Akkade, oldtidsby i Mesopotamien i det nordlige Babylonien; byens nøjagtige beliggenhed er ukendt. Akkade var hovedstad for Det Akkadiske Imperium 2350-2200 f.Kr. Pga. en ortografisk misforståelse er formen "Agade" blevet udbredt i moderne faglitteratur, især i den engelsksprogede verden. Akkade gav allerede i oldtiden navn til landskabet Akkad og til akkaderne, som boede der, samt til deres sprog akkadisk. Byen må have været stor, men er endnu ikke lokaliseret. Muligvis ligger den under det moderne Baghdad. Ifølge en sumerisk tekst forbandede guderne byen, så "ingen skal kende dens sted"; denne forbandelse virker altså stadig. Ligesom alle mesopotamiske byer havde Akkade sine skytsguder, nemlig "den krigeriske Ishtar" og hendes husbond Ilaba.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.