Phoronida er en række af marine bunddyr med kun 14 beskrevne arter. De forekommer fra tidevandszonen og ned til ca. 400 meters dybde.
Faktaboks
- Etymologi
-
Navnet er afledt af græsk Phoroneus, en slags urmenneske, søn af flodguden Inachos.
Dyrene er cylindriske, millimetertynde, 0,6-25 cm lange og sidder i et tyndt sand- eller mudderrør. I forenden findes en cirkel eller en mere eller mindre indrullet hestesko af 15-1500 tynde, cilierede tentakler, som filtrerer planktonpartikler fra vandet. Munden sidder midt i tentakelkronen, tarmkanalen er U-formet, og gattet sidder lige bag tentaklerne. Dyrene er ret gennemsigtige, svagt rødlige pga. et blodkarsystem med hæmoglobin. De fleste arter har en karakteristisk pelagisk larve (actinotrocha).
Phoronidernes systematiske placering var tidligere temmelig omstridt. Mens visse dele af deres anatomi, fx deres tredelte kropshule, indikerede, at de tilhørte Deuterostomia, pegede dele af deres embryologi og larveanatomi i retning af Protostomia. I dag ved vi med ret stor sikkerhed, at phoroniderne er protostomier og hører til gruppen Lophotrochozoa, hvor de er søstergruppe til armfødderne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.