-Um, stednavneendelse og -efterled af forskellig oprindelse: 1) en gammel bøjningsendelse, der angiver dativ pluralis; den præposition, der har fremkaldt dativformen, er forsvundet i danske stednavne, jf. oprindelige naturnavne som Toftum, Dalum og Risum, der er bøjningsformer af hhv. toft, dal og ris 'krat'. Navne af denne art er almindeligvis ældre end ca. 1300. 2) efterled udviklet af glda. hēm 'bygd, bebyggelse'; forled kan bl.a. være ord for jordbund, fx ør og kis 'grus' i Ørum og Kisum, kulturplanter, fx korn, byg, rug og havre i hhv. Kornum, Bygum, Roum og Havrum, samt terrænformationer, fx glda. hall 'skråning' i Haldum og horn 'fremspring' i Hornum. Hedensk kult afspejles i Vium, hvis forled er vi 'hedensk helligdom'. Denne gruppe stednavne dateres almindeligvis til folkevandringstiden.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.