CSU, Christlich-Soziale Union, er et kristeligt-demokratisk politisk parti i Tyskland med rod i bayerske traditioner. Ifølge aftale med søsterpartiet CDU, der er aktivt i det øvrige Tyskland, opstiller CSU kun til valg i delstaten Bayern, hvor det bortset fra perioden 1954-1957 har haft regeringsmagten siden 1945. CSU regnes for mere konservativt og katolsk end CDU, og det har ofte markeret sig med selvstændige synspunkter. Desuden promoverer CSU særlige bayerske interesser. De to partier har dog et meget tæt samarbejde og danner således et samlet parlamentarisk parti i Forbundsdagen, der tilsammen benævnes CDU/CSU eller mere uformelt unionspartierne. CSU har deltaget i alle CDU-ledede regeringer, og både i 1980 og 2002 stillede CSU med de to partiers fælles kandidat til posten som forbundskansler.
Det sker
Midtvejsvalg i USA 2026
Syv ud af ti amerikanere tvivler på, at præsident Trump vil anerkende et nederlag til republikanerne ved det amerikanske midtvejsvalg den 3. november. Det viser en ny meningsmåling.
Starlink
Starlink er et satellitsystem, der er udviklet og opsendt af amerikanske SpaceX. Ukraine er afhængig af adgangen til Starlink for at afværge russiske missilangreb.
Kræft
Denne uge forløber Knæk Cancer, der er TV2 og Kræftens Bekæmpelses årlige indsamling målrettet forskning i kræft. Kræft rammer cirka 50.000 danskere om året.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.