Claudio Abbado var en italiensk dirigent og musikdirektør for Wiener Staatsoper (1986-1991) samt chefdirigent for London Symphony Orchestra (1979-1988) og Berliner Philharmoniker (1989-2002). Abbado arbejdede også ofte sammen med Wiener Philharmoniker.
Efter studier i fødebyen Milano og i Wien blev begge disse byer vigtige baser i Claudio Abbados verdensomspændende karriere, som bl.a. omfattede en fast tilknytning til London Symphony Orchestra.
Abbado arbejdede altid gerne med helt unge musikere og gjorde en meget bevidst indsats for nutidig musik. Han blev 1989 valgt som Herbert von Karajans efterfølger hos Berlinerfilharmonikerne, der havde tradition for chefdirigenter på livstidskontrakt.
Claudio Abbado forlod dog orkestret 2002 for derefter at koncentrere sig om færre, mere lystprægede projekter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.