Tilgængelighedserklæring

Det Kgl. Bibliotek forpligter sig til at gøre webstedet www.kb.dk tilgængeligt, jf. Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (herefter 'webtilgængelighedsloven').

Oplever du, at der er ikke-tilgængeligt indhold på www.kb.dk?

Her har du mulighed for at underrette det ansvarlige offentlige organ om webstedets manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i webtilgængelighedsloven. Derudover har du også mulighed for at anmode om oplysninger, som det ansvarlige offentlige organ eventuelt har undtaget i medfør af lovens § 1, stk. 5 (undtagelse af indhold) og § 3, stk. 2 (uforholdsmæssig stor byrde).

Du kan kontakte Det Kgl. Bibliotek, hvis du oplever, at der er ikke-tilgængeligt indhold på www.kb.dk:

Du bør ikke angive fortrolige eller følsomme personoplysninger som fx personnummer og helbredsoplysninger, når du kontakter det offentlige organ.

Overholdelsesstatus

Som offentligt organ skal man angive, i hvilket omfang ens websted overholder kravene til webtilgængelighed, som de fremgår af den harmoniserede standard EN 301 549. Overholdelsesstatus skal udelukkende afspejle indhold omfattet af loven, og ikke tage højde for retmæssigt undtaget indhold. Overholdelsesstatus kan være:

  1. Webstedet overholder loven fuldt ud
  2. Webstedet overholder loven delvist (overholder de fleste krav)
  3. Webstedet overholder ikke loven (overholder ikke de fleste krav)

Det offentlige organ oplyser: Webstedet overholder loven delvist (overholder de fleste krav)

Evalueringsrapporter

Det offentlige organ har mulighed for at henvise til eventuelle evalueringsrapporter.

Det offentlige organ oplyser: Ingen henvisning til evalueringsrapporter

Ikke-tilgængeligt indhold

Det offentlige organ har kategoriseret det ikke-tilgængelige indhold på dette websted. Under hver kategori kan der være en række emner, som vises med overskrifter samt en forklarende tekst. Et emne kan fx være manglende alternative tekster.

Ikke-tilgængeligt indhold inddeles i tre kategorier, og omhandler funktion eller indhold, der:

  1. ikke overholder webtilgængelighedsloven.
  2. ikke overholder webtilgængelighedsloven og falder ind under undtagelsen om en uforholdsmæssig stor byrde, fx en rapport eller vejledning der er meget omfangsrig og med en lille læserskare.
  3. ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven, som fx tekstning af videoer, der sendes live.

Overholder ikke webtilgængelighedsloven

Billeder mangler tilgængelige navne

På nogle sider med indlejrede videoer kommer der et billede frem i stedet for den indlejrede video, hvis man ikke har accepteret alle cookies. På det billede mangler der et tilgængeligt navn. Ligesådan er der i webshoppen ved "kassen" en række billeder, der illustrerer betalingsmetoder. Disse billeder mangler alternative tekster. Vi arbejder på at få fejlene rettet inden udgangen af 2026.

Overskrift mangler tilgængeligt navn

På oversigt over udstillinger på kb.dk er der nogle få af udstillingerne som bliver vist med en tom h3 under den egentlige overskrift. Idet den er tom, mangler den også en tilgængelig overskrift. Vi forventer at have løst problemet inden udgangen af 2026.

Utilstrækkelig kontrast

På nogle arrangementssider på kb.dk er der angivet tooltips ved klik på et i-ikon. Disse tooltiptekster lever ikke op til reglerne om niveau af kontrast. På forsiden af webshoppen trækkes Instagram-data ind, og her er farvekontrasten på labels til opslag, følgere mv. ikke stor nok. Ligesådan er der utilstrækkelig farvekontrast på angivelsen af, om en vare er på lager, inde på en produktside i webshoppen. Yderligere har angivelsen af, at moms er inkluderet, for lidt kontrast, når man ser sin indkøbskurv i webshoppen. Vi arbejder på at få rettet fejlen inden udgangen af 2026.

Element er angivet som skjult men er med i tab-navigation

Søgefeltet på kb.dk er angivet som skjult, men er alligevel med i tab-navigationen. Når man ser sin indkøbskurv i webshoppen, får knappen til at tilføje rabatkode fokus i tastaturnavigation, selvom den er markeret som skjult. Det samme gælder for feltet til at angive CVR-nummer, når man når frem til kassen i webshoppen. Vi arbejder på at løse problemerne inden udgangen af 2026.

Ukorrekt brug af ARIA på citat-element

I et af vores citat-elementer er der fejl i ARIA i forhold til angivelse af citat start og slut (succeskriterium 4.1.2). Vi forventer at løse problemet inden udgangen af 2026.

Radiobuttons i formularer

For nogle ARIA-roller er det specificeret, at de kun kan indeholde visse andre roller, kendt som obligatoriske ejede elementer. Elementer, der bruger en rolle med obligatoriske ejede elementer, skal indeholde mindst én af disse definerede roller og må ikke indeholde elementer med andre roller (successkriterium 1.3.1). Her er der en fejl ved vores radio buttons. Vi forventer at løse problemet inden udgangen af 2026.

Ikke-tilgængelige PDF-filer

En del PDF-filer er ikke tilgængeliggjort endnu. Vi arbejder på en løsning inden udgangen af 2026.

Ikon i DR-arkivet mangler tilgængeligt navn

På DR-arkivets sider kommer der i nogle tilfælde et ikon frem i søgeresultaterne, der angiver, at en udsendelse er en bestemt episode i en serie. Dette ikon mangler en tilgængelig tekst (succeskriterium 1.1.1). Vi arbejder på en løsning inden udgangen af 2026.

Siden ”Lånestatus” på subsitet For biblioteket

På denne side er der en række tilgængelighedsfejl: 1) Forkert brug af ARIA-tilstand eller –egenskab, 2) Links til sociale medier i footer mangler tilgængelige navne, 3) Links til Cookiescript i footeren er svære at identificere som links. Vi arbejder på løsninger inden udgangen af 2026.

Link mangler alternativ tekst

På webshop.kb.dk mangler logoet øverst til venstre, som også er et link, en tilgængelig tekst. Vi arbejder på at få rettet fejlen inden udgangen af 2026.

Interaktivt element lever ikke op til krav om afstand og størrelse

Instagramnavn og profilikon på forsiden af webshoppen lever ikke op til kravene. Vi arbejder på at få rettet fejlen inden udgangen af 2026.

Links er ikke klart identificerbare som links

Ved "kassen" i webshoppen er der to links, som ikke i tilstrækkelig grad er afkodelige som links. Det gælder link til at indtaste rabatkode og link til politik for personoplysninger. Vi arbejder på at få rettet fejlen inden udgangen af 2026.

Tabeloverskriftsceller mangler overskriftsrolle

I tabellen, der viser info om brugerens ordre ved "kassen" i webshoppen mangler tre tabeloverskrifter den korrekte overskriftsrolle. Vi arbejder på at rette fejlen inden udgangen af 2026.

Søgeresultater kan ikke fanges af tastaturnavigation

Når man søger på hjemmesiden, kan man ikke få søgeresultaterne i fokus via tastaturnavigation. Vi arbejder på at rette fejlen inden udgangen af 2026.

Popup til nyhedsbrevstilmelding

Popup'en til bl.a. nyhedsbrevstilmelding fungerer dårligt med tastaturnavigation og med skærmlæser. Vi henviser til at tilmelde sig via almindelige sider og ikke popup. Vi arbejder på at løse fejlene inden udgangen af 2026.

Cookie modal får ikke fokus med det samme

På mobil varer det for længe, før cookie modal får fokus. Vi arbejder på at rette fejlen inden udgangen af 2026.

Filtreringsknapper

Når man bruger tastaturnavigation, er det næsten usynligt, at en filtreringsknap får fokus, hvis den optræder på den lyseblå baggrund, som de fx gør på siden "Find materiale". Yderligere lever kontrasten mellem filtreringsknapper og baggrund ikke op til kravene, når knapperne optræder med den lysegrå farve på hvid baggrund. Vi arbejder på at rette fejlen inden udgangen af 2026.

Uforholdsmæssig stor byrde

Ældre formidlingssites

Det Kgl. Bibliotek giver i forbindelse med kb.dk adgang til en række ældre, søgbare formidlingssites, arkiver og samlinger, hvor det vurderes som uforholdsmæssigt stor byrde at få dem bragt på et niveau, der lever op til webtilgængelighedsloven Det Kgl. Bibliotek arbejder kontinuerligt på at forbedre webtilgængeligheden. Hvis du møder ikke-tilgængeligt indhold, som du har brug for at få bedre adgang til, er du velkommen til at kontakte os.

Ikke omfattet af loven

Udsendelser i DR-arkivet

Udsendelserne i DR-arkivet mangler i nogle tilfælde undertekster, da de kommer direkte fra DR’s sendeflade. Udsendelserne i DR-arkivet må betragtes som genstande fra en kulturhistorisk samling, der konserveres af Det Kgl. Bibliotek som kulturel institution. Da vi på Det Kgl. Bibliotek ikke har adgang til automatiserede og omkostningseffektive løsninger, der inden for rettighedsaftalen ukompliceret kan udtage teksten korrekt fra udsendelserne og omforme den til indhold, der er foreneligt med tilgængelighedskravene, er der ikke undertekster på udsendelserne.

Initiativer for at opnå en højere grad af webtilgængelighed

Det offentlige organ har mulighed for at beskrive, hvad de gør for at opnå en højere grad af webtilgængelighed på webstedet.

Det offentlige organs beskrivelse:

Vores hjemmeside bliver kontinuerligt tjekket af Det Kgl. Biblioteks indkøbte tilgængelighedsværktøj, og vi arbejder løbende på at løse tilgængelighedsproblemerne. Vores mål er at løse de problemer først, som giver problemer flest steder på hjemmesiden.

Henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, om webtilgængelighedsloven overholdes.

Før du kontakter Digitaliseringsstyrelsen, skal du kontakte den ansvarlige myndighed eller det offentligretlige organ med henblik på at løse webtilgængelighedsproblemet. Det gør du ved hjælp af kontaktinformationen, der fremgår øverst i denne tilgængelighedserklæring.

Hvis du oplever, at myndigheden eller det offentligretlige organ, der har ansvaret for webstedet, ikke svarer tilfredsstillende på din henvendelse, kan du sende en henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen på mail webtilsyn@digst.dk eller indtale en besked på telefon 20 16 36 12.

Digitaliseringsstyrelsen vurderer din henvendelse og vender tilbage inden 10 arbejdsdage.

Digitaliseringsstyrelsen anvender henvendelserne som input til tilsynsindsatsen for overholdelse af webtilgængelighedsloven. For henvendelser, der ikke er relateret til webtilgængelighed, skal du kontakte den relevante myndighed direkte.