Irans atomprogram

Irans atomprogram har rødder i USA's støtte til Iran under shahen. Men efter den islamiske revolution i 1979 blev Irans forhold til Vesten og dens allierede forværret, og atomprogrammet blev omdrejningspunkt for konflikt.

Atomprogrammets historiske baggrund

Den 8. december 1953 holdt den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower sin berømte "*Atoms for Peace"-*tale i FN's Generalforsamling. Talen blev startskuddet til Atomer for Fred-programmet, som Irans atomprogram senere blev en del af.

Præsident Dwight D. Eisenhower holder tale i FN's Generalforsamling

Af Ukendt/Nuclear Regulatory Commission.

Licens:

Irans atomprogram blev grundlagt i midten af 1950'erne som led i et amerikansk støttet initiativ under shahen, Irans enehersker. Dengang var programmet en del af "Atomer for Fred"-programmet.

Programmet sigtede mod at fremme brugen af atomteknologi til civile formål som energiproduktion og medicinsk forskning. Således var atomprogrammet under shahen en del af den kolde krig, da amerikanerne ønskede at styrke Iran som partner i inddæmning af Sovjetunionen og kommunismens indflydelse.

Efter den iranske revolution i 1979

I kølvandet på den iranske revolution i 1979 og etableringen af det anti-vestlige regime i form af Den Islamiske Republik Iran, blev programmet imidlertid et mere omstridt emne, især efter afsløringer om, at Iran potentielt kunne udvikle kapaciteter til atomvåbenproduktion.

I 2002 blev det således afsløret, at Iran uden at deklarere det havde udviklet anlæg til uranberigning. Dette førte til bekymringer hos især USA og Israel, som frygtede, at Iran ville udvikle kernevåben.

Sanktionerne

Afsløringen af de iranske uranberigningsanlæg udløste flere runder af FN-sanktioner såvel som sanktioner fra enkelte lande i Vesten mod Iran. Det iranske atomprogram blev underlagt grundige undersøgelser fra IAEA, Det Internationale Atomenergiagentur.

Atomaftalen (JCPOA)

Atomaftalen mellem Iran og de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, Tyskland og EU blev underskrevet den 14. juli 2015. På billedet ses repræsentanter fra de involverede parter efter forhandlinger på École Polytechnique Fédérale de Lausanne i Schweiz i april 2015.

Repræsentanter fra de respektive lande og EU efter forhandlinger den 2. april 2015

Af Ukendt/United States Department of State.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Forhandlinger mellem Iran og de permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd samt EU (P5+1) resulterede i 2015 i den historiske atomaftale kendt som Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA).

Aftalen begrænsede Irans atomaktiviteter, især uranberigning, mod en gradvis ophævelse af økonomiske sanktioner mod Iran. Formålet var at sikre, at Iran ikke kunne udvikle kernevåben, mens landet fortsat havde ret til fredelig atomenergi.

USA trækker sig ud af aftalen i 2018

I 2018 trak USA sig imidlertid ensidigt ud af aftalen under præsident Donald Trump, hvilket førte til en genindførelse af sanktioner, nu i endnu mere omfattende form. Omvendt begyndte Iran gradvist at ophæve deres forpligtelser i forhold til aftalens bestemmelser.

Modstand mod atomprogrammet

Særligt Israel har siden 1990'erne udtrykt bekymringer om og modstand mod Irans atomprogram. I perioden 2010-2020 blev fem højtrangerende iranske atomfysikere slået ihjel i snigmordsangreb i Iran, og det anses for mest sandsynligt at Israel stod bag. Derudover er Irans atomprogram over flere gange været mål for cyberangreb, herunder Stuxnet-virussen, som journalister afslørede var produceret i samarbejde mellem Israel og USA.

Siden USA's præsident Trump trak USA ud af atomaftalen, har der været voksende spændinger mellem Iran og Vesten, og atomprogrammet er fortsat med at skabe usikkerhed i regionen og på den globale politiske scene.

Forsøg på at genoplive JCPOA

Forhandlinger om at genoplive atomaftalen har været på dagsordenen i både USA og EU, men fremskridtene har været begrænsede. Konflikten mellem Israel og palæstinenserne, Libanon og andre lande og grupper i regionen har yderligere ført til spændinger og bekymring for, om Iran har planer om og muligheder for at anvende uranberigning til militære formål.

Tolvdageskrigen

Det øverste billede viser Irans atomanlæg i Fordow før USA's angreb den 22. juni 2025, mens billedet nedenunder viser Fordow-anlægget efter angrebet. Fordow-anlægget ligger delvist under jorden, hvorfor USA benyttede særlige *bunker buster*-missiler, der kan bore sig dybt ned i jorden, før de går af. Som modsvar på USA's angreb affyrede Iran missiler mod en amerikansk militærbase i Qatar.

Satellitbillede af Fordow-anlægget efter det amerikanske angreb

Af Maxar Technologies/AFP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Den 13. juni 2025 indledte Israel et omfattende angreb på Iran med begrundelsen at Iran angiveligt var tæt på at udvikle atomvåben. Særligt det iranske atomprogram og atomforskere blev mål for luftangreb under Tolvdageskrigen, herunder også under omfattende amerikanske bombetogter mod atomfaciliteterne i Fordow, Nataz og Isfahan.

Iran som tærskelmagt

Selv uden et egentligt atomvåben er Iran, på grund af uranberigningsprogrammets fremskredne natur, at regne for en såkaldt tærskelmagt: Altså en nation, der potentielt kan fremstille atomvåben.

Faciliteter i Irans atomprogram

Nogle af de vigtigste faciliteter i Irans atomprogram inkluderer:

Atomreaktorer nær Bushehr
Uranberigningsanlæg nær Natanz
Underjordisk uranberigningsanlæg nær Qom
Militæranlæg ved Parchin nær Teheran

Læs mere i Lex

Kommentarer (1)

6. marts skrev Peter Ole Kvint

Iran har da stadigt en atomaftale med Rusland.

Det er intet som tyder på at Iran bygger atomvåben. Det er bare en begrundelse for at moppe landet.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Iran

Rasmus Christian Elling

lektor, Københavns Universitet