Polka, (af omstridt opr., måske af tjek. púlka 'halvtrin', af púl 'halv'), pardans til musik i 2/4-takt af bøhmisk oprindelse. Ca. 1840 blev polkaen spredt som populær modedans via Wien og Paris til det øvrige Europa, hvor der opstod en sand polkamani. Den bestod på dette tidspunkt af en række ture, men reduceredes hurtigt til kun at være den runddans, som forbindes med polka i 1900-t. Dansen og musikken har vundet stor udbredelse i USA, hvor forskellige retninger er udviklet med lokale forskelle i ensemblernes besætning. Der er skrevet et stort antal polkamelodier, bl.a. af wienerkomponisterne Joseph Lanner og Johann Strauß d.æ. og Johann Strauß d.y. og i Danmark ikke mindst af H.C. Lumbye, hvis Polka Militaire blev præsenteret på scenen af August Bournonville ved åbningen af det nyrestaurerede hofteater i 1842.
Det sker
Reform UK
Det er en stor valgdag i Storbritannien, hvor Skotland og Wales afholder valg til parlamentet, og England afholder lokalvalg. Prognoserne peger blandt andet på markant fremgang til det højreorienterede parti Reform UK.
Bornholms besættelse 1940-1946
Kong Frederik 10. besøger Bornholm for at markere 80-året for Bornholms befrielse. Den 9. maj 1945 overgav de tyske tropper på Bornholm sig til de sovjetiske styrker, men første den 5. april 1946 forlod de sovjetiske tropper øen.
Hantavirus
Udbruddet af hantavirus på et hollandsk krydstogtskib er endnu under udvikling. Der er konstateret otte sygdomstilfælde, hvoraf fem er bekræftede som smittede, og tre er døde. En dansker er under observation efter at have været ombord på skibet, men har ingen symptomer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.