Image
Diethylether består af fire carbonatomer, ti hydrogenatomer og et oxygenatom.

En ether er en organisk forbindelse, der består af to alkyl- eller arylgrupper bundet til ét oxygenatom. Almindelig ether, som også kaldes æter, er diethylether. Ethere med én arylgruppe kaldes anisoler.

Faktaboks

Etymologi

Ordet ether kommer via latin aether fra græsk aither 'den øvre, renere luft'. Det er afledt af verbet aithein 'brænde'.

Ethere er normalt meget stabile, men spaltes af koncentrerede stærke syrer. De luftoxideres nemt, hvorved der dannes eksplosive peroxider. Peroxiddannelsen kan undgås ved at opbevare ethere i metaldunke.

Fremstilling og anvendelse af ethere

Nogle cykliske ethere er vigtige opløsningsmidler, fx dioxan og tetrahydrofuran, udgangsstoffer, fx epoxyforbindelser, eller kompleksdannere. Ethere kan fremstilles ved vandfraspaltning fra alkoholer eller fenoler og ud fra salte af disse og alkylhalogenider.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig