VW modelbiler på nettet

Den klassiske folkevogn har altid fascineret mange mennesker. Billig at købe og med sin helt egen særlige charme.

Den meget enkle konstruktion med luftkølet motor og solidt karosseri gør folkevognen til en af det 20. århundredes store bilsuccesser, der blev produceret mellem 1938 og 2003. Gennem alle årene blev den forbedret med flere hestekræfter, bedre bremser og små ændringer i karosseriet, men den bevarede hele vejen igennem sit grundlæggende udtryk.

At have en folkevogn i sit sortiment var selvfølgelig et must for producenter af legetøj. Modeller findes i forskellige materialer som metal, plast eller vinyl. Nogle er ret simple som modellerne fra Tekno og Lego.

Den grønne Tekno VW 1200 i skala 1:48 med modelnummer 805 blev lanceret i 1953. Dengang var prisen 3,50 kroner. Tekno modificererede i 1959 sin model. Nu fik den modelnummer 819 og havde skala 1:43. 819 havde større lygter og bagrude præcis som på forbilledet, der også var ændret.

Lego fremstillede sine folkevogne i plast. En lille udgave i skala 1:80 samt en større i skala 1.38 med bund i trykstøbt metal.

Nogle folkevognmodeller som den blå Bburago er ret detaljerede med sæder og rat samt døre og motorhjelm, der kan åbnes. Tyske Schuco fremstillede modeller af folkevognen med fjederoptræk og mulighed for at styre bilens forhjul.

Teknos modelbiler er godt dokumenteret på nettet. En af de bedste sider er Teknosamleren, hvor du kan søge på specifikke modeller og læse om deres fremstilling, historik og se billeder i god kvalitet.

Vintage Volkswagen er et eksempel på en samlerside kun med folkevogne. I menulinjen vælges først mellem modeller af de ældste folkevogne med delt bagrude og de senere versioner med oval bagrude. Derefter søges på producenterne i en drop-down menu.

Den store Lego model i skala 1:38 er sjælden og blev i følge Vintage Volksvagen oprindelig lavet efter særlig opfordring af fabrikken i Wolfsburg, som ønskede en reklamemodel, der kunne gives til potentielle kunder.

Siden er drevet af samlere og bærer præg af grundig kompetent research. Billederne er generelt gode, men selvom materialet er meget omfattende, så mangler der også en del modeller, fx. fra Schuco. Legos små folkevogne er heller ikke med. Nyere producenter som Bburago mangler også. Tjekker man sidens Main Forum er seneste indlæg mere end 1 år gammelt. På Facebook er deres side ikke opdateret siden 2017.

Skala 1:43 folkevognmodeller i vinyl fra norske Tomte Lærdal og svenske Galanite findes på siden Plastbilar.

Også på Plastbilar er producenterne godt dokumenteret og billederne er gode. Der redegøres for hjultyper, farver og mærkning samt vises eksempler på markedsføring.

Tomte Lærdal producererede legetøjsbiler fra 1959 til 1978. I begyndelsen var materialet gummi, men fra 1962 skiftedes til vinylplast. Ligesom modellerne fra Galanite er de bløde og er støbt i en form. De to producenters farver er næsten identiske.

Referencer: teknosamleren.dk ; vintagevolkswagenmodels.com ; plastbilar.se

Artiklens skærmdumps er hentet fra de tre sider. Billederne af folkevognene fra Tekno, Lego, Bburago og Schuco tilhører artiklens forfatter. Tegningen af den tidlige folkevogn fra 1938 er fra siden vw-model.dk. Den eksisterer ikke længere, men kan findes i forskellige historiske versioner på Internet Archives Wayback Machine.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: Jens Møller

Gigant togvogn til udstillingsbrug

Trans Europ Express var symbol på luksus og hurtig international trafik. Togene kørte mellem forskellige europæiske byer i 60’erne og 70’erne.

Modellen af den tyske personvogn er i skala 1:20 og fremstillet af træ og metal. Den er købt på loppemarked for nogle år siden og var megatung at bære op ad trappen. Med sine 87 x 134 cm er det heller ikke nogen ligefrem nem sag at få den anbragt i sin lejlighed.

Hjulene er faste. Vognen er derfor ikke beregnet til at køre. Den er fremstillet som reklameobjekt for Deutsche Bundesbahn af firmaet Modelbau Sieck. Deres modeller blev udstillet på togstationer og rejsebureauer. På nogle vogne var taget løftet af og hullet dækket af plexiglas, sådan at man tydeligt kunne se interiøret. Sieck lavede modeller for Deutsche Bundesbahn fra 1957 til 1994.

Vognen har fået nogle slemme tæsk. Standen er langt fra mint condition. Detaljerne er ikke så rige sammenlignet med de modeltog i meget mindre skala, som kan købes i dag, men der er dog indvendig flerfarvet indretning, og bogierne af typen Minde-Deutz ved hjulene er ret nøjagtige i deres udformning.

Forbilledet med litra Ap4üm62 blev leveret til Deutsche Bundesbahn i et antal på 11 eksemplarer. Af litra betegnelsen kan man aflæse forskellige data, blandt andet at det er en storrumsvogn og at den er bygget i 1962. Oprindelig var vognene blå og creme og indsat i tysk indenrigstrafik i lyntogene Rheingold og Rheinpfeil.

Allerede i 1965 blev farvesætningen ændret til rød og creme, fordi vognene blev overflyttet til det internationale TEE koncept. I perioden mellem 1974 og 1978 har vogne i samme udførelse som min model kørt i Danmark som Trans Europ Express Merkur mellem København og Stuttgart.

Senere blev vognene ændret og fik nyt litra. Da min model har litra Ap4üm62 og er rød og creme, er den sandsynligvis fra 1965 eller et år umiddelbart efter.

Den visuelle identitet i TEE logoet med de skrå bogstaver symboliserer fart. Ringene omkring fortæller, at det foregår på jernbanehjul. Det grafiske design var udformet af billedkunstneren Joop Moesman. Egentlig var han surrealistisk billedkunstner, men arbejdede ved siden af som grafisk designer for det hollandske jernbaneselskab NS.

Trans Europ Express var det ypperste som europæiske jernbaneselskaber kunne tilbyde rejsende med tog. Kun 1 klasse, aircondition, lyddæmpning og ekstra blød affjedring. Ap4üm62 vognen havde 48 pladser, så der var ekstra god benplads, og sæderne kunne drejes 180 grader.

Da vognene løb i Danmark kunne de køre 160 km/t, men hastigheden i Danmark var mindre. Ruten mellem København og Stuttgart var en af de længste. Toget afgik fra København kl. 9:50 og ankom til Stuttgart kl. 22:59

Referencer: “TEE-Züge in Deutschland” af Peter Goette, EK-Verlag 2008 ; jernbanekilder.dk ; retours.eu ; loko-motive.de ; Danmarks Jernbanemuseum i Odense har hjulpet med oplysning om firmaet Sieck.

Billedet af Trans Europ Express Merkur ved Rødby Færge er hentet fra jernbanekilder.dk. Plakaterne er fra retrurs.eu. De øvrige billeder er taget af artiklens forfatter.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: Jens Møller

Blå Koka fra Rörstrand

I 1955 blev Blå Koka fra Rörstrand præsenteret på udstillingen H55 i Helsingborg. Året efter kom stellet i produktion. Blå Koka blev en stor kommerciel succes, som var i fabrikkens sortiment indtil 1988.

Med 40 dele er stellet komplet. Takket være den lange produktionsperiode er Blå Koka i dag ret almindeligt og meget nemt at finde i antik- og retroforretninger eller på loppemarkeder. Priserne svinger noget. De store gryder kan godt være dyre, men ellers er brugtpriserne faktisk rimelige.

Det svenske magasin Scandinavian Retro udgav i 2017 en artikel med oversigt over alle steldele.

Selv bruger jeg Blå Koka hver dag. En del har jeg arvet, resten har jeg fundet på loppemarkeder. Min samling er næsten komplet. Æggebægrene er alt for små og upraktiske, så dem har jeg skilt mig af med.

Blå Koka er designet af Hertha Bengtson med inspiration fra den svenske natur. Den dybe blå farve signalerer ro og pålidelighed. Stilistisk fremstår Blå Koka med sin enkelthed meget klassisk og tidløs.

De fleste dele har smalle streger i den blå dekoration. Nogle kasseroller har fisk, mens kander, gryder og fade er dekoreret med et bladmønster.

Hertha Bengtson deltog i markedsføringen af Koka og holdt foredrag i husmoderforeninger. Ideen bag stellet var, at madlavning skulle være enkel og tidsbesparende. Derfor kan mange af delene bæres direkte fra komfuret eller ovnen og ind på bordet. På den måde sparede man opvask.

I formgivningen er der tænkt over praktiske detaljer. Håndtag og greb er funktionelle, og i lågene er der små huller, så damp kan slippe ud.

Blå Koka er meget robust. Materialet er feldspat. Det er ikke det samme som jernporcelæn, men har samme styrke. Flere af mine dele har overlevet en tur på gulvet uden skader.

Robusthed var et vigtig element i markedsføringen. I begyndelsen af 60’erne begyndte man at VDN mærke svenske stel. Steldele uden VDN mærkning er altså fra 50’erne.

P er betegnelsen for “fältspatsporslin”. Det første ciffer angiver holdbarhed ved varmepåvirkning: 5 betyder ingen risiko for glasursprækker. Det andet ciffer angiver om glasuren tåler forskellige madretter: 5 betyder tåler alt. Det tredje ciffer angiver egenskaber i forbindelse med opvask: 5 betyder tåler maskinopvask.

En brun Koka variant blev produceret i perioden 1967-1981. Den skulle matche tidens trend, hvor varme brune nuancer hittede i boligindretning. Rörstrand forsøgte sig på et tidspunkt med en grøn variant, men den blev hurtigt taget af sortimentet og er derfor ekstrem sjælden. Artiklen i Scandinavian Retro viser også en kaffekande helt i sort. Om den kun var et forsøg, eller om den kom i produktion er uklart.

For Blå Koka modtog Hertha Bengtson i 1956 italiensk guldmedalje på en udstilling i Faenza, og i 1961 blev stellet præmieret som “Gudeform” af den Svenske Kunsthåndværker Forening.

Referencer: “Koka blå – servis att (s)lita på” af Eva Wrede, Scandinavian Retro 2017, nr. 2 ; Svensk kvindebiografisk ordbog ; Designarkivet – Kalmar Konstmuseum ; Svensk Wikipedia .

Billederne af Blå Koka er fra egen samling. Reklamen for Luxus Kaffe er affotograferet fra Scandinavian Retro .

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: Jens Møller

Isolatorer af presset glas

Ad to omgange på sommerens bagagerumsmarkeder fandt jeg nogle sjove glastingester, som er rigtig dekorative i et vindue eller på altanen, især i solskin når lyset skinner igennem dem.

De har været i brug som isolatorer på telegraf- eller telefonpæle. For at undgå interferens er det vigtigt med isolation imellem ledning og pæl. Mange steder er kablerne blevet lagt i jorden, men i USA findes der stadig i nogle kvarterer luftbårne ledninger på master, fordi det har været kostbart at grave dem ned. Den første store nedlægningsbølge fandt sted i 60’erne, og de sidste master er med nutidens mobiltelefoni efterhånden blevet overflødige.

I 1865 fik Louis A. Cauvet patent på fremstilling af isolatorer med et gevindskåret hulrum, som matchede et gevind på en træpind. Det var en kæmpe forbedring. Nu blev det muligt at fastgøre en isolator sikkert, så den ikke kunne rive sig løs i kraftig blæst. Glatte isolatorer uden gevind er derfor typisk meget gamle og sjældne.

Isolatorer i presset glas findes i et utal af former. Farverne er mangfoldige. Mest almindelig er varianter af blå og grøn. Hemingray og Brookfield var to store amerikanske producenter, men isolatorer blev også produceret på mange andre glasværker, ikke kun i USA men i hele verden.

Presset glas fremstilles ved at hælde smeltet glasmasse i en form og presse under højtryk. Den slags glas er robust og egner sig derfor til industrielle formål. Isolatorernes farver varierer, fordi der ofte blev brugt overskudsglas eller skår fra glasværkernes øvrige produktion i glasmassen.

At samle på isolatorer er ret nørdet, men i USA ikke en decideret niche. Man møder dem i stor stil på utallige loppemarkeder eller hos antikvitetshandlere. Nogle samlere har udgivet bøger, og på nettet findes der flere sider med historik, oversigter og guides til identifikation.

National Insulator Association afholder årlige internationale konventer, hvor samlere fra hele verden mødes i flere dage for at handle og udveksle erfaringer.

CD står for Consolidated Design. Betegnelsen dækker over en standard til systematisk at kunne kategorisere de forskellige typer glasisolatorer. Nogle isolatorer har former, der gør dem oplagte til kælenavne som ballerina, Mickey Mouse, teapot eller frog eyes.

National Insulator Association har en af de mest omfattende og autoritative guider på nettet. Den er ikke så god til præcis datering, men er perfekt til at identificere ophav og nationalitet. Guiden omhandler ikke kun amerikanske isolatorer, men har også en omfattende sektion med isolatorer fra Europa og Asien.

I nogle lande brugte man fortrinsvis isolatorer af jernporcelæn. Det gælder Danmark, hvor Bing & Grøndahl og Porcelænsfabrikken Norden fremstillede langt de fleste.

Isolatorer af presset glas kan i nogle tilfælde med tiden ændre farve. Hvis glasmassen indeholder mangan, kan solens ultraviolette stråler vedvarende påvirke farven. Det ses især på isolatorer fra Californien, som med årene har skiftet kulør fra lys lilla til lidt mørkere toner.

National Insulator Association advarer mod fake. Svindlere udsætter isolatorer for termisk stråling eller ekstrem varmefarvning for at opnå en sjælden farve, typisk mørk violet, orange eller gylden. Isolatoren er ægte nok, men farven er manipuleret for at opnå en høj salgspris.

Samlere kan have forskellige tilgange. Nogle går efter isolatorer fra bestemte producenter eller perioder, andre leder efter sjældne farver eller spektakulære former. Og så er der dem, som bare gerne vil have så mange som muligt. Fælles for alle samlerne er, at de aldrig bliver færdige, fordi der findes så ufatteligt mange.

Referencer: National Isolator Association ; Randy Bowles Stories ; The Jennifer Chronicles ; Hemingray Online Museum – Katalogbillederne er hentet fra National Isolator Association’s guides. Billedet af telefonmasten er fra The Jennifer Chronicles.

Forf: Jens Møller

Lamper fra Ateljé Lyktan

Lampen med det sjove navn “Bumling” blev lanceret i 1968 på en stor belysningsmesse i Göteborg. Den er formgivet af Anders Pehrson og fremstillet hos Ateljé Lyktan.

Fabrikken havde arbejdet på lampen lige indtil dagen før messen åbnede. Da den blev båret ind, var malingen endnu ikke helt tør, og de havde stort besvær med at få fjernet små papstykker fra emballagen, der havde sat sig fast på den våde maling. Den første kommentar fra en bekendt til Anders Pehrson var: “Det där var mig en stor bumling, du Anders”.

Pendlen fra 1968 var den første, men senere kom Bumling i mange forskellige farver og varianter.

Bumling betyder klump eller kolos, men alligevel blev lampen et kæmpe salgshit, og den regnes i dag for den mest solgte lampe i Skandinavien. Successen var så stor, at fabrikken i begyndelsen slet ikke kunne følge med. I det første år blev kunderne skrevet på venteliste, og der var mange måneders leveringstid.

Knubbling, som blev introduceret i 1971, var en videreudvikling af Bumling med skærm af opal acryl. Hvor Bumling lyser nedad, så spreder Knubbling lyset ud i rummet. Knubbling var en slags halv Bumling. Man tog simpelthen skærmens nederste del, skar den øvre indbøjning fra og havde derved grundformen til Knubbling.

Min Knubbling er et loppemarkedskøb til 1100 kroner. Det er luksus udgaven med fod og stand i massiv poleret messing. Mere almindelig er versionerne i lakeret stål. Knubbling findes også som gulvlampe og pendel.

Historien om Bumlingen kan du læse i en bog om Ateljé Lyktans vej fra lille lampefabrik til stor virksomhed med international succes. Forfatteren er reklamefotograf og som kildegrundlag har han brugt fabrikkens omfattende arkiv og interviews med gamle medarbejdere.

Hovedvægten er lagt på at skildre designudvikling og salgshistorie. Lamperne er dokumenteret med billeder fra gamle kataloger, og der er korte biografier over Ateljé Lyktans designere.

Lamperne fra Ateljé Lyktan har vidt forskellige udtryk. De følger tidens smag, men altid med et innovativt tvist i deres formsprog.

I 30’erne var det fx. pendler af opalglas indsat i et bur af messingtråde, mens fabrikken i 60’erne og 70’erne specialiserede sig og havde succes med en serie pendler med skærme af stof.

Bogen om Ateljé Lyktan udkom i 2009, men kan stadig skaffes fra svenske boghandlere. Den er oplagt til designentusiaster og lampesamlere.

Reference: “Ljuset ska vara vitt och lysa fritt – Historien om Atljé Lyktan” af Johan Jansson, Arvinius Förlag 2009, isbn. 978-91-85689-25-5. Billederne er affotograferet fra bogen, bortset fra Knubbling som tilhører denne artikels forfatter.

Artiklen er en ændret og udvidet revision af en tidligere artikel på denne blog fra april 2011.

Forf: Jens Møller

Den klassiske folkevogn har altid fascineret mange mennesker. Billig at købe og med sin helt egen særlige charme.

Del dette:

Trans Europ Express var symbol på luksus og hurtig international trafik. Togene kørte mellem forskellige europæiske byer i 60’erne og 70’erne.

Del dette:

I 1955 blev Blå Koka fra Rörstrand præsenteret på udstillingen H55 i Helsingborg. Året efter kom stellet i produktion. Blå Koka blev en stor kommerciel succes, som var i fabrikkens sortiment indtil 1988.

Del dette:

Ad to omgange på sommerens bagagerumsmarkeder fandt jeg nogle sjove glastingester, som er rigtig dekorative i et vindue eller på altanen, især i solskin når lyset skinner igennem dem.

Del dette:

Lampen med det sjove navn “Bumling” blev lanceret i 1968 på en stor belysningsmesse i Göteborg. Den er formgivet af Anders Pehrson og fremstillet hos Ateljé Lyktan.

Del dette: