Ricercare, (ital. 'søge (igen)'), instrumentalgenre, som blev en af forløberne for fugaen. Ricercaren opstod i 1500-t. og var i begyndelsen en motet fremført instrumentalt; men siden blev sådanne satser skrevet for orgel, lut eller ensembler og benævnt ricercare eller fantasia. Ligesom den tekstbaserede motet bestod den af en række afsnit, der gjorde brug af imitation; dog var de ældste typer (1500-t.) imitationsløse og lignede improvisationer. Den venetianske skole bidrog afgørende til genrens udvikling omkring 1600, og med Jan Pieterszoon Sweelinck og Girolamo Frescobaldi og deres elever blev ricercaren i 1600-t. en variationsform med et gennemgående tema. På J.S. Bachs tid var ricercaren forældet, hvilket dog ikke forhindrede ham i at føre genren til et sidste højdepunkt i Das musikalische Opfer (1747).