Constantine

Constantines historie og de skiftende magthavere afspejles i byens opbygning. Den sydvestlige bydel er franskpræget med lige gader og bygninger fra kolonitiden; her ligger også byens slot, qasba, den berømte katedral Notre-Dame-des-Sept-Douleurs, som tidligere var moské, og beyens palads i maurisk stil. Den nordøstlige del af byen har snirklede gader, håndværker- og basarkvarterer og karakteristisk islamisk arkitektur.

I Constantine-provinsen løber floden Rhumel. Den udspringer i bjergene ved byen Ferdjiouna, der ligger på et plateau ca. 90 km vest for Constantine. Floden har en længde på ca. 150 km og løber tværs gennem plateauet. Ved Constantine har den gennem tusinder af år dannet en dramatisk kløft, der nogle steder er mere end 175 m dyb. Byen er strategisk anlagt på de stejle klippeformationer oven for kløften, fordi den hermed blev vanskelig at indtage for fjender.

Over kløften er der gennem tiden bygget otte broer. Dertil kommer en række naturlige klippebroer. Broerne forbinder den gamle fæstningsby og den moderne bydel.

Mens en stor del af Algeriets økonomi er bygget op omkring indtægterne fra salg af gas og olie, gennemgår Constantine en stor modernisering med staten som primær motor. Det skal styrke byen som et kraftcenter for forarbejdningsindustrien, tung industri og maskiner. Byen er fx hjemsted for en række af landets store fabrikker, der producerer landbrugsmaskiner og maskiner til byggebranchen.

Forarbejdningsindustrien handler især om at omsætte og bearbejde de landbrugs- og fødevarer, der produceres i regionen. I dag er 89 % af Constantine-regionens jord udlagt til landbrug. Historisk set har området været et stærkt landbrugsområde. Under det romerske herredømme fra 146 f.v.t var provinsen en del af de provinser i Nordafrika, der var kendt som "Roms kornkammer".

I Constantine fremstilles også bl.a. læder- og uldvarer, og der findes en stor handelssektor.

Constantine har udviklet sig til en stor og vigtig universitetsby. Der er 90.000-100.000 studerende, som fordeler sig på flere forskellige universiteter. Constantine 1-Universitetet (tidligere Frère Mentouri-Universitetet) har en særegen arkitektur og er tegnet af den brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer. Her kan man især studere biologi, mikrobiologi, genetik og miljøvidenskab, ingeniørvidenskab og fysik, men også sprog og litteratur.

I bydelen Ali Mendjeli i den sydlige del af byen ligger Université Salah Boubnider, som har 18.000-20.000 studerende. Det er et nyt universitet, som åbnede i 2013. Her kan man studere medicin, arkitektur, journalistik, statskundskab, kunst og kultur. Der undervises på fransk, arabisk og engelsk. I forbindelse med universitetet er der i bydelen opført mere end 20.000 kollegieboliger, da de unge rejser hertil fra hele landet.

I 400-tallet f.v.t. var Constantine under navnet Cirta hovedstad for det amazigh-forbund, der kaldes Massylii-forbundet. Stedet var fra 300-tallet f.v.t. en karthaginiensisk koloni også med navnet Cirta. Den blev i slutningen af 200-tallet f.v.t. hovedstad i det numidiske kongedømme under bl.a. kong Masinissa.

Byen blev erobret i 46 f.v.t. af romerne og fik under kejser Augustus status som romersk koloni. Fra Cirta administreredes tre andre kolonier i den romerske provins i området, der blev kaldt Numidia.

Efter store ødelæggelser under et oprør i begyndelsen af 300-tallet blev byen genopbygget under kejser Konstantin, som byen herefter blev opkaldt efter under navnet Constantina. I 600-tallet blev byen erobret af araberne, og i løbet af middelalderen blev den inddraget i Middelhavshandelen mellem de italienske byer og de islamiske lande. Constantines lokale hersker, kaldet en bey, var administrativt underlagt den osmanniske guvernør i Algeriet, deyen.

En kort periode fra 1826 til 1837 var byen selvstændig og blev derefter erobret af Frankrig. Under 2. Verdenskrig var den en vigtig base for de allierede.

• Algeriet
• Algeriets geografi
• Algeriets historie fra oldtiden til 1516
• det romerske Nordafrika