Ansgar

Faktaboks

Ansgar

Nordens Apostel (tilnavn)

Født
801
Død
3. februar 865
Image

Ansgar på kalkmaleri i Skive Kirke sammen med sin medhjælper og efterfølger, Rimbert. Kalkmalerierne i Skive Kirkes fem store hvælv, der er dateret til 1522 og fremstiller den sejrende kirke med alle dens hellige, anses for at være propaganderende forsvar for pavekirken.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Ansgar var benediktiner, missionær og ærkebiskop. Ansgar regnes som helgen i katolsk kristendom. Hans relikvier blev skrinlagt i dødsåret 865, og hans mindedag blev fastsat til hans dødsdag, den 3. februar, af hans efterfølger ærkebiskop Rimbert. Ansgar er værnehelgen for Bispedømmet København og i den katolske domkirke, Sankt Ansgars Kirke, æres nogle af hans relikvier årligt ved en højtid den sidste søndag i januar.

Ansgars liv og virke

Ansgar voksede op i klosteret Corbie i Flandern og blev som voksen overført til datterklosteret Corvey i Sachsen. Her opfordrede kejser Ludvig den Fromme ham i 826 til at følge med den nyligt døbte danske tronprætendent Harald Klak til Danmark. Han skulle støtte Harald i troens udbredelse. Drømme anviste Ansgar mål og midler.

Foruden at forkynde underviste han sammen med en anden munk, Autbert. Samtiden tilskriver ham ingen jærtegn, dvs. overnaturlige varsler.

Nogle år efter ankomsten til Danmark blev Ansgar kaldet til Sverige, hvor han virkede i handelsbyen Birka og havde nogen fremgang i den kristne mission.

Ærkebiskop i Hamburg og siden Bremen

I 831 oprettede kejseren et ærkebispedømme i Hamburg. Det forestod Ansgar til sin død, men efter et vikingeangreb i 845 blev ærkesædet flyttet til Bremen, der i 848 blev lagt sammen med Hamburg.

Efter diplomatiske forhandlinger med de danske konger fik Ansgar bygget kirke i Slesvig (Hedeby) og fik grund til en kirke i Ribe. Ved udgravninger ved Ribe domkirke blev der i 2009 påvist en stor kristen kirkegård her. Fundene viser, er der begravelser fra 800-tallet og frem mod vor tid.

Kristendommens indførelse i Danmark

Image
Den danske billedhugger Hein Heinsen har udført statuen af Ansgar. Den er placeret udenfor Ribe Domkirke og blev afsløret i 2015. Foto: 2016.
Statue af Ansgar
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Takket være sin missionsvirksomhed er Ansgar blevet kaldt for "Nordens Apostel", men Norden blev i 800-tallet kun pletvist kristent. Den gennemgribende kristning begynder i Danmark først fra anden halvdel af 900-tallet, som det bliver proklameret af Harald Blåtand på den store Jellingesten.

Ansgars efterfølger, Rimbert, forfattede hans hagiografi, Vita Anskarii 'Ansgars Liv', som er den skriftlige skildring af hans liv.

Ansgars eftertid

Ansgar fik i eftertiden navn af "Nordens Apostel" eller "Danernes Apostel". Fra middelalderen kender man kun et billede af ham. Det er et kalkmaleri i Vor Frue Kirke i Skive fra omkring 1522.

I 1800-tallet skete der en opblomstring af interessen for Ansgar. N.F.S. Grundtvig skrev salmen "Den signede dag" til 1000-årsjubilæet i 1826.

Ved senere jubilæer blev Ansgar også fejret, nemlig i 1926 og 2026. Ansgar har givet navn til flere kirker i nutidens Danmark og har leveret inspiration til kunstnere frem til nutiden. Senest i form af Hein Heinsen-statuen af Ansgar ved Ribe Domkirke fra 2015.

1200-årsjubilæet for Ansgars ankomst til Danmark

Image
Den romerskkatolske biskop af København modtager den pavelige legat ved 1200-årsjubilæet for Ansgars komme til Danmark, kardinal Pietro Parolin i døren til sin domkirke, Sankt Ansgars Kirke. Biskoppen modtager den pavelige legat med blandt andet vievand, som legaten kan velsigne de forsamlede troende med forud for den egentlige pontifikalmesse.
Biskop Czeslaw Kozon modtager den pavelige legat, kardinal Pietro Parolin i domkirken Sankt Ansgars Kirke
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Den danske folkekirkes biskopper tog initiativ til skabelsen af en kantate for at fejre 1200-året for Ansgars ankomst til Danmark. Kantaten blev skabt med udgangspunkt i Grundtvigs salme "Den signede dag" og bærer samme navn. Kantaten er skabt af komponist Christian Præstholm og salmedigter Iben Krogsdal.

Den 24. november 2025 udnævnte pave Leo 14. kardinal Pietro Parolin, Den Hellige Stols statssekretær, som pavelig legat (udsending) ved 1200-årsjubilæet for Ansgars ankomst til Danmark.

I et pavebrev af 8. december 2025 udspecificeredes det, at kardinal Parolin som pavelig legat sendtes til Bispedømmet Københavns domkirke, Sankt Ansgars Kirke, for i pavens navn at præsidere over den årlige højtid for bispedømmets værnehelgen, Sankt Ansgar, den sidste søndag i januar 2026.

I pavebrevet blev den pavelige legat desuden bemyndiget til i pavens navn at aflægge besøg hos civile myndigheder og hos ikke-katolske kristne i anledningen af 1200-årsjubilæet for Ansgars ankomst til Danmark.

I forlængelse heraf blev kardinal Parolin som pavelig legat for Ansgar-jubilæet modtaget af Frederik 10. på Amalienborg, af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Eigtveds Pakhus og deltog i en økumenisk vesper hos den danske folkekirke med biskop Peter Skov-Jakobsen som vært i Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke.

Den katolske fejring af 1200-årsjubilæet for Ansgars ankomst til Danmark fandt sted i den katolske domkirke, Sankt Ansgars Kirke, med den pavelige legat, kardinal Parolin, som hovedcelebrant. Som deltagere (såkaldte koncelebranter) var foruden biskop af København, Czeslaw Kozon og 10 andre biskopper. Blandt koncelebranterne var den svenske karmelit, kardinal Anders Aborelius, biskop af Stockholm, foruden Den Hellige Stols apostoliske nuntius til de nordiske lande, ærkebiskop Julio Murat og arvtageren til Ansgars ærkesæde, ærkebiskop af Hamburg Stefan Hesse.

Benediktinerordenen, som Ansgar tilhørte, var repræsenteret af benediktineren Domenicus Meier, biskop af Osnabrück. Desuden var bispedømmerne Helsinki, Reykjavik, Oslo, Münster og prælaturet Tromsø repræsenteret af biskopper. Blandt den øvrige gejstlige deltagelse fra ind- og udland var kannikker fra domkapitlet i Ansgars tidligere ærkesæde Hamburg samt repræsentanter for præsteskabet i den danske folkekirke.

Læs mere i Lex

Læs mere i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie

  • Image
    Sankt Ansgars relikvieskrin i den romerskkatolske domkirke, Sankt Ansgars Kirke, i København. Sankt Ansgar er værnehelgen for Bispedømmet København. Ved en højtid den sidste søndag i januar ærer domsognet Sankt Ansgars relikvier med en procession. Ved markeringen af 1200-året for Ansgars komme til Danmark måtte processionen med relikvieskrinet undlades i forbindelse med en stor menneskemængde i domkirken. Skrinet var derfor ved Ansgar-højtiden i 2026 placeret ved alteret på forhånd.
    Sankt Ansgars relikvieskrin i domkirken Sankt Ansgars Kirke i København
    Af .
    Licens: CC BY SA 3.0
  • Image
    Mindeplatte fra Royal Copenhagen udgivet i 1926 i anledning af 1100-året for kristendommens indførelse i Danmark. Platten, der er designet af Richard Bøcher, er 18 cm i diameter og forestiller Ansgar som missionær med et kors på et strandbred. Den blev udgivet 226 eksemplarer.
    Ansgar. 1100 års-jubilæumsplatte.
    Af .
    Licens: Materialet er fri af ophavsret

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Danmarks historie i middelalderen

Image
Bjørn Poulsen
Professor emeritus, dr.phil., Aarhus Universitet

Det sker

Image

Landbrugets forurening

En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.

Image

Curling

Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.

Image

Fastelavn

Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet Image