Sasaniderne var et persisk herskerdynasti i perioden 224-651. Dynastiet stammede fra Stakhr i provinsen Fars, hvor stamfaderen, Sasan, var vogter af det store Anahitatempel. Hans søn, Papak, tog magten fra den lokale fyrste, som var vasal af den parthiske storkonge. En yngre, ambitiøs søn af Papak, Ardashir, besejrede partherne i 224 og underlagde sig både det vestlige og det østlige Iran. Som en intern samlende faktor skabte han ved ypperstepræsten Tansars hjælp den zarathustriske statskirke. Sasaniderne følte sig som genskaberne af Det Achaimenidiske Rige. Trods idelige krige med romerne i vest og stadige angreb fra hunner og tyrkiske stammer i øst bevarede de magten i mere end 400 år indtil arabernes invasion. Den sidste sasanide, Yazdgard 3., blev myrdet i 651.
Det sker
Midtvejsvalg i USA 2026
Syv ud af ti amerikanere tvivler på, at præsident Trump vil anerkende et nederlag til republikanerne ved det amerikanske midtvejsvalg den 3. november. Det viser en ny meningsmåling.
Starlink
Starlink er et satellitsystem, der er udviklet og opsendt af amerikanske SpaceX. Ukraine er afhængig af adgangen til Starlink for at afværge russiske missilangreb.
Kræft
Denne uge forløber Knæk Cancer, der er TV2 og Kræftens Bekæmpelses årlige indsamling målrettet forskning i kræft. Kræft rammer cirka 50.000 danskere om året.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.