig knyttet til J.S. Bachs vokale kirkemusik, hvor det navnlig optræder i de tidlige kantater som fx Himmelskönig, sei willkommen (BWV 182) fra 1714.