Image My articles in English

Velkommen til mit værksted!
Her kan du få et indblik i mine aktuelle projekter og få et overblik over min produktion. Siden opdateres løbende.

Jeg har i alt udgivet 267 bøger, artikler og papers (opdateret oktober 2025) som præsenteres på hjemmesiden med de nyeste publikationer øverst. Kun enkelte nyere anmeldelser er medtaget.

Under “Emner” finder du en thesaurus med hver udgivelse kategoriseret efter de vigtigste emner.

Siden vil løbende blive udvidet med opdateringer om mine aktuelle projekter og tanker. Der er et mindre udvalg af foredrag, og flere kan aftales.

Image

MIn seneste bog har fået gode anmeldelser:

Kristeligt Dagblad: Vigtigt anklageskrift mod Danmarks største forurener.

Arbejderen: Bogen om Cheminova er på samme tid spændende og rystende.

Netavisen Pio: Imponerende dokumentarisk værk.

Historie Online: Vigtig del af det stadig store arabejde som foreligger i at skrive en forureningens Danmarkshistorie.

Egon Clausen har lavet en radioudsendelse på den2radio, som ligger som podcast. Her fortæller jeg Cheminovas historie i store træk https://den2radio.dk/udsendelser/cheminova-1938-1953-danmarks-strste-forurener/

Se også Egon Clausens anmeldelse på Facebook nederst på siden.

Image
Bare man vælger et tilpas snævert emne, kan man med et par års arbejde blive en af verdens få eksperter på området. Der er mange emner at tage fat på omkring min interesse: mennesker og teknik.

Mine seneste fem bidrag:



Image
“Ballondæk” er en af de vigtigste teknologier for vejtransporten. De punkterede sjældent og var skånsom for vejene. Derved gjorde de transport med store køretøjer mulig.

Mennesker skaber teknik – og teknik skaber mennesker

De fleste af mine værker handler om mennesker og teknik. Der er en todelt vinkel: menneskene lærer, udvikler og spreder viden om teknik; på den anden side giver den anvendte teknik store muligheder, men ofte samtidig stramme rammer for menneskers aktiviteter.


Image
Image

Image

Min hidtil største bog måtte jeg dele i tre bind. “Gods på vej” om vejtransport har heldigvis fået gode anmeldelser.

Forlaget Kulturbøger og Danmarks Tekniske Museum 2016. 1.518 sider, 75 tabeller, 59 figurer, 327 fotos, 2457 noter.

Anmeldelse i ICON. The Journal of the International Committee for the History of Technology, vol. 24, 2018/2019:

Burchardt’s ambition, as the organization of the book indicates, is one of completeness. He aims to capture the scale and scope of road freight transport with the help of a multitude of examples – and the book indeed contains useful details on above all transport technology, transport regulations and supply chains – and thus to illustrate the transformation of Denmark to a high-tech society.

Anmeldelse i Historisk Tidsskrift, nr. 118, 2018:

Martin Lindø Westergaard: “Det er et i enhver henseende stort værk, Jørgen Burchardt har udgivet. Stort i omfang og stort i anslag.”

“Burchardt trækker på statistik, økonomi, sociologi, kulturstudier og ingeniørvidenskab”.

“…et værk, som i høj grad fortjener at finde mangeårig anvendelse som opslags- og referenceværk”


Image

Min mest læste artikel er min artikel om transport i Ghana. Mere end 10.000 personer har downloaded artiklen. Jeg har angivet, at det er en foreløbig artikel, som ikke må citeres, men alligevel citeres den flittigt i afrikansk forskning.

Image

(september 2025)

Egon Clausen november 2025, anmeldelse/kommentar på Facebook:

Som forfatter er det ikke nok at have skrevet en fremragende bog om et emne af stor betydning for os alle. I dagens Danmark skal der mere til, for her hersker det litterære establishment sammen med sensationslystne medier over opmærksomheden. Nogle forfattere fremhæves, andre gøres usynlige. Det er der mange eksempler på. Forfatteren Jørgen Burchardt kan tjene som et aktuelt eksempel. Han er en rolig ældre herre, der så vidt vidende ikke blev forsømt i sin barndom. Hans mor var ikke et pilleslugende nervevrag, og hans far var heller ikke en voldsparat alkoholiker, hans lærere var ikke pædofile magtmennesker, og han selv har sandsynligvis ikke været i seng med sin forlægger. Han er en ganske almindelig mand. Han er gift med en kvinde og lever et stilfærdigt liv i en lille by på Fyn. Sådan noget trækker ikke overskrifter i den litterære verden, og hvad værre er: som forfatter skriver han faglitteratur. Suk. Suk. Han digter ikke. Han søger sandheden i støvede arkiver. Han er kort sagt røvkedelig, så ham er der ingen interesse for.

Hans seneste bog handler om Cheminova og den er fyldt med konkrete oplysninger om fabrikken fra dens begyndelse i 1938. Det var tider. Fabrikken stod i lange tider for skønne drømme om vækst, velstand og sunde fødevarer til alle. Den svinede godt nok sine omgivelser til, men det var en del af omkostningerne, så fabrikken fik politisk og juridisk støtte fra den danske elite, og folk i Vestjylland var også jublende glade for den velstand som fabrikken gav dem. Alle troede på dens drøm om en lys og lykkelig fremtid, lige indtil græsplænerne visnede og fiskene i havet døde. Så skiftede stemningen, og nu skal der ryddes op for milliarder. Burchardt slutter sin bog med at spørge om det kunne ske igen, og han svarer, at det kan det, og det gør det. Det sker hver dag kloden rundt, og vi er lige så magtesløse som borgerne var dengang. Skal det stoppes, kræver det oplysning. Derfor at hans bog væsentlig, men hvad sker der? To halvkendisser i det litterære miljø har skrevet romaner om Cheminova, og nu ryger de i totterne på hinanden, for den ene beskylder den anden for at have stjålet sit stof fra den ene, og de har forresten også været i seng med både den ene og den anden, så det er guf og gossip og guld værd i medierne, og den litterære lilleverden kaster sig ud i orgier af ord. De store dagblade bruger hele sider på at skrive om sagen, der handler om Cheminova uden at gøre det. Den miljøkatastrofe, som Cheminova har været årsag til, er således helt fraværende i spalterne. Det samme er Jørgen Burchardts bog. Sådan kan det litterære establishment få virkeligheden til at forsvinde bag et slør af sladder. Det kan ikke undre, at en stor del af den danske befolkning er holdt op med at interessere sig for dansk litteratur. De læser i stedet i de glittede ugeblade. Der er sladderen ofte bedre, og der kan de også se alle kendisserne i flotte fotografier.

Scroll to Top