Mange af de strikkere, der var med på dette års strikkefestival i Næstved, så Ruths vest. Opskriften er ikke sat til salg endnu, da Ruth stadig er i Guds eget land og afholde kurser, men jeg var så heldig at have fået prototypen af den, så jeg kunne afprøve den.
Som ventet var vesten supernem at strikke og der er kommet et rigtig godt resultat ud af det. Velvidende, at min strikkefasthed er noget løsere end Ruths (og de fleste andres), satsede jeg på en omgang tørretumblerfiltning og det er vesten bestemt ikke blevet dårligere af.
Med undskyldning for den dårlige billedkvalitet (skifter billedet ud, når jeg kan fotografere ved dagslys) er her et billede af vesten. Knappen har min far drejet i kirsebærtræ.
Faktaboks:
Opskrift fra Ruth (endnu ikke navngivet vest)
1 nøgle multifarvet (rosa/lilla) og 1 nøgle sort Kauni.
søndag den 24. oktober 2010
fredag den 15. oktober 2010
Produktioner
Capen af det håndspundne garn har været færdig et stykke tid. Min mands kommentar til den var: "den er sgu da alt for kort...". Hvad ved bønder om agurkesalat? Garnet var brugt - ergo er den lang nok! Basta. Jeg har ikke brugt den endnu, men ser frem til at tage den over, når der begynder at blive råkoldt på mit kontor.
Faktaboks
180 gr. håndspunden 70% alpaca, 30% silke.
Mønstret er opstået i løbet af strikningen, hvor jeg har bestræbt mig på at tage 16 masker ud på hver 4. pind, hvilket svarer til maskeforøgelsen ved klassisk raglan (8 masker på hver 2. pind).
Så var der også lige en bestillingsopgave: en blå drengesweater i str. 2 år, med udgangspunkt i denne opskrift fra Garnstudio. Dog var der ønske om en pololukning, hvilket naturligvis er blevet efterkommet.
Faktaboks:
250 gr. Karisma fra Garnstudio.
Næste projekt, som er påbegyndt er en Mermaid fra Falkenberg, den 3. af slagsen jeg strikker. Selv om det er drøjt med de lange retrækker, er resultatet altid en sikker vinder.
Faktaboks
180 gr. håndspunden 70% alpaca, 30% silke.
Mønstret er opstået i løbet af strikningen, hvor jeg har bestræbt mig på at tage 16 masker ud på hver 4. pind, hvilket svarer til maskeforøgelsen ved klassisk raglan (8 masker på hver 2. pind).
Så var der også lige en bestillingsopgave: en blå drengesweater i str. 2 år, med udgangspunkt i denne opskrift fra Garnstudio. Dog var der ønske om en pololukning, hvilket naturligvis er blevet efterkommet.
Faktaboks:
250 gr. Karisma fra Garnstudio.
Næste projekt, som er påbegyndt er en Mermaid fra Falkenberg, den 3. af slagsen jeg strikker. Selv om det er drøjt med de lange retrækker, er resultatet altid en sikker vinder.
torsdag den 30. september 2010
Som om der ikke var nok andet...
I aftes kastede jeg mig over det lækre håndspundne garn, som jeg købte på strikkefestivallen af Bente B. Tilsyneladende er det lykkedes mig at fortrænge:
- det halve korte ærme, som mangler på en trøje i muslingemønster til mig selv
- montering af den sweater str. 3 år, som jeg blev færdig med at strikke i lørdags
- ponchoen, som hænger på strikkemaskinen og venter på processing
Men nu er jeg altså kommet i gang med noget nyt. Der forventes at komme en kort cape ud af arbejdet - sådan en man lige kan have om skuldrene på de kølige dage. Opskriften er selvkomponeret og ikke engang helt færdig i min forestillingsevne, jeg tager det pind for pind og ser, hvad jeg finder på. Jeg er dybt begejstret for farverne og håber selvfølgelig at det bliver et rigtig godt resultat.
onsdag den 29. september 2010
4 år og stadig et hit!
Jeg kan se på årstallet, at jeg strikkede min cardigan med fuglefødder for hele 4 år siden - hvor skræmmende, jeg går nemlig stadig med den og har netop hentet den ud af vintertøjlageret. Det inspirerede mig til også at finde opskriften frem og lægge den ud på bloggen. Den blev strikket i Kauni i sin tid, så blød og lækker er den altså ikke! Til gengæld var den sjov at strikke og jeg vil kraftigt overveje at sætte den i strikkekø i noget andet garn i vinterens løb.
tirsdag den 28. september 2010
Nu skal der startes..
Jeg fandt et par billeder af et par maskede ting på mobilen - tilsvarende er kvaliteten.
Halstørklædet i boblegarn er overgået til min ældste datters eje. Jeg havde godt nok det indtryk at hun indvilligede i overtagelsen for at gøre mig en tjeneste, men mon ikke hun alligevel bliver glad for en varm hals til vinter. Strikningen af boblegarnet var ikke så stor en fornøjelse, det går hurtigt og bliver faktisk også pænt, men det glider ikke som andet garn.
Ganske anderledes står det til med oldemor-sekskanterne. Det er en bestillingsopgave, hvor der skal hækles et par hundrede sekskanter. De gul/orange er også blevet færdige siden billedet blev taget, så nu mangler der grønne og en neutralfarve, som skal samle hele herligheden til en plaid.
Halstørklædet i boblegarn er overgået til min ældste datters eje. Jeg havde godt nok det indtryk at hun indvilligede i overtagelsen for at gøre mig en tjeneste, men mon ikke hun alligevel bliver glad for en varm hals til vinter. Strikningen af boblegarnet var ikke så stor en fornøjelse, det går hurtigt og bliver faktisk også pænt, men det glider ikke som andet garn.Ganske anderledes står det til med oldemor-sekskanterne. Det er en bestillingsopgave, hvor der skal hækles et par hundrede sekskanter. De gul/orange er også blevet færdige siden billedet blev taget, så nu mangler der grønne og en neutralfarve, som skal samle hele herligheden til en plaid.
Etiketter:
boblegarn,
halstørklæde,
hækle,
oldemor-sekskanter,
plaid
mandag den 27. september 2010
Så prøver jeg igen...
Min gamle blog garnomanien.blogspot.com blev desværre hacket til ukendelighed. Det var nu egentlig meget hyggeligt - så efter nogle års pause starter jeg igen med at blogge strik med mere.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)





