Michael Moore, f. 1954, amerikansk dokumentarfilminstruktør og forfatter. Moores debutfilm Roger & Me (1989), om de katastrofale følger for Moores hjemby, da den lokale bilfabrik lukkes, viste ham som effektiv, venstreorienteret revser af det kapitalistiske, amerikanske samfund. Ved at kombinere selviscenesættelse, manipulation af arkivmateriale samt en satirisk tone skabte Moore en særlig form for dokumentarisme, som han videre har dyrket i bøger, bl.a. Stupid White Men (2001, da. Dumme hvide mænd, 2003), tv-serien The Awful Truth (1999-2000, Den pinlige sandhed) og på film. Her har han skabt nogle af historiens mest populære dokumentarfilm med den Oscarbelønnede Bowling for Columbine (2002), om skuddramaet på Columbine High School, og den kontroversielle Fahrenheit 9/11 (2004), der søger at påvise, at George W. Bush-regeringen havde økonomiske motiver til at indlede krigen mod Irak. I Sicko retter han et kritisk blik mod det amerikanske sundhedsvæsen. Komedien Canadian Bacon (1995) er Moores eneste fiktionsfilm.
Det sker
Cristiano Ronaldo
Cristiano Ronaldo har uventet forladt den portugisiske landsholdslejr og forventes ikke at deltage i landskampen mod Danmark den 1. oktober. Det er usikkert om den portugisiske fodboldstjerne har spillet sin sidste kamp for landsholdet.
Gletsjer
20 procent af de schweiziske gletsjere er smeltet i løbet af de seneste fem år. Det melder schweizisk gletsjerovervågning.
Fasanjagt
Den 1. oktober går fasanjagten i gang og løber frem til 31. januar 2027. Fasanen er ikke hjemmehørende i Danmark, men cirka én million fasaner bliver årligt sat ud med henblik på jagt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.