Nordirland

Efter at have været landfast med Storbritannien og det europæiske kontinent steg vandstanden efter den sidste istid, så Irland i 7000-6500 f.v.t. blev en ø. Den fik nogenlunde samme form og størrelse som i dag med et areal på 84.433 km² med 486 km i længde og 275 km, hvor den er bredest. Af øens samlede areal udgør Nordirland ca. en sjettedel (14.130 km²)

Nordirland har form som en gryde med den store sø Lough Neagh i bunden omgivet af bjerge og højdedrag gennemskåret af brede dalstrøg. Mod nordvest ligger skiferbjergkæden Sperrin, der når en højde af 678 m. Nordirlands landskaber og vegetation ligner dem på den anden side af Det Irske Hav i det nordvestlige Storbritannien. Der er meget få træer, og landskabet bærer præg af dræning og intensive dyrkning gennem flere århundreder. Læs videre om det nordirske landskab.

Nordirland har et temperet og maritimt klima domineret af lavtryk fra sydvest, som ofte sender regn, stærke vinde og hyppige storme hen over den irske ø. Et forholdsvis tørt forår afløses normalt af en våd sommer og et efterår og en vinter, der er endnu vådere. Til gengæld når temperaturen sjældent ned under frysepunktet.

I lighed med resten af den irske ø blev Ulster i forhistorisk blev befolket af grupper, der indvandrede fra det europæiske kontinent og Storbritannien, deriblandt keltiske grupper.

Nordirlands befolkning i dag er dog især præget af den indvandring, der skete fra England og Skotland fra 1500-tallet i forbindelse med de engelske kongers forsøg på at reformere og kontrollere Irland ved at konfiskere katolske herremænds og bønders jorde og tilbyde dem til protestantiske settlere (kolonister). Indtil for nylig har deres efterkommere udgjort flertallet af befolkningen, men nyere indvandring betyder, at befolkningens sammensætning i dag er mere blandet. Læs videre om Nordirlands befolkning.

Engelsk er langt det mest udbredte sprog i Nordirland. Siden 2022 har engelsk dog delt officiel status med irsk (gælisk), mens den lokale variant af skotsk, kendt som Ulster skotsk, har status som mindretalssprog.

Der tales engelsk med varierende irsk præg, men også med islæt af skotsk. De dialektale forskelle følger hverken politiske eller religiøse skel. Læs videre om sprog i Nordirland.

Nordirland har stadig en betydelig landbrugsøkonomi med vægt på hold af malke- og kødkvæg samt får. Den nordøstlige del af irske ø var indtil dens deling i 1920 den mest industrialiserede del af Irland med hovedvægt på fremstilling af tekstiler og en betydelig sværindustri, f.eks. skibsbygning. I lighed med i Midtengland har Nordirland siden oplevet en afindustrialisering, som i dag søges kompenseret med lettere industriproduktion og serviceerhverv. Den nordirske økonomi er dog afhængig af økonomisk støtte fra både Storbritannien og EU. Læs videre om Nordirlands økonomi og erhverv.

Nordirland er et konsociationelt demokrati (baseret på magtdeling) inden for Storbritanniens parlamentariske indskrænkede monarki.

Den Nordirske Forsamling (det regionale parlament) består af 90 medlemmer valgt ved flertalsvalg i enkeltmandskredse (FPTP). Den britiske regering har ansvar for visse områder – som f.eks. udenrigspolitik, politi og retsvæsen – mens den nordirske regering tager sig af f.eks. sundhed, uddannelse, erhvervsudvikling, milø og kultur.

Ved valget til i 2022 opstillede ni partier, hvoraf otte opnåede valg.

Nordirland har desuden siden 2012 haft et lokaldemokrati baseret på valg i 11 distrikter. Læs videre om politiske partier i Nordirland.

Uddannelse er det regionale parlaments ansvar. Skolesystemet adskiller sig fra resten af Det Forenede Kongerige i sin struktur, mens læseplanen er baseret på den nationale læseplan i England og Wales. Der findes forskellige skoletyper og institutioner for videregående uddannelser. De styres af ledere, der sammen med skolernes bestyrelser også står for ansættelsen af lærere. Mere end 90 % af skolerne bygger på børnenes og deres forældres religiøse tilhørsforhold. Resten er trosneutrale. Læse videre om skole og uddannelse.

Det kulturelle liv, herunder idræts- og foreningslivet, er i vidt omfang præget af de politiske og religiøse skel og forskelle. Katolikker/nationalister og protestanter/unionister har deres egne kulturelle særpræg, og deres traditioner og identiteter anerkendes officielt og politisk som ligeværdige. De kan dog dele smag og interesse, når det gælder moderne massekulturelle fænomener som f.eks. film, populærmusik og fodbold.

Nordirland har fostret mange internationalt forfattere, digtere, musikere og kunstnere, der for det meste har taget afstand fra konflikten i Nordirland.

Nordirland blev grundlagt i 1920 ved Loven om Irlands regering, efter at Ulsters fortrinsvis protestantiske unionister, der udgjorde et flertal på to tredjedele af befolkningen i området, havde modsat sig de katolske nationalisters bestræbelser på at opnå hjemmestyre og efter Påskeoprøret i 1916 en uafhængig irsk stat. Læs videre om Nordirlands historie.