Faktaboks

Anna Walter

Anna Christine Walter

Født
21. april 2004

Anna Walter er en dansk fodboldspiller, som spiller for Hammarby IF i Sverige og for det danske kvindelandshold. Hun er kantspiller, primært i venstre side, og er kendetegnet ved at være en seværdig, offensiv spiller med fart og god teknik, der især er kendt for sine "husmandsfinter".

Anna Walters klubkarriere

Image
Anna Walter i en kamp for FC Nordsjælland den 14. marts 2026.
Anna Walter
Af /Gonzales Photo/Ritzau Scanpix.

På klubniveau brød Anna Walter igennem i sin tid i FC Nordsjælland fra 2023 til 2026, hvor hun spillede over 100 kampe og vandt flere titler. I sommeren 2026 skiftede Walter fra FC Nordsjælland til storklubben Hammarby IF i den bedste svenske fodboldrække for kvinder, Damallsvenskan.

Anna Walter er fra Frederiksberg og har i sin ungdomstid repræsenteret FC Damsø, FC Nordsjælland, Odense Q i forbindelse med et efterskoleophold, HB Køge og Sundby Boldklub, inden hun i 2023 kom tilbage til FC Nordsjælland i Farum og fik sit gennembrud i A-Liga og på kvindelandsholdet.

Titler og priser

  • Dansk mester med FC Nordsjælland 2024
  • Pokalvinder med FC Nordsjælland 2023
  • Pokalvinder med FC Nordsjælland 2024
  • Årets Talent i dansk kvindefodbold 2025

Anna Walters landsholdskarriere

Anna Walter fik debut for Danmark i den afgørende playoff-kamp i Nations League mod Finland i Tampere d. 24. oktober 2025 og har været på banen i fem A-landskampe i alt (pr. 21. oktober 2026). Inden da har Anna Walter spillet en række kampe samt scoret mål for de danske ungdomslandshold.

Hun har endnu ikke repræsenteret det danske A-landshold ved en slutrunde.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig