fbpx

Foredrag

Kom til foredrag i Danner og bliv klogere på Danners historie og kamp for voldsudsatte kvinder og børn. 

Hvem var Grevinde Danner? Og hvad laver Danners ca. 70 ansatte og knap 180 frivillige i dag?  

Til foredrag i Danner får du indblik i Danners historie, organisationen og bevægelsen fra græsrodsbevægelse til professionel organisation. Du får viden om Danners arbejde med voldsudsatte kvinder og børn. Og du bliver klogere på, hvad du selv kan gøre for at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn.  

Foredraget varetages af Danners dygtige frivillige. 

Hvis det passer ind på dagen, vil der være en kort rundvisning af den åbne del af huset. Der er ikke adgang til krisecenterboligerne grundet sikkerhed og privatliv. 

Alle personer over 18 år er velkomne. Derudover kan unge fra 16 år deltage ifølge med en voksen. 

Praktiske oplysninger og tilmelding

  • Pris: 100 kr. pr. person. 
    Studierabat: 75 kr. pr. person – kun ved fremvisning af gyldigt studiekort. Indtægterne går til Danners arbejde for voldsudsatte kvinder og børn. 
  • Tid: Sidste onsdag i måneden kl. 17.30-19 (OBS: Ingen foredrag i oktober 2025 og december 2025).
  • Sted: Dannerhuset, Nansensgade 1, 1366 København K.
  • Billed-ID: Af hensyn til sikkerheden i krisecenteret skal alle deltagere kunne fremvise gyldigt billed-id. Hvis du har købt billet med studierabat, skal du kunne fremvise gyldigt studiekort. 

Sådan tilmelder du dig: 

  1. Send først en mail med navn på deltager(e) + dato for det foredrag, du vil deltage i til:  foredrag@danner.dk.
  2. Send derefter 100 kr. pr. deltager til MobilePay nr: 752144. HUSK at skrive i overførslen “Foredrag + datoen for det foredrag, du vil deltage i.
  3. Du skal tilmelde dig senest kl. 12 søndagen før foredraget.

Interesseret i en anden type foredrag?

Hvis du er interesseret i en anden type foredrag inden for Danners fagområder, kan du sende en forespørgsel til foredrag@danner.dk. Du skal dog være opmærksom på, at prisen kan variere. 

Læs mere

Danner består af en bestyrelse, en direktør, knap 180 frivillige og ca....
I 1873 opførte Grevinde Danner et hus til udsatte kvinder. 100 år...
I Danner har vi knap 180 frivillige. Som frivillig i Danner er...