Min metode til fermentering af faste grønsager

Image
Snackgulerødder pakket i weck-glas til fermentering

Over årene er jeg nået frem til min egen hurtige, lette og billige metode til fermentering. Den egner sig til alle faste grønsager. Kål og andre grønsager, som safter godt når man krammer dem med salt, egner sig ikke til “Kyl i krukke”. Jeg har forsøgt at skære alle misforståelser, ritualer og overtro ud af min metode, så alt hvad jeg gør har et reelt formål.

Mine beholdere er blevet Weck-glas.

Glas er det materiale, der ikke lækker giftstoffer, modsat plast, metal og visse gamle keramikkrukker. Det er også nyttigt at kunne kigge til grønsagerne.

Låget i Weck-glas buer lidt ned i glasset. Det gør det muligt at pakke et glas med minimalt luft. Vi ønsker ikke luft i glasset, da ilt fra luften stimulerer mug. Pakket på denne måde, skal luft blot hindres i at trænge ind. Andre glas og krukker til fermentering har typisk noget større luftrum, når glasset er lukket.

Med gummipakningen slutter glassene tæt, i modsætning til discountglas med silikonepakninger. Pakninger der ikke slutter tæt, lader luftens ilt sive ind i glasset. Det får mug og skimmel til at spire i toppen af grønsagerne.

Udluftning sker automatisk, da glassets klemmer er beregnet til at lukke luft ud ved overtryk. Man skal ikke dagligt udlufte Weck-glas. Det udelukker mug.

Klemmerne er rustfri, også efter mange års brug. De kan købes i små poser, så man aldrig løber tør. To klemmer på hvert glas er nok. 

Weck-glas fås fra i mange størrelser, fra 35ml til 3liter. Jeg vælger at fermentere i størrelser, hvor jeg ved vi får spist indholdet rimeligt hurtigt. Det holder naturligvis længe i et køleskab, også efter åbning. Men ilt forbedrer ikke smagen. Ikke farligt på nogen måde, heller ikke ulækkert, bare mindre godt. Og jeg ved, at enkelte synes det gør smagen bedre. Vigtigst er at vide, at det gør en forskel.

Med Weck-glas kan jeg bruge glasset til mange andre formål: opbevaring, henkogning og trykhenkogning. Og det sker gennem året.

Du skal ikke sterilisere, skolde eller på anden måde gøre glasset særligt rent inden brug. Det skal være visuelt rent. Du kan spørge dig selv, og du ville drikke et glas koldt vand af dette glas. Hvis du tænker ja, så er glasset rent nok til fermentering. Du fylder alligevel rå grønsager i glasset med dine bare næver, så der er rigeligt med bakterier når du lukker glasset. Dog skal det være så rent, at man ikke kan se noget snavs. Er der så meget snavs, at det kan ses, så kan det også give et grim smag. Særligt mug og skimmelsvamp efter opbevaring i skur eller kælder bør du være opmærksom på. Ser du noget af dette, så giver det mening at vaske og skolde glassene før brug.

Salt

Start med at drysse en passende mængde salt i glasset. Hvis du er vant til at lave mad, så vejer du nok ikke dit salt, men drysser med fortrolighed den rette mængde. Gør det samme, når du fermenterer. Kun hvis du er usikker, bør du veje dit salt.

Du bruger det salt du plejer i dit køkken. Dog er groft salt længere tid om at opløses, end fint salt. Så selv bruger jeg udelukkende fint salt. Jeg kan lide det går hurtigt.

Jod i saltet kan få mange op at køre. Jeg bruger almindeligt fint salt fra supermarkedet. Det indeholder en smule jod, men i de mængder er det kun sundt. Og intet problem for mælkesyrebakterierne. Advarslen fra USA går på, at jod slår bakterier ihjel. Det er sandt i koncentreret form, og bruges til dette formål ved operationer på sygehuset. Men der er så lidt jod i det salt vi kan købes til konsum i EU, at det rigtigt fint kan bruges til fermentering.

Krydderurter

Hvis du vil bruge krydderurter og krydderier, er det godt at putte dem i efter saltet. Når de lægges i bunden, flyder de ikke så let ovenpå.

Man behøver ikke at bruge krydderurter, men mange er glade for smagen. Du skal vide, at fermenteringen bringer deres smag frem, så brug lidt mere sparsomt end ellers.

Frysetørrede krydderurter flyder til overfladen og øger derved risikoen for mug og skimmel. De er meget længe om at suge vand. Derfor undgår jeg frysetørrede urter i mine fermenter.

Grønsager

Du kan fermentere alle grønsager. Nogle grønsager skal dog koges, for at fjerne giftstoffer. Nogle giftstoffer nedbrydes under kogning, f.eks. lektiner i bønner og andre gifte i kartofler. Så start med grønsager, som du også spiser rå.

Svampe ligger i grøntafdelingen i butikkerne, men de er nærmere beslægtet med dyr og er i fermentering ikke grønsager. Det kræver særlig viden at fermentere svampe og animalske produkter.

Mange vil starte med at lave surkål, men for mange er det meget lettere at starte med at fermentere gulerødder, enten små hele gulerødder, eller store gulerødder skåret i skiver eller stave. Start med en grønsag du er sikker på du kan lide.

Du kan godt blande grønsager, men det er også godt at fermentere nogle af dem hver for sig, til man opdager hvordan de fermenterer lidt forskelligt. Det er en god måde at blive fortrolig med fermentering.

Skær grønsagerne i en størrelse, som du tænker du skal bruge, når du tager dem ud af glasset. Så skal du kun have kniven frem én gang. I længden sparer det meget tid.

Skal du snart spise dine grønsager, så skær dem ensartet i størrelsen, så de bliver færdige samtidigt. Vil du gemme dem den halve eller hele vinter, så kan du lege med at skære i forskellige størrelser.

De snittede grønsager stoppes i glasset. Jo tættere du presser dem, des mindre vand bliver der plads til. Grønsagerne tilfører smag, vand fortyder smagen. Det går ikke at lægge en enkelt skive gulerod i et stort glas vand, for så er der ikke næring nok til at mælkesyrebakterierne kan syrne indholdet tilstrækkeligt. Det er altså også en sikkerhedsforanstaltning, at fylde glasset godt med grønsager.

Vand

Nu fylder du glasset til randen med koldt vand fra hanen. Spild ikke jordens ressourcer på at koge vandet for at køle det af. I “Kyl i krukke” metoden spilder vi ikke tiden på at koge en saltlage, for at køle den ned bag efter. Det har ikke noget formål i fermenteringen, med mindre du henter grumset vand i mosen. Det er en ren rituel handling, som folk gør for at søge tryghed.

Låget på

Nu lægges gummiringen på glaslåget, som derefter vendes på. Kontroller, at gummiringen ligger på plads mellem glasrand og låg. Nu forsegler du glasset med to rustfri klemmer. Klemmerne bliver på, indtil den dag du åbner glasset.

Ryst glasset

Ryst glasset et øjeblik, til du har opløst saltet. Har du brugt fint køkkensalt, så går det lynhurtigt. Du kan evt. ryste glasset en ekstra gang senere på dagen.

Image

Mærkning

De fleste permanente markere kan skrive på glas. Let og hurtigt. Skriv hvad du får brug for at vide, f.eks. kan år eller dato være fint, ligesom indhold. De permanent markere jeg har brugt, har alle siddet godt fast, endda kunnet tåle opvaskemaskinen. Men lidt denatureret sprit på en klud/køkkenrulle har strøget det let af. Jeg ved fra min have, at penol 777 er utroligt lysægte og holder i mange år. Men i hverdagen griber jeg den nærmeste pen.

Sæt til fermentering

Nu sættes glasset til fermentering et varmt sted. Varmt vil sige stuetemperatur. Bor du køligt, så kan du sikkert finde et lunere sted, f.eks. over køleskabet, eller en hylde over en radiator. Gå på jagt med et termometer. Du skal sikkert kun finde dette sted én gang, hvorefter du ved hvor det er i din bolig.

Ved stuetemperatur sker en opblomstring af de bakterier der er på grønsager og krydderurter i dit glas. De første dage er det helt tilfældigt hvilke bakterier der dominerer, men efter 3-4 dage vil de syredannende bakterier dominere, og nu begynder grønsagerne at syrne. Der dannes meget smag i de første dage.

Efter nogle dage vil der også dannes mange gasser, primært kuldioxid. Klemmerne giver efter for overtrykket, men lukker straks glasset igen. Der kan også trænge mere eller mindre væske med ud. Derfor har jeg en lille spand, hvor mine gærende glas kan sprutte lystigt. Min spand er med låg, for det holder lugten tilbage når jeg fermenterer surkål eller løg. Gulerødder lugter ikke ubehageligt.

Der er ikke behov for at jeg gør noget i en uge. Ingen daglige udluftninger af glas, eller smagsprøver. Begge dele noget som lukker ilt ind i glasset og øger risikoen for mug og skimmel. Bare giv bakterierne fred i 7 dage.

Mælkesyrebakterierne er lidt træge, men efter en uge ved stuetemperatur er de dominerende, og indholder er nu så surt, at kun mælkesyrebakterierne kan trives. Herfra er det sikkert at spise, og fermenteringen kan afbrydes i et køleskab.

Image

Modning

Mange fermenterede grønsager vinder i velsmag ved at stå køligt mindst en uge. Jeg har en kølig uopvarmet kælder, så der sætter jeg mine glas. Der holder de sig i måneder til år. Som med fin vin sker det en udvikling afhængig af grønsagsart, årgang og alt det der blandt vinfolk kaldes “terroir”. Kunsten er at spise i den periode, hvor man synes det smager bedst. Smagsmæssigt kan det blive for gammelt, men der vil ikke være noget sundhedsprolem i et meget gamle fermenterede grønsager, så længe de er syrlige.

Flere vink

Når du ordner grønsager til aftensmaden, så snit lidt ekstra til at fermentere. Så kan du typisk starte nogle glas, når du holder en pause med at røre i gryden. Eller når maden er sat i ovnen, men du skal blive i nærheden.

Hvis du kommer i tanke om noget der skal være anderledes i glasset, så kan du roligt åbne glasset igen de første 24 timer. Men derefter må du give mikroorganismerne ro til deres trylleri.

Image
De ender, som ikke kunne være med i glasset, lagde jeg i en bøtte med rosmarin. De kom i køleskabet, og blev til lækker afstensnack. Gulerødder har en fin evne til at optage aroma fra andre urter.
Image
Christinas hobbymajs

Nu blev det tid af forsøge nixtamalisering. Det er en gammel metode, hvor tørrede majs behandles med løvtræsaske, læsket kalk eller andet stærkt basisk.  Lidt som norsk lutefisk.

Metoden bringer aroma og særligt B-vitaminer frem, så vi kan optage dem. Jeg valgte at koge dem i kalkvand, da jeg har kulekalk stående i en spand i kælderen. Man bør bruge en fødevaregodkendt base, men jeg tænkte, at sammenlignet med traditionel træaske, så må mit kalkvand være et fremskridt. Hvis jeg vil gøre det oftere, må jeg finde en fødevaregodkendt base. Men én gang går det nok.

Image
Majs koger i kalkvand

Majsene blev kogt 1time, og trak derefter 8 timer. Herefter skal basen skylles ud. Majs skal gnubbes mellem hænderne til mindst halvdelen af skallerne er gnedet af. Her gik det lidt galt, for de sad stadig godt fast. Som rutineret rugbrødsgumler tænkte jeg pyt – det er ikke besværet værd.

Næste trin afhænger af, hvad man vil lave. Traditionelt males majsen nu fint til masa, som presses til tortillas og bages. Eller de bruges i podsole suppe. Eller de tørres til senere brug.

Ingen af delene var helt hvad jeg ville. I stedet lavede jeg en gryderet, hvor jeg tilsatte Victoriablommer (henkogt uden andet) og moskusgræskar. Dertil kidneybønner, moskusgræskar, gulerod, løg og hvidløg. Da jeg ikke har tilsat vand, udover hvad majs og græskar har optaget under kogning, tilsætter jeg ikke salt.

Image
Moskusgræskar fra haven

Det var som at koge suppe på et søm, pludseligt var der mere, end vi kunne spise. Så er det godt at kunne trykhenkoge. Når retten ikke er under 4,5 i pH, så er det sikrest at trykhenkoge. Jeg har en trykkoger, der også i følge instruktionerne er egnet til trykhenkogning.

Image
Efter trykhenkogning

Man skal være pernittengryn, når man henkoger. F.eks. må græskar ikke moses før henkogning, så de var i tern. Tiden afhænger af ingredienserne og af glassets størrelse, så jeg slog op i vejledningen fra et amerikansk universitet, som min brugsanvisning henviste til. Jeg nåede frem til, at 55 min skulle være nok, men valgte alligevel at gå med 75 min. Og så bruger jeg endda et højere tryk=højere temperatur. Det bliver det kun mere sikkert af. Og måske mere udkogt, men til denne ret må det gerne være udkogt.

Image
Resultatet

Nu hvor jeg har smagt på resultatet, er jeg godt tilfreds. Det er ret udkogt, men majskornene har bevaret et bid, de er al dente. Smagen er mere harmonisk, end jeg turde håbe på. De tre søstre gror og koger godt sammen. Victoriablommerne fungerer som en tomatsovs, men med en mere frisk og klar sødme. Ærligt talt havde jeg frygtet, at de ville udvikle sig til syrebomber. Jeg havde besluttet at tilsætte lidt sukker, men glemte det, og det var fint. Er man til chili, ville det også passe fint.

Til slut en stor tak til Christina for hendes hobbymajs, og til Vivi, for at skubbe mig til at dyrke majs i min have, selv om den er for skovnær og skyggefuld. I ved hvem I er, og af hjertet tak ❤️

Image
Image
Christinas hobbymajs

I år har jeg dyrket majs i min skyggefulde have, og det er gået forbavsende godt. Det er “Christinas hobbymajs”, en skøn blanding, hvor både Christina, og før hende Vivi, og før hende… har blandet tidlige eller spændende sorter af majs. Christina har udvalgt melmajs, men advarer om at der kan være enkelte kerner der er søde majs, og derfor rynkede. De rynkede majskorn har jeg ikke set noget til.

Image
Christinas hobbymajs

Der er mange farvevarianter. Det siges, at farven betyder meget for smagen, så jeg ender med at farvesortete kernerne.

Image
Majsbedet, med græskar, pralbønner og rabarber. De store egetræer syd og vest for haven har rødder helt ind i mit majsbed.

Der er to tilberedningsformer, jeg har lyst til at afprøve. I dag blev det tørristning. En anden dag vil jeg forsøge at nixtamalisere. Det er en proces, hvor kernerne koges i basisk lud, hviler, skylles og derefter kan spises eller videreforarbejdes. I dag er den nemme tørristning.

Image
Fire farvevarianter tørristet

Efter Carol Deppes forslag, tørrister jeg 12 kerner af hver farve jeg vil teste. Hver skål får 2 min i microovnen.

Da alle er klar, tygger jeg mig igennem alle kerner undtaget de hårde. Da jeg før har tørristet sorten Mandan Parching Lavender, konkluderer jeg, at ingen af disse smager godt nok, til at jeg vil tørriste flere. Der imod må jeg overveje at dyrke Mandan Parching Lavender igen, for den smager helt fantastisk tørristet.

Tørristede majs er hurtige at tilberede, energiforbruget lille, og de kan laves i større portioner, da de holder fint i tre måneder ved stuetemperatur. Microovn er velegnet, men en dyb pande er også fin.

Image
Kernerner udvider sig ikke ret meget under tørristning. De røde kerner smagte bedst

De tørristede majs popper kun ganske svagt op. Havde jeg brugt flintmajs i stedet for melmajs, var det blevet til popcorn. Som med popkorn vil der være enkelte kerner der ikke popper op, derfor skal de spises med nærvær.

#majs, #tørristning, #corn, #parched corn

Vi købte en plænerobot, men forbehold for, hvad den mon ville afstedkomme af ulykker. Den skal naturligvis ikke forstyrre pindsvin om natten, men har fået lov at køre om formiddagen.  De første uger kom nabokattene og inspicerede den i aktion. Det gider de ikke mere.

Jeg kan i grunden ikke se spor af ulykker. Jeg skal blot fjerne kogler og nedfaldne grene, når jeg går og nyder haven. Havemøbler skal flyttes 1-2 gange om ugen, bare lidt.

Den positive overraskelse er at plænen nu er et blomsterflor af lokale vilde blomster. Nærmest som havde vi gæs eller andre husdyr, som holdt græsset nede og lokkede blomster frem.

27/6 2022 PS. Nina Karin Svanborg bemærker, at blomsterfloret ikke har noget med robotten at gøre, men skyldes det tørre forår, som blomsterne tåler godt, men græsset mindre godt. Det er dette som har rykket balancen til blomsternes fordel.

Altså et tilfældigt sammenfald, ikke en årsagssammenhæng.

Og blomsterne er stadig skønne 😀

Og stort tak til Nina ❤

Image
Kig fra terassen mod isefjorden

Telefonen kom op af lommen, tog nogle fotos. Kig med, hvis du har tid 😀

Image
Porreløg fra Naturplanteskolen, sammen med Toona fra Camilla Plum, vild korsknap og nellikerod, begge anvendelige te- og krydderurter. Især korsknap er jeg glad for.
Image
Nu modnes blåfrugtet gedeblad/ honningbær/ жимолость. Jeg er heldig, at nogle af mine sorter er russiske, med den attraktive bitre smag jeg kender fra haverne i østsibirien. De søde canadiske sorter er uden karakter. De fleste har en modsat oplevelse af smagen. Jeg er glad for det bitre smagsunivers.
Image
Rheum alexandrae, kejserindens forklæde. Frøene havde jeg med hjem fra et besøg hos Stephen Barstow nær Trondhjem.
Image
Nosrk klon af haverabarber. Kraftig plante, med ru blad og stærk syre.
Image
Valmuesøster ved stien mellem terrasse og skur
Image
Ægte tebusk, Camelia sinensis, som klarer vinteren under en Rhododendron
Image
Mandarinmelisse, Melissa officinalis ssp. altissima, fra Kreta. En underart af citronmelisse. Fuldt hårdfør.
Image
Seombadi, koreansk vinterselleri, på vej til at blomstre. Sidst på vinteren skyder den livsglad op af jorden med friske mildtsmagende bladstængler. Om sommeren bliver smagen uinteressant, og den skal nok have fred til at samle energi til næste vinterfrodighed
Image
Roserne begynder at blomstre. Rådyret er nu næsten dagligt gæst tæt på huset. Det elsker rosenknopper, så alle de nederste knopper er spist. Vi får dog roser nok i toppen af planterne, og rådyret er en kær gæst
Image
Mine aubergineplanter. Det er min egen forædling, som jeg nu kalder Sorte ravne, og fastholder variation i frugternes facon, men ellers skal det være store, tidlige frugtbare planter. Og det er lykkedes, så købte sorter kun har halv størrelse ved udplantning, og blomstrer længe efter Sorte ravne sætter frugt.
Image
Jeg elsker mit kaos af mest spiselige planter, flerårige og enårige i egen iscenesættelse
Image
Artiskok Serridslevgaard. Mosegrisen har spist alle rødder på nær én. Her må jeg sætte fælder i år.
Image
Basilocomanien har grebet mig i år, nu dyrker jeg 6 forskellige sorter. Ikke nogen ynk, som almindelig basilikum, næ, disse vil frem i verden, og overvintrer gerne som små stiklinger i en vindueskarm. Når solen igen får magten, eksploderer de i frodig vækst. Ingen af dem smager helt ens, men de smager alle af basilikum. Stiklinger sætter rod i et glas vand på en uge
Image
Myogi, japansk ingefær. Fuldt hårdfør her i haven. Smuk vækst, og meget velsmagende blomsterknopper senere på året
Image
Granatæblebusken lever stadig godt, imellem etageløg, roser, (u)krudt. Ja, ja, jeg ved det godt. Man skal være en havenørd før man kan se forskel på alt det grønne.
Image
Dansk figen. Jeg er ved at stamme busken op, men det blev lidt halvhjertet, da de mange figner på de nederste grene gør at jeg tøver med den skarpe saks
Image
Der er selvfølgelig meget mere at se, men jeg fornemmer, at internettet, det lille pus, er ved at blive træt af mine ord 😀
Design a site like this with WordPress.com
Kom igang