Avon, tidligere amt (county) i SV-England; 1346 km2, 951.000 indb. (1987). Bristol havde amtets administration; Bristol og Bath var de to største byer. Amtet blev opløst i 1996 og afløst af fire nye "authorities". Landskabet er fladt med lave bakker, afgrænset i NØ af Cotswold Hills, i syd af Mendip Hills. Landbrug med mejeriproduktion er udbredt. Omkring motorvej M4 (London-Cardiff) er adskillige elektronikvirksomheder vokset frem. Fly- og maskinindustri samt produktion af tobak, fødevarer og kemiske produkter er knyttet til Bristol, grafisk industri til Bath.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.