snudebiller

Snudebiller, snudebiller er en uhyre artsrig overfamilie af biller. Deres mest karakteristiske træk er, at hovedet foran øjnene er mere eller mindre forlænget i en "snude", i hvis spids munddelene sidder.

Curculionoidea

En stor og divers gruppe af biller

På verdensplan kendes flere end 97.000 arter af snudebiller, heraf ca. 600 arter i Danmark. De er opdelt på flere familier, først og fremmest de egentlige snudebiller (familien Curculionidae) der med ca. 83.000 kendte arter er en af de største billefamilier overhovedet; i Danmark lever ca. 475 arter. Snudebiller opdeles i adskillige underfamilier, hvoraf de største er kortsnudebiller og langsnudebiller. Kortsnudebiller omfatter ca. 110 danske arter med øresnudebiller (Otiorhynchus), løvsnudebiller (Phyllobius), gråsnuder (Strophosoma) og bladrandbiller (Sitona) som markante repræsentanter. Blandt de langsnudede findes arter med ekstremt lang snude, som arter af slægten Curculio, bl.a. nøddesnudebillen (Curculio nucum), men også biller i mere anonym udgave, som f.eks. de mange arter i slægten Ceutorhynchus og nærtstående slægter. Til underfamilien hører nogle af de største og mest spektakulære danske snudebiller, bl.a. stor nåletræsnudebille (Hylobius abietis) og gaffelsnudebille (Lixus paraplecticus). En særlig underfamilie udgør barkbillerne med flere end 2000 arter, heraf godt 60 i Danmark. Til snudebillerne hører også familierne bredsnudebiller (Anthribidae) og bladrullere (Attelabidae) med henholdsvis ca. 4000 og 2500 arter på verdensplan, men med kun få arter i Danmark; endvidere familien Brentidae med næsten 5000 kendte arter; de fleste af disse hører hjemme i troperne, men underfamilien spidsmussnudebiller (Apioninae) er repræsenteret ved ca. 700 arter i palæarktis, heraf godt 80 arter i Danmark.

Udseende

Snudebiller er gennemgående små, de danske arter ca. 1-15 mm, men visse eksotiske former når op på 6-8 cm. Foruden ved det snudeformede hoved er snudebiller kendetegnet ved deres særlige fodbygning: fødderne er femleddede med fjerde led meget lille og sædvanligvis indsænket i en udskæring på et bredt, tolappet tredje led. Følehornene ender i en oftest treleddet, fortykket kølle og er ofte knæbøjede, dvs. med langt, skaftformet første led, der danner en vinkel med de øvrige led. Hos bredsnudebiller, bladrullere og Brentidae er følehornene dog trådformede, ikke knæbøjede. Hos nogle arter af Brentidae er snuden stærkt forlænget, hos nogle betydeligt længere end kroppen. Snudebillernes hudskelet er normalt meget hårdt, i reglen skælklædt eller behåret. Larverne er helt eller næsten helt benløse, bløde og blege, kun hovedet hårdere og mørkere.

Levevis

De egentlige snudebiller er, ligesom spidsmussnudebillerne, planteædere; de enkelte arter er normalt knyttet til bestemte planteslægter eller endog til helt bestemte arter af planter. De voksne biller træffes oftest siddende fremme på foderplanterne. Mange arter lader sig falde ved mindste forstyrrelse. Nogle arter er fremme på planterne om dagen, andre, bl.a. mange øresnudebiller, er nataktive. Enkelte er ved hjælp af stærkt udviklede bagben i stand til at springe, bl.a. bøgeloppe (Rhynchaenus fagi) og egeloppe (R. quercus). Udviklingen foregår næsten altid skjult inde i planternes vegetative dele eller i knopper eller frugter. En del arter har jordlevende, rodædende larver, og nogle (Cossonus, Rhyncolus m.fl.) lever i dødt træ. Hos mange bladrullere udvikles larverne i et af hunnen sammenrullet blad, f.eks. hos birkebladruller (Deporaus betulae). Barkbiller gennemgår deres udvikling i barken eller veddet af døde eller svækkede træer. Også de tropiske former af familien Brentidae er overvejende vedlevende. Hos denne gruppe borer hunnerne huller i yngletræet med deres kindbakker og lægger æg i indboringshullerne; larverne lever af veddet eller af svampe i træet. Arter af slægten Bagous og enkelte andre har tilpasset sig livet i ferskvand.

Skadedyr

Flere forskellige snudebiller kan optræde som skadedyr i landbrugsafgrøder, på kulturarealer i skov og i væksthuskulturer. Væksthussnudebillen (Otiorynchus sulcatus) er vigtig både på friland og i gartnerier. I landbruget kan stribet bladrandbille (Sitona lineatus) have betydning for udbyttet i ærter og kløver, hvor de voksne biller gnaver små indhak i bladranden; i ærter æder larverne tillige de kvælstoffikserende rodknolde. Larver af kløversnudebiller (Apion apricans, A. assimile, A. trifolii, A. fulvipes) og kløvergnavere (Hypera nigrirostris) æder frøene i kløver. Skulpesnudebiller (Ceutorhynchus obstrictus) angriber vinterraps, hvor de gnaver huller i skulperne, hvorved de skaber indfaldsveje for angreb af skulpegalmyg (Dasineura brassicae). Stor nåletræsnudebille (Hylobius abietis) er et af skovbrugets alvorligste skadedyr og kan være ganske ødelæggende ved nyplantning af nåletræer, hvor den gnaver af barken på de små planter. Ved kraftige angreb af de nævnte snudebiller kan kemisk bekæmpelse med skadedyrsmidler være nødvendig.

Læs mere i Lex

• biller

Skrevet af:

· Ghita Cordsen Nielsen (Seges Innovation)

· Ole Michael Hansen

· Palle Jørum

Artiklen indeholder tekst fra:

· Den Store Danske