Faktaboks

Sogn
Marie Magdalene-Pindstrup Sogn
Provsti
Syddjurs Provsti
Stift
Aarhus Stift
Kommune
Syddjurs Kommune
Image

Marie Magdalene Kirkes bygningshistorie er usædvanlig velkendt. Den består af et kor med apsis og et skib opført mellem ca. 1425 og 1458. Kirken har desuden et våbenhus fra ca. 1500-1530, et tårn fra 1593 og et stort kapel, formentlig fra 1639. Foto: 2007.

Af /Nationalmuseet.

Marie Magdalene Kirke er en kirke lidt vest for Ryomgård, godt 25 kilometer vest for Grenaa. Kirken er bemærkelsesværdig af flere forskellige grunde, både sin usædvanligt velkendte bygningshistorie, kalkmalerierne og det rige inventar.

Kirkebygning

Kirken består af et kor med en apsis og et skib, alle opført mellem ca. 1425 og 1458. Våbenhuset mod syd er fra slutningen af middelalderen, ca. 1500-1530, mens tårnet er fra 1593. Et stort gravkapel syd for koret er muligvis fra 1639.

Udvendigt fremstår kirken i dag delvist hvidkalket og delvist med synligt murværk. Tagene er belagt med en blanding af røde tegl og bly.

Den gotiske kirke

Marie Magdalene er opført i gotisk tid, hvor munkestenene (store, tidlige mursten) i store træk havde erstattet de naturmaterialer, som man havde brugt til at bygge landets tidligste kirker fra romansk tid. Maria Magdalene Kirke er dog interessant ved at være bygget efter en typisk romansk grundplan, hvor koret var smallere end skibet. I bunden af murene indgår der da også granitkvadre, som må stamme fra en ældre kirke på stedet.

Tilbygninger og ombygninger

I slutningen af middelalderen blev kirken bygget om, først ved at der blev opsat hvælvede lofter omkring år 1500. Kort efter blev våbenhuset opført. Typisk for sin tid blev det udsmykket med en kamtakket gavl. Våbenhuset var i mange år berømt for et rønnetræ som voksede ud af gavlen, og som allerede blev omtalt i midten af 1800-tallet. I 1970’erne satte træet ud, og blev endegyldigt fældet og fjernet i 1980. Et stykke af træet er i dag ophængt i våbenhuset.

Tårnet blev opført i 1593. Tårnet havde oprindeligt et kuppelspir, som dog blev nedtaget i 1739, en begivenhed der mindes med årstallet som ses på tårnets sydside. I stedet blev der opsat et saddeltag med gavle i øst og vest.

Det store kapel på korets sydside er formentlig bygget i 1639 som gravkapel for adelsslægten Kruse.

Kirkens indre

Image
I det indre er kirken hvidkalket og har hvælvede lofter, som blev opsat i kirken omkring år 1500. I hvælvet er der fire forskellige udsmykninger, som er udført mellem ca. 1480 og 1525. Den yngste udsmykning indeholder en Dommedagsgengivelse. Foto: 2007.
Af /Nationalmuseet.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og hvælvede lofter, som er rigt udsmykket med kalkmalerier.

Kalkmalerier i Marie Magdalene Kirke

Image
Ribbekryds i 3. fags østkappe i skibet. De tre ældste udsmykninger i hhv. apsis, kor og skibets hvælv er bekostet af ejere af den nærliggende herregård Hevringsholm. Foto: 2007.
Af /Nationalmuseet.
Image

Kalkmaleri fra ca. 1450, som viser en scene med en kvinde, der straffes af to djævle og hakkes i øjnene af en fugl. Motivet menes at referere til straffen for at se nøgenhed. Foto: 2017.

Kalkmalerier i Marie Magdalene Kirke
Af /Ritzau Scanpix.

Der er fire udsmykninger i kirkens hvælv, som er malet mellem ca. 1480 og 1525. De tre ældste i hhv. apsis, kor og skibets hvælv er bekostet af to forskellige generationer ejere af den nærliggende herregård Hevringsholm, bedsteforældre og børnebørn.

Den yngste udsmykning, formentlig malet af det såkaldte Voldbyværksted, findes primært i skibets østre hvælv, og er malet som supplement til den ornamentale udsmykning, som består af sparremønstre (pile) på hvælvribberne. Den indeholder en Dommedagsgengivelse, hvor Maria blotter sit bryst, djævle piner de fordømte og en enestående scene med en kvinde, som martres med seksuelle undertoner af to djævle. Derudover er malet fantasivæsner og en djævel, sidstnævnte ved åbningen til loftet i det vestlige hvælv.

Inventar og gravminder i Marie Magdalene Kirke

Inventaret i Marie Magdalene Kirke er fra flere forskellige perioder. Særligt altertavlen i rokokostil er bemærkelsesværdig.

Døbefont fra kirkens opførelsestid

Kirkens ældste inventarstykke er døbefonten i granit, som er samtidig med bygningen. Døbefonten præges dog helt igennem af en udsmykning fra 1716, hvor der blev påsat udskårne guirlander og ophængt en himmel over.

Korbuekrucifiks fra senmiddelalderen

I kirken findes også et korbuekrucifiks fra senmiddelalderen, som i dag er ophængt på skibets nordvæg.

Prædikestol fra midten af 1600-tallet

Kirkens prædikestol er fra omkring 1650 og er i barokstil. Den er opbygget af fire fag, som opdeles af udskårne snoede søjler. På selve fagene er der udskårne figurer af de fire evangelister.

Altertavle fra 1757

Den ret lille, men overdådigt udformede altertavle i rokokostil er fra 1757. Foruden sit væld af udskårne plantedekorationer er den også udsmykket med store figurer, øverst af en engel, og på siderne af Kristus som verdensdommer og Moses med de 10 bud. I midten ses et maleri af Den Sidste Nadver.

Gravminder

Af gravminder i kirken kan nævnes et epitafium, dvs. en mindetavle, af sandsten fra 1750 i kapellet, et epitafiemaleri af en præstefamilie i skibet, samt en gravsten i tårnrummet fra 1701.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig