Affektlære, en række filosofiske og æstetiske teorier om sindsbevægelser og lidenskaber. Med rødder i Aristoteles' og stoikernes ideer og i den retoriske talekunst blev affektlæren væsentlig for udviklingen af musikæstetikken. Musikalske affekter, der navnlig kommer til udtryk i (opera)arier, sigter på objektiv gengivelse af typiske følelser som sorg, glæde, vrede; med retorikken som forbillede systematiseredes affektlæren i 1700-t. i genkendelige rytmer og melodiske figurer, se også barokretorik.