KÆDEDANS

Det vel nok nemmeste koncept at forstå for alle: Du står og headbanger stille og roligt. Pludselig mærker du en svedig arm, der lægger sig hen over dine skuldre. I det næste øjeblik står du mellem en kontorchef fra Hillerød og en svensk skovhugger og hopper op og ned på stedet sammen med en hel række af mennesker, mens I sparker fremad med skiftevis det ene og det andet ben, som I losser til en hær af usynlige små trolde.

Kædedansene er kommet for at blive på COPENHELL. De starter typisk med en kaotisk krammer, som folk ikke rigtigt har lyst til at give slip på, fordi det føles så rart, at alle andre omkring dem også bør involveres i den. I modsætning til traditionel folkedans er kædedansene på festivalen typisk rimeligt stationære, ukomplicerede og ganske fredsommelige, så alle kan være med uden risiko for skrammer.

Den eneste legitime grund til at bryde kæden er for at trække dine bukser op, hvis de er faldet af. I alle andre tilfælde bringer det uheld, hvis du ikke straks henter øl til alle. Ellers giver resten helt sig selv.